Dødens drabanter

Leder
Kommunistisk Politik 2, 2005

USA hylder massemorderen og krigsforbryderen George W. Bush: Nu begynder hans anden præsidentperiode. Endnu engang har han stjålet et valg – og igen vil han bruge det til global krig og global terror. Der er nykonservative krigsgalninge på alle vigtige regeringsposter. Ødelæggelsen og erobringen af Irak og dets olierigdomme er ikke nok.

Langt over hundredtusind civile slået ihjel, infrastrukturen er ødelagt. Bush har smadret både landets fremtid og dens fortid – som også er menneskehedens og civilisationens og civilisationens vugge. Den mesotamiske kulturarv er røvet, oldtidsbyen Babylon uopretteligt nedtrampet af amerikanske soldaterstøvler, fordi amerikanerne har anlagt en af sine mange militærbaser dér.
Fra de permanente amerikanske baser i Irak planlægges den videre ‘demokratisering’ af Mellemøsten – med bomber.

Iran er næste mål, angrebsplanerne er på plads, skriver den verdensberømte journalist Seymour M. Hersh. Udenrigsminister Condoleeza Rice fremstår med en opdateret liste over stater, hvor USA planlægger mere eller mindre dramatiske regimeskift: Cuba, Nordkorea, Iran, Hviderusland, Zimbabwe og Burma (Myanmar).

Det zionistiske Israel har længe forlangt en omdannelse af hele Mellemøsten og indsættelse af proamerikanske og proisraelske regimer. Iran har siden Irak-krigen stået øverst på Israels liste. Og krigshøvdingen Bush og slagteren Sharon står skulder ved skulder.

Hvert eneste land i verden skal leve i et såkaldt ‘demokrati’ efter amerikansk mønster og diktat. ‘Frie valg’ er det store dyr i åbenbaringen (bortset fra at de ikke er nødvendige i lande som Saudiarabien, hvor regimet i forvejen er pro-amerikansk). ‘Frie valg‘ betyder amerikansk-kontrollerede, amerikansk-købte og amerikansk-manipulerede valg. Fra Afghanistan til Irak – fra Serbien til Ukraine: Frie valg betyder frit slag for dollars og valgsvindel.

Det nu opløste Sovjetunionen fik pluralisme og ‘frie valg’. Én efter én er randstaterne blevet amerikanske satellitter, spækket med amerikansk militær og tænketanks. Rusland blev en spøgelsesnation i forfald. I de sidste uger har pensionister og andre gennemført de største demonstrationer i et årti, fordi Putin-regeringen afskaffer pensionisternes traditionelle rettigheder – fra gratis offentlig transport til medicin- og huslejetilskud. Nogle af demonstranterne bærer billeder af Stalin: truslen om revolution.

Under det pluralistiske ‘demokrati’ i Rusland er befolkningen svundet dramatisk ind: I de sidste 10 år er den skrumpet med 9 millioner. 800.000 – 1.2 millioner om året. To landsbyer væk om dagen. Kløften mellem rige og fattige og den sociale ulighed er vokset til tsartidens højder: Masseforarmelsen er endeløs. 13,6 pct. af russerne er ikke bare ludfattige og lever på eksistensminimum: De lever under. Leveomkostningerne er mindre end indtægterne. Rusland er ‘dømt til undergang’, som en kommentator bemærker.

Tsunami’en i Asien er glemt i Danmark. Der er udskrevet folketingsvalg – med et par ugers forsinkelse. Antallet af danske ofre er sunket: 8 døde og 41 savnede er de sidste tal. Dødstallet for katastrofen er nu officielt over 225.000. Heraf mere end 165.000 i Indonesien og næsten 40.00 på Sri Lanka. Næsten alle ludfattige. USA har benyttet lejligheden og sit opreklamerede hjælpearbejde til igen at få militært fodfæste i Indonesien…

Nyliberalisme og kapitalistisk rovdrift på kloden forstærker konsekvenserne af naturkatastroferne, og er undertiden medvirkende årsag til dem. Tsunami’ens konsekvenser blev ikke bare så omfattende, fordi der ikke var noget varslingssystem, og USA ‘glemte’ at fortælle andre end sit militær om et jordskælv og en kommende flodbølge. Naturlig beskyttelse i kystområderne er fjernet af hensyn til industrifiskeri og turisme.

Ifølge FN er de negative konsekvenser af naturkatastrofer blevet voldsomt forstærkede. I det sidste 10 år fra 1994-2003 – før flodbølgen i Asien – blev 2.5 milliarder mennesker berørt af naturkatastrofer fra tørke til orkaner, oversvømmelser og jordskælv. Det er en stigning med 60 pct. i forhold til det foregående årti. Mere end 478,000 er døde som følge af katastroferne.

Manglende ressourcer forstærker både ulykkerne, deres omfang og konsekvenser, og gør de fattige lande ekstremt sårbare, siger FN-rapporten.
‘Der et brug for mere end et udrykningskorps’, tilføjer Jan Egeland, den norske chef for FNs nødhjælpsberedskab.
Der er brug for noget helt andet.
Imperialistisk krig, imperialistisk fred: Døden sejrer.

Netavisen 20. januar 2005