Fattig og rig

Trods parlamentarikernes snak om, at finansloven er et tag selv-bord – og at alting går fremad – så er kendsgerningerne, at de fattige bliver fattigere, og de rige forgyldes.

Kommunistisk Politik 24, 2004

Fogh fører sig frem på slap line overalt, hvor han kan komme af sted med det. Det gælder i medierne, folketingets åbningstaler, krigsforsvarstalerne og Venstres landsmøder. Tilsyneladende kan han gå på vandet. Midt i et ragnarok af en ulovlig påbegyndt krig, ulovlig besættelse af Irak og mishandling af dets folk samt økonomisk elendighed for flertallet af danskerne, hvoraf hundredtusinder lever en uanstændig tilværelse, så styrkes regeringens opinionstal. Den svage opposition, der ikke udgør et mærkbart alternativ, må påtage sig en stor del af dette ansvar.

Fattigdommen i Danmark er nemlig betydeligt større, end overfladen viser, når vore blikke en sjælden gang forstyrres af de åbenlyse udstødte. Det være sig en posedame, den hjemløse foran supermarkedet med sit Hus Forbi til salg, gadebørnene på S-togstationerne eller kontanthjælpsmodtageren med den behandskede hånd i affaldsspanden på udkig efter lidt pant for en tom emballage.

Massefattigdom vokser

Ifølge en ny undersøgelse (pdf) – At eksistere eller at leve – , foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) – så er 225.000 danskere fattige. 100.000 har ikke råd til medicin, og mange må klare sig for mindre end 4.000 kr. om måneden til husleje, tøj, sko og transport.

Regeringen har behandlet disse facts på to måder. For det første har den lavet sin egen rapport, der tilkendegiver, at alle danskere har råd til mad tøj og husly, og for det andet har den bekvemt vedtaget, at der slet ikke skal berammes en fattigdomsgrænse. Når ikke der eksisterer en definition af fattigdom, så eksisterer fattigdommen heller ikke! Erasmus Montanus kunne ikke have gjort det bedre. Keine Hexerei – nur behändichkeit.

CASA efterlyser en fattigdomsgrænse for danske forhold – blandt andet ud fra den betragtning, at mange andre lande har vedtaget en sådan, og dels ud fra, at vi har brug for et redskab, der gør, at vi kan måle fattigdomsudviklingen. Så længe den ikke er vedtaget, er der eksempelvis usikkerhed om, hvorvidt der er 100.000 eller 800.000 fattige i Danmark.

Regeringen ser ingen af dem, socialminister Eva Kjær Hansen afviser, og de konservatives ordfører kalder det ‘absurd’.

EU har dog fastlagt en fattigdomsgrænse. 90.000 børn i Danmark i alderen 0-17 år lever under EU’s officielle fattigdomsgrænse.
Hvert tiende danske barn!

Nogen skal have det bedre

Imens mener regeringen, at de rige skal have det bedre. Det handler blandt andre om aktionærerne, hvis selskabsskat er alt for høj. Den er ganske vist reduceret fra 50 pct. i 1990 til 30 pct. i dag. Nu er det jo vanskeligt for regeringen at forklare befolkningen – med flere hundredtusinde fattige – det rimelige i, at de rige skal forgyldes, så den skal vinkles rigtigt. Her kommer EU’s gennemsnit 26,27 pct. ind som et kærkomment argument. Desuden sløres sænkningen med, at den gennemføres samtidigt med, at et skattehul lukkes for spekulation.

Det gælder det hul, som TDC benyttede sig, da firmaet overførte kæmpeunderskud fra datterselskaber i udlandet til Danmark for at få mere glæde og gavn af fradraget her – til stor omkostning for skatteyderne. Det var en forretning, TDC havde benyttet sig af i årevis, uden at nogen havde gjort indvendinger. Da det endelig kom frem, blev der løftet et par øjenbryn, en enkelt pegefinger for uetisk regnskabsførelse, og en dom blev afsagt, der gav firmaet ret til svindelen. Den form for svindel går som bekendt under betegnelsen skattehul.

Nu flere år efter vil regeringen i overensstemmelse med god etik, retfærdighedssans samt i solidaritet med de fattige lukke hullet. Med den anden hånd skal selskaberne og deres aktionærer så forgyldes en blok med en skattenedsættelse til 28 pct.

I erhvervskredse har de da også svært ved at få hænderne ned. Jubelen er stor.

– Danmark er kommet bedre med i det internationale skattekapløb, udtaler en skatteretsprofessor fra Handelshøjskolen i Århus, Aage Michelsen, som dog ikke er udelt tilfreds med sænkningen. Der skal hårdere lud til:
– Skal man påvirke konkurrencesituationen for alvor, så er det ikke en nedsættelse af selskabsskatten, der batter. Det er en nedsættelse af de høje lønninger.

Det vil en tvangsaktivering af titusinder kontanthjælpsmodtagere i kommunernes aktiveringsfabrikker da hjælpe ganske gevaldigt på. Her vil man uden lønomkostninger få samlet og pakket tonsvis af produkter.
Den samlede lønsum bliver så lille, at det kan blive svært at se, hvem der har råd til at købe varerne.

Netavisen 9. december 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne