Fremtiden

Strøtanker / Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik 23, 2004

I en krog af huset står et spøgelse: – en blå klode på sort baggrund, på toppen en militærkasket, der overvåger kloden, som fra alle fire sider er gennemboret af dolke.

Da en af de unge i familien malede denne fremtidsvision kort før årtusindskiftet, tænkte jeg at det var en uhyggelig tanke, men desværre også en reel risiko, at fascimen igen kunne blive den herskende virkelighed igen engang i fremtiden. Det er ved at gå op for mig, at fremtiden ikke ligger så langt ude i fremtiden.

Dimitroff skriver i 1935: “Fascismen er selve finanskapitalens magt. Det er den organiston, som skal holde arbejderklassen og den revolutionære del af bønderne og intelligensen nede med blodig terror” og lidt efter “Fascismens virkelige karakter må understreges særlig stærkt, fordi fascismen under skjul af social demagogi i en række lande fik mulighed for at rive småborgerlige masser med sig (…) og endog mange dele af proletariatets mest uudviklede lag, som aldrig ville have fulgt fascismen, hvis de havde forstået dens virkelige klassekarakter (…) ”

Videre skrive han om hvordan fascismen kunne sejre: “Fascismen kunne fremfor alt komme til magten, fordi arbejderklassen, takket være den politik om samarbejde med bourgeiosiet, som Socialdemokratiets førere drev, var splittet, var afvæbnet politisk og organisatorisk overfor bourgoisiets angreb.”

At udviklingen i USA med det såkaldte præsidentvalg er stærkt på vej til et fascistisk diktatur diskuteres nu åbent af progressive overalt på kloden. Ingen er i tvivl om at det er finanskapitalen ved magten og det er åbentlyst, at lovgivningen og magtorganerne forberedes på at holde revolutionære opstande nede. Patriot Act, School Of America, republikaneren Porter J. Gross i CIA, Guantanamo og fængselssystemet er bare nogen af stikordene, der angiver retningen. På udenrigsfronten er det først og fremmest krigen mod terror og i særlig grad krigen mod Irak. Dette er vores fælles globale bekymring og stærke kræfter er ved at mobilisere sig.

Her i lille fredelige Danmark er det en anden sag. Her florerer en såkaldt venstrefløj, hvis fornemste opgave åbentbart er at bakke op om Socialdemokratiets samarbejde med bourgoisiet.
Hvor er ellers de stærke røster fra arbejdspladserne, der går imod Danmarks krigsdeltagelse. Hvad holder dem tilbage? Der kan vedtages udtalelser og resolutioner på møder og generalforsamlinger om at tropperne skal hjem fra Irak, men når der skal handles gælder de åbentbart ikke.

I skrivende stund er forlængelsen af de danske soldaters udstationering i Irak til behandling i Folketinget. Der er stillet forskellige spørgsmål til ministrene, som skal besvares senest den 19. november, forsvarsudvalget skal afgive betænkning den 23. november og derefter, vistnok den 30. november skal lovforslag B42 igen behandles i Folketinget.
Alligevel er der en larmende tavshed i offentligheden. Hvor er delegationerne og arbejdsnedlæggelserne og udtalelserne fra arbejdspladser og klubber? Hvorfor tager tillidsfolk og klubbestyrelser ikke til orde? Hvor er “Fagligt ansvar”?

Spøgelset er på vej ud af skabet også her i Danmark. Forsvaret er en stærk organisering af arbejderklassen. Det kræver et opgør med knæfaldet for socialdemokratisk tankegang på arbejdspladser og i fredsbevægelsen.

Sig det, skriv det, råb det alle vegne: Danmark ud af Irak. Tropperne hjem, NU!

Netavisen 16. november 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne