Dødedansen om Det Hvide Hus

Leder
Kommunistisk Politik 21, 2004

Verden følger med spænding præsidentvalget i USA. Høvdingen i Det Hvide Hus har så stor indflydelse på verdens udvikling, at alle – også uden for USA – burde have stemmeret ved det amerikanske valg, er der nogle, som mener. Sandt er det måske, at det har større betydning for danskerne, end om Fogh og Lykketoft bytter plads.

Men hvad skulle f.eks. irakerne stemme ved det amerikanske præsidentvalg? Bush lover ‘gøre arbejdet færdigt’ i Irak. Det samme gør John Kerry – bare bedre. Han vil også føre krig mod terror – bare bedre. ‘Bedre’ betyder at han vil have flere irakere i borgerkrig, flere styrker fra andre lande, og flere lande til at betale omkostningerne ved den illegale krig. Han bliver ikke træt af at gentage, at USA har 90 pct. af soldaterne, 90 pct. af udgifterne og 90 pct. af tabene i Irak.

Hvem skulle afghanerne stemme på? De har fået lov til at stemme på Bush’s lokale stedfortræder Karzai. Han har nu erklæret sig som folkevalgt præsident. Valget var fup fra ende til anden – præget af intimidering og valgsvindel. Det kaldes’frie valg’, og Bush kammer over af begejstring for dette eksport-‘demokrati’.
Irakerne ser frem mod et tilsvarende ‘valg’ i januar, hvis det bliver gennemført som planlagt: Ikke et valg mellem Bush og Kerry, men et valg mellem USA’s håndgangne mænd.

Ved siden af Ariel Sharon er George W. Bush verdens mest hadede mand. Og folk – i USA og verden over – frygter de næste fire år med Bush i Det Hvide Hus. Bush vil fortsætte sin krigskurs uden tøven. Han er oliemonopolernes og militærindustriens mand. Men han er også farlig for USA og de herskende i USA. Han har afkastet supermagtens idealistiske maske og vist at den har et rovfuglefjæs. Verden konstaterer, at den amerikanske imperialisme er sig selv lig – fra Koreakrigen over Vietnam til i dag. Amerikanerne konstaterer, at de gyldne muligheders land er afspærrede og velbevogtede rigmandspaladser.

Der er nogle, der opfatter det amerikanske valg som en ‘folkeafstemning om George Bush’ – om hans person, hans inden- og udenrigspolitik, hans kabinet af neokonservative høge, der er tæt forbundet med den zionistiske Israel-lobby.
Det er der utvivlsomt en sandhed i: valget vil ikke mindst være en målestok for niveauet i den amerikanske befolknings modstand mod den ultrareaktionære Bush og hans krigsførelse indadtil og udadtil. Hvad der mangler i virkelig begejstring for John Kerry, kan måske opvejes i leden ved Bush. ‘Det mindre onde’ plejer også at sluge stemmer – især når valgmulighederne er begrænset til to.

Dollarmillionæren Kerry er gift med tomatketchupimperiet Heinz, der er dollarmilliardær. Han støttes også af stærke kræfter i den amerikanske milliardærklasse. George Soros spenderer millioner på at få væltet Bush. Det indflydelsesrige New York Times er uforbeholden i sin støtte:
– Vi er kommet til at lære John Karry at kende som meget mere end blot et alternativ til status quo, vi kan lide det vi ser. Han har kvaliteter, som kan danne grundlag for en stor leder, og ikke blot et beskedent fremskridt på præsidentposten, skriver avisen.

Både Bush’s og Kerrys valgkamp finansieres af store virksomheder. Bush får flest. A.P. Møller Maersk var med til at få Bush valgt sidste gang, og betaler sikkert for hans genvalg. For det amerikanske demokrati fungerer på den måde, at vinderen også udbetaler gevinster i form af lukrative kontrakter og andre fordele. A.P.Møller har fået sin investering rigeligt igen – også i form af ordrer i forbindelse med Irak-krigen.
Det hører også med til amerikansk ‘demokrati’ (som eksporteres som model for hele verden): korruption, nepotisme og favorisering.

Da Bush blev præsident, var det med mindre end en fjerdedel af amerikanernes stemmer. For halvdelen stemmer ikke. Enten fordi de ikke kan, vil – eller fordi de har mistet stemmeretten. Han fik færre stemmer end demokraten Al Gore. Valget i den afgørende svingstat Florida var præget af svindel til fordel for Bush. Og det hele blev afgjort ikke af vælgere, men af den amerikanske højesteret.

Det var et lærestykke i amerikansk ‘demokrati’. Nu forudsiger meningsmålinger ‘dødt løb’ mellem Kerry og Bush. Det betyder utvivlsomt, at Bush har mindre støtte blandt amerikanerne end Kerry.
De fleste udenfor USA foretrækker Kerry som præsident.
Det amerikanske monopoldemokrati bestemmer.

Netavisen 21. oktober 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater