Venstreborgmester bag groft demokrati-attentat

Det er det største attentat på forsamlings- og ytringsfriheden siden den fascistiske besættelse af Danmark for mere end et halvt århundrede siden: Venstreborgmesteren Søren Pind forsøger at bremse demonstrationer ved at pålægge dem en forhåndsafgift på helt op til 60.000 kroner.

Fra den største demonstration i Danmark i flere årtier: 15. februar 2003 ved Den amerikanske ambassade
Borgmester Søren Pind vil knægte demonstrationsretten

En række organisationer, herunder fredsbevægelsens paraplyorganisation Nej til krig, som har arrangeret demonstrationer i København, har modtaget et brev fra Søren Pinds Bygge- og Teknikforvaltning. Forvaltningen forlanger deri, at der på forhånd skal stilles økonomisk sikkerhed pr. forventet deltager i arrangementer, som bruger kommunens veje, pladser eller grønne områder.

Det er et kontant angreb på demokratiet, på den grundlovssikrede forsamlings- og ytringsfrihed. I grundlovens paragraf 79 lyder således:
“Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.”
Paragrafen har stået helt uændret siden den første borgerligt-demokratiske grundlov fra 1849. Dengang var det paragraf 93.

Søren Pind-forvaltningens krav til depositum – angiveligt for at dække udgifter til ‘retablering, ekstra oprydning m.m.’ – vil i praksis vanskeliggøre eller forhindre større demonstrationer.
Det er første gang nogensinde, der stilles økonomiske krav for at gennemføre en demonstration. Grundloven siger intet om, at forsamlings- og ytringsfriheden kun gælder de rige. Det er et reaktionært, direkte attentat på grundloven, gennemført som en bureaukratisk manøvre.

Brugen af offentlige steder til udtryk for politisk protest og aktivitet er en selvfølgelig del af de demokratiske mekanismer. Borgerne betaler også for det gennem skatterne. At pålægge demonstrationer en særskat – på trods af at fodgængeres slid på vejene er langt mindre end bilernes på en hvilken som helst given dag – er ud fra enhver vinkel absurd.

I et læserbrev fra Helge Bo Jensen fra koordinationsgruppen i Nej til krig belyses spørgsmålet i praksis. Han skriver:
“Nej til krig arrangerer demonstration ved 2-året for den ulovlige krig mod Irak lørdag d. 19. marts – hvis man skal tage henvendelsen fra Københavns kommune alvorligt, så betyder denne, at demonstrationen, hvor vi forventer mere end 5000 deltagere, kun kan gennemføres, hvis Nej til krig er i stand til at indbetale 30.000 kr. som økonomisk sikkerhed. Nej til krig er ligesom mange andre bevægelser langtfra nogen rig organisation. Vi samler penge ind til at gennemføre oplysningskampagner og aktiviteter mod krigen og besættelsen i Irak.
Kan det virkeligt passe, at vi kun kan demonstrere, hvis vi kan skaffe 30.000 kr. ekstra?”

Langt de fleste demonstrationer gennemføres af bevægelser og organisationer uden for folketinget, de fleste af dem fattige og uden offentlige tilskud. Nogle af dem tillader sig tilmed at demonstrere mod regeringens og venstreborgmester Pinds politik, som den danske deltagelse i den ulovlige krig mod Irak.

Søren Pind har ikke bare misforståede kommunale økonomiske interesser i tankerne. Det ser ud, som om han er ude i et decideret politisk ærinde for at bremse de stadig mere omfattende demonstrationer, som har været gennemført i de senere år.

I det ærinde står han ikke alene. Nye love som ‘terrorlovene’, der indskrænker ytringsfriheden og retten til politisk protest, bliver gennemført i land efter land – alle i ytringsfrihedens og demokratiets navn. Politiets fremfærd over for demonstrerende brutaliseres. I USA har man set maskinbevæbnet politi og tilmed militærets tanks ved antikrigsprotester.

Bureaukratiet kan også knække protester – f.eks. ved at nægte at tillade afholdelsen af demonstrationer bestemte steder af angivelige ‘sikkerhedsgrunde’.
Pind har suppleret det bureaukratiske arsenal ved at forlange penge for at demonstrere.

Alle demonstrationsarrangører i København afviser og protesterer mod denne groteske særskat. Venstremandens antidemokratiske og utvivlsomt ulovlige fremfærd må stoppes.

Får de første protester ikke ham og hans forvaltning på bedre tanker, kan han simpelthen stemmes fra sit forehavende ved at de øvrige kommunalpolitikere i Københavns Borgerrepræsentation sætter ham og Bygge- og teknikafdelingen på plads.
Det burde være nok.

Se også
Gælder grundloven i København?
Af Helge Bo Jensen, Nej til krig

Netavisen 14. januar 2005