Smørhullet Danmark

Strøtanker
Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik 2, 2005

Idag føles det som om den megen snak om tsunami-katastrofen gør det fuldstændig umuligt for danskerne at være utilfredse. Vi er heldige, at vi har det så godt, ingen naturkatastrofer, ingen sult, masser af varer på hylderne. Så er det småting, at der mangler arbejde, uddannelse, boliger, ens rettigheder for alle mm.

Lykketoft ser rigtigt, når han bedømmer, hvad der er vigtige mangler i vores daglige fornødenheder. Desværre er det lykkedes den liberalistiske regering at sørge for, at skabe en stemning af, at den har gjort det godt. Lige nu kan boligejere låne sig fattige og føle sig rige for en kort stund og alverdens unødvendige varer kan købes for nedsat pris. De der ikke har råd til forbrugsfesten trøster sig med lotto og alskens andre spille-tilbud, der giver håbet om en dag at blive rig nok til at deltage i festen.

De der har arbejde knokler døgnet rundt og har ikke tid til at deltage i samfundsdebatten, de studerende ligeså. De arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, førtidspensionisterne og de handicappede bliver sat til meningsløse aktiviteter, parkeres så at sige uden for indflydelse i fagforeninger og medier. Indvandrere og flygtninge har travlt med at etablere sig et livsgrundlag efter modellen et skridt frem og to tilbage. De sunde og raske folkepensionister og efterlønnere har travlt med at leve livet før det er for sent.
Kort sagt: Der er ikke megen politisk debat i Danmark.

Læserne af dette blad synes jo ellers nok, at der er mange grunde til at der burde være storm mod politikere og samfundsforvaltere.

Danmark skider højt og flot på internationale aftaler og konventioner.
Danmark deltager helt ulovligt i en umenneskelig krig.
Danmark forskelsbehandler indvandrere og flygtninge samt gamle, syge og handicappede.

Danmarks usynlige hersker Mærsk og måske et par andre tjener styrtende af penge på krig og krigsforberedelser.
Danmarks lydige underkastelse under USA medfører at der er åbnet en ladeport for rumkrig i Thule og sikkert også gennem andre projekter.
Danmarks plads i sikkerhedsrådet vil blive misbrugt til at støtte USA’s politik istedet for at stoppe bare nogen af de ulovligheder, der finder sted verden over i fredens og demokratiets navn.
Danmark vil gøre meget for at støtte en militær ordning i EU’s forenede stater, der støtter USA’s interesser.

Danmark opretholder diplomatiske forbindelser med Israel, der i al den tid staten har eksisteret, har arbejdet for at få udryddet palæstinenserne og idag er ved at bygge en mur, der gør endnu et indhug på palæstinensernes jord og ejendom og som kommer til at indhegne verdens største ghetto, dømt ulovlig af Haag-domstolen.

Danmark er ved at gennemføre en kommunalreform, der kommer til at betyde, at langt størstedelen af landets økonomi bliver styret fra Bruxelles og Strassbourg, efter samme model som brugerindflydelsen i skoler og institutioner og samarbejdsudvalg på virksomhederne: Brug blot kræfterne til at bestemme over småtingene, andre tager sig af de store linier.

Efterhånden synes jeg ellers ikke, at der var meget mere indflydelse på Danmarks samfundsudvikling at give bort af. Indflydelsen på produktionen, råstofudvindelsen, landbruget, infrastrukturen, arbejdsvilkårene, uddannelsen, sundheden, kulturen, naturen – er efterhånden i den grad underlagt markedsvilkårene, at stat og kommuner, amter/regioner ikke har meget at skulle have sagt.

Dette uhyre, markedsvilkårene, også kaldet liberalismen, nutidens udgave af imperialismen er samtidig årsag til uhyre, umenneskelig fattigdom, naturkatastrofer, krige, herunder udstrakt anvendelse af masseødelæggelsesvåben og stor overdødelighed af helbredelige sygdomme og sult. Ja, når jeg begynder på den remse føler jeg mig som en jordens-undergangs-profet. Nå, men altså smørhullet Danmark har sin andel af ansvaret for alt dette.

Det kan godt være, at det er for stort og for meget for den enkelte, at tage ansvaret for at gøre noget ved alt dét. Det er netop idéen med at ‘mange er vi stærke’ og det kommunistiske parti.
Syns du også det? Så syns jeg du skal organisere dig! Det trænges.

Netavisen 20. januar 2005