Uordnede forhold

Få husker det, men den socialdemokratiske regering med Anker Jørgensen i spidsen i slutningen af 70’erne slap spøgelset løs: De arbejdsløse skulle ud på arbejdsmarkedet med et offentligt tilskud.

Aktiveringsprojekt København 2004:
Løntrykkeri eller …?

De såkaldt “støttede job” måtte ikke udfylde et regulært arbejde, men havde angiveligt til formål at give den arbejdsløse en chance for “at bevare sit tilhørsforhold til arbejdsmarkedet”. Det blev i stor udstrækning misbrugt, men den arbejdsløse havde i det mindste den fordel, at man genoptjente sin dagpengeret på ny.

Flere husker, at Jytte Andersen som socialdemokratisk arbejdsmarkedsminister i starten af 90’erne under Nyrup-regeringen fratog de arbejdsløse denne ret. Begge dele skete uden væsentlige kommentarer endsige protester fra fagbevægelsen.

I dag er konsekvensen klar nok: Hele brancher bliver udhulet, og forringede løn og arbejdsvilkår følger i kølvandet på de mange løntilskudsjob: 12 til 37 pct. arbejdspladser blandt pædagogmedhjælpere, gartnere og teknisk servicearbejdere er i dag ansat med løntilskud!

I de ringere og dårligere lønnede job er procentdelen mindre. Blandt rengøringsassistenter er den på 6,4, mens den blandt social og sundhedsansatte er helt nede på 3,3.

Mens det private erhvervsliv har en vis tilbageholdenhed ved at tage arbejdere ind på løntilskud, så glimrer kommunerne ved at udnytte muligheden til fulde. Ravnsborg på Lolland og Randers ligger i den absolutte top, mens Nordjylland og Lolland-Falster som landsdele går i spidsen.

Samtidig udmærker den offentlige sektor sig ved ikke at give de arbejdsløse fast arbejde efter endt løntilskudsjob, mens den private sektor i større grad indsluser de arbejdsløse, om end det stadig er alt for få.

Netavisen 15. februar 2005