Interview med Gud

Gud vender tilbage:

Af John Stanton

Amerika er frelst. Står 100 pct. bag Bush.

Det er lykkedes den amerikanske forfatter og journalist John Stanton at få et eksklusivt interview med Gud.
Kommunistisk Politik 25, 2004

Gud er vendt tilbage til Amerika.
Hans interesse for denne nation og dens folk er emnet for megen diskussion her i landet, især blandt de misfornøjede amerikanere, som ved valget i 2004 tabte til Guds foretrukne præsident George W. Bush.

Gud ligner Gandalf fra Ringenes Herre – 3,65 m. høj og 500 kilo muskler.
Klik og forstør

Taberne kan ikke regne ud, hvorfor Gud overhovedet bekymrer sig om det her sted.
De siger, at Jorden trods alt er placeret i den ydre del af galaksen Mælkevejen – Orion-grenen for at være præcis – sammen med de 100 milliarder stjerner og milliarder af andre genstande, som udgør Mælkevejen. Mælkevejen er én ud af mindst 125 milliarder andre galakser, som er kendt på nuværende tidspunkt. Alt sammen for at man skal undre sig over, hvorfor Gud bekymrer sig om amerikanerne, og, lidt mere interessant, hvordan han når hen over de umådelige afstande mellem galakserne.

Gud indvilligede i at lade sig interviewe om dette og besøgte mig i mit hjem i Virginia.
Om den kosmiske rejsevirksomhed sagde Gud, at det havde noget at gøre med strenge-teorien (‘String Theory’), mange dimensioner og udskiftning af rum. Om sin begejstring for USA hævdede Gud, at de mest troende er de mest påvirkelige – et amerikansk træk, han synes godt om – og det er lettere at være Gud, når der er et flertal af tilhængere, som ikke stiller spørgsmål. Desuden, sagde Gud, kan han lide den støtte, han får i USA i denne tid, og han regner med, at adskillelsen mellem kirke og stat vil ophøre endeligt under præsident George W. Bush.

Gud er fashionabel

Gud er så hvid som nyfalden sne, er iført en bølgende og glimtende dragt, har et velplejet hvidt skæg og færdes med en gylden stav i hånden. Han ligner kort sagt Gandalf fra serien Ringenes Herre.
Gud er 3 meter og 65 høj og 500 kilo solid muskelkraft. Han kan bøje en galakse, samtidig med at han skaber millioner af forskellige arter på planeter over hele universet.

Og han er selvfølgelig en mester i brugen af alle slags skydevåben. Gud understreger, at han har mangfoldige personligheder, nøjagtig som universet har mangfoldige dimensioner, og at han virkelig er den Eneste Ene Gud.
For eksempel er han i Amerika den judæisk kristne Gud og i andre lande kan han være Allah, Brahma eller Buddha. Gud sagde, at han er som en svejtsisk springkniv – multifunktionel til enhver lejlighed. Han sagde, at der er milliarder af arter ligesom os, men at ‘amerikanerne har gjort indtryk på mig med deres dristige påstand om, at jeg er på deres side’.

Hvorfor har Gud aflagt Amerika besøg?
Meningsmålinger viser, at mere end 90 pct. af amerikanerne tror på Gud. I begyndelsen af 50’erne indskrev de In God We Trust på alle deres penge for at vise datidens kommunister, at de ikke var ateister. I nationale krisetider som 11/9 eller forsøget på at fjerne ‘Under Gud’ i den amerikanske troskabsed, vil amerikanerne stimle sammen på offentlige steder for at synge God Bless America eller recitere eden med et stærkt eftertryk på ‘Under Gud’.

Og Gud sagde, at han er overordentlig tilfreds med, at 70 procent af amerikanerne tror, at Darwins og Wallaces evolutionsteori er falsk.
Kreationisme, skabelseslæren, ‘er vejen at gå’, sagde han. Han er henrykt over, at så mange amerikanske senatorer og medlemmer af kongressen introducerer lovgivning på Guds vegne, og at præsident Bush har godkendt juridiske udtalelser til støtte for fremvisningen af De 10 Bud i offentlige institutioner.

Gud afslører sammensværgelse i Pentagon

Gud var ikke tilfreds med tendensen til to indkomster i den amerikanske familie. Han sagde, at kvinder må blive hjemme hos børnene, fordi ‘det er ikke godt med de fremmede mennesker i daginstitutionerne til at opfostre børnene’.
Gud var synlig berørt over spørgsmål som abort, homoseksuelt ægteskab og sexificeringen af USA. Han antydede, at landet må renses for disse synder, og at han havde tiltro til, at de brave mennesker, som styrer Amerika, vil få bragt tingene på plads. Han bemærkede, at det ville være fortjenstfuldt, om kvinder i USA brugte burkaer på offentlige steder eller i det mindste slør.

Gud kom med vittigheder om forsvarsminister Donald Rumsfelds plan om at bedøve ham og udvinde informationer fra ham om den teknologi, han anvender for at rejse gennem universets enorme afstande. ‘Rumsfeld og stjerneofficererne ovre i Pentagon troede, at de kunne udvikle mig som et våbensystem,’ sagde han. ‘Dén amerikanske holdning elsker jeg simpelthen.’
Men selvom han beundrer denne holdning, sagde Gud, at Rumsfeld og hans medsammensvorne var gået over stregen, og at ‘de i dette øjeblik ikke længere er relevante’.

Senere blev jeg klar over, at Rumsfeld var ved at give en af sine briefinger om ‘Hvad sker der’, og at den blev transmitteret på landsdækkende tv. Videooptagelsen viste, at Rumsfeld var midt i sætningen “Friheden er …” og så – puf! – var han væk.
Rumsfelds modstandere kaldte det et mirakel, men jeg var ked af det, for der fandtes ingen bedre løgner og en mere hensynsløs embedsmand i Washington DC end Rumsfeld. Jeg var en stor beundrer af hans klare mål. Men Gud havde sine egne grunde, og hvem var jeg at diskutere med ham.

Fjernelsen af de sammensvorne fik Gud til at bemærke, at der ikke er noget problem med den endeløse voldscyklus. ‘Det er den, der får Gud til fungere. Universet beror på den.’
Den gør livet værd at leve.
‘Jeg kan lide den store satsning, og livet er den største af dem alle. Spillet om liv og død må spilles, både i Amerikas gader og i Iraks slum’.
Han sagde for eksempel, at han bifaldt, at udlændinge fik hovedet skåret af i Irak, og at USA’s militær dræbte alt, hvad der bevægede sig i Falluja.

Gud sagde, at præsident Bush skulle fortsætte sin globale krig mod terror og med at militarisere verden. Men han understregede også, at amerikanerne ikke skulle smigre sig selv alt for meget.
‘Jeg er med jer i dag, og i morgen kunne jeg være imod jer. Jeg kunne tage denne her planet og smide den ind i solen. Hvad betyder en milliard liv for mig, når jeg kan skabe en milliard flere at lege med?’

Gud finder morskab i regering og medier

Gud gjorde det klart, at satireprogrammerne ikke har noget som helst på politikerne, militærfolkene og erhvervslederne, som dukker frem på skærmen på ‘de seriøse’ kanaler som CNN, Fox, NBC, CBS, ABC og deres diverse filialer. Det er, når man ved, de lyver, at de er mest ustyrligt morsomme, ifølge Gud. Desuden kan amerikanerne lide deres løgne og myter, og det er der ikke noget galt i, understregede han:
‘De tror jo trods alt, at jeg er en slags fredelig guddom’.
‘Og hvad så om militæret prøvede at gøre Jessica Lynch og Pat Tillman til helte? Selvfølgelig løj Pentagon. Men de ved, at de fleste amerikanere tror på Pentagons historie uanset hvad. Hvad kan man forvente af et folk, som anbringer et svævende øjeæble og pyramide på bagsiden af deres penge (dollarseddel)?’

Gud gjorde det klart, at det her er tiden, hvor ingen drages til ansvar i Amerika, og at alle skulle drage fordel af ‘livet i den store løgn’. Sandhed er out, og religion er in, ifølge Gud.

Han sagde, at når han læste de vigtigste aviser som Washington Post og New York Times, springer han vittighedsspalterne over, fordi den virkelige spas står på forsiden eller på ledersiden.

‘Men det virkelige muntre øjeblik for mig kom, da præsident Bush på tv bad Iran om at lade være med at blande sig i valget i Irak. Jeg lo, til jeg græd. Tænk bare! Bush ved, at hans land i årtier har blandet sig i flere valg
[Georgien, Ukraine helt for nylig] end noget andet land. Og i en anden tale fortalte Bush sine tilhørere, at de fandt Saddam i et hul i Irak. Der var ingen, der gjorde opmærksom på, at Bush befandt sig i et bunkerhul ude vestpå 11/9.’

Gud begyndte at grine ukontrollabelt, men pointerede, at Bush er hans mand. ‘Man bliver nødt til at lyve for at lede’, sagde Gud, ‘og den gruppe ledere, der styrer jeres land, demokrater medregnet, er de bedste, jeg har set i en hel snes mælkeveje.’

Gud sagde, at amerikanerne altid vil tro på ham.
Kan du huske, da jeg sagde, at sandhed er out og religion er in? Vold, løgn, bedrag, drab, plattenslageri – det er bare en del af livet. Der er ingen fred i dette univers, og det er sandheden. Og nej – der er ingen Satan. Det er bare ammestuesnak. Jeg er for helvede da Skaberen, jeg må vide det. Folk prøver så hårdt at tilsløre deres voldelige natur med ord som frihed og demokrati, og med smart tøj og parfume. De fremstiller deres fjender som onde, men det er bare at se sig i spejlet og ikke kunne lide det. Og I vil alle have magt. Jeg ved, at accepterer man Mig, så er det meget lettere at leve i denne voldelige verden. Jeg tager ansvar for jer. I er tilgivet.’

‘Jeg siger igen, at et enkelt liv eller en milliard liv ikke betyder noget for mig. Jeg har ødelagt hele galakser og en milliard arter med et knips med fingeren. Jeg lod min egen søn blive sømmet til et kors, ikke for at frelse jer, men fordi han prækede ikke-voldeligt nonsens. Jeg troede, jeg ville lade ham blive på jorden, men han er min søn – skønt ikke den eneste – og han er ved at finde ud af det og tilslutte sig min måde at tænke på.’

Gud var ved at blive utålmodig, men jeg måtte spørge ham om den frie vilje.
‘Hvad enten I vil acceptere det eller ej, så er I skabt i mit voldelige billede. Se jer omkring. Alt bliver skabt og dør i en uendelig voldscyklus. Krig, sygdom, folkemord, forbrydelser, narko, had, kærlighed, latter, ofre, ære – alt dette er designet i det univers, jeg skabte. Har I nogen grund til at tro, at I kan ændre noget som helst? Vær bare glade for, at jeg kan lide jer.’

Nådada! Det er godt, at præsident Bush har en direkte linje til Gud.

Netavisen 19. december 2004