Sminket virkelighed

Leder
Kommunistisk Politik 20, 2004

Det går godt i Danmark’, startede Fogh sin åbningstale til folketinget med.
Havde han kigget ud af vinduet, ville han se, at de unge har en anden mening. I titusindvis protesterede de på slotspladsen og andre steder i landet, selvom der blev viftet med dannebrogsflag fra toppen af spiret.
Havde han sagt: ‘Det går godt – for de rige i Danmark!‘ havde han nærmet sig noget, der lignede sandhed.

Fogh sagde: ‘Optimismen blomstrer i Danmark’.
Havde han sagt: ‘Børsen er optimistisk – ved udsigten til større profitter’, ville han røre ved noget reelt.
Foghs billede af Danmark er sminket virkelighed. Det er hans bidrag til den globale løgn.
Til gengæld er det sminkede billede, han tegner af verden, stort set overtaget fra Bush og Co.

– De unge foran Christiansborg giver udtryk for hvad en stor del af Danmark føler. Vi skal af med Foghs lakajpolitik over for USA og hans asociale og brutale nedskæringer, som skal styrke profitterne og tilpasse Danmark til EU som superstat og supermagt, siger Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne.

Hun tilføjer:
– Men det må ikke glemmes, at der ikke bare er brug for et regeringsskifte. Der er brug for noget helt andet: et brud med unionspolitikken og nyliberalismen, at Danmark trækkes ud af de imperialistiske krigsalliancer. Freden er den vigtigste investering.

Fra folketingets talerstol kværnede Fogh:
– Det går godt. Og det kommer til at gå endnu bedre, hvis vi fastholder regeringens kurs.
Forventningerne til fremtiden er lyse.
Fogh holdt valgtale – men undlod at udskrive valg. Det kommer senere i folketingssamlingen.

Han havde nærmet sig sandheden, hvis han havde sagt:
– Vi er i færd med at styrke monopolerne og A.P. Møller, i Danmark og globalt. Vi har gjort Danmark til en lille og superaggressiv imperialistmagt, som i tykt og tyndt følger signalerne fra Det Hvide Hus. Vi lader danske soldater slås i Irak og Afghanistan, for olie og USA.

– Vi er også en superaktiv medspiller i planen om at gøre EU til en global supermagt. Vi følger EU’s Agenda 2010 og holder, hvad Nyrup lovede i Lissabon i 2000: EU skal blive verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi. De arbejdende og det store flertal i Danmark kommer til at betale for det. Vi er i gang med at presse citronen (arbejdskraften): Der skal arbejdes meget mere – for en ringere løn. Arbejdstiden skal op – reallønnen skal dramatisk ned. De sociale udgifter skal barberes mere endnu.

– Alt hvad der kan presses profitter ud af, skal stilles til rådighed for monopolerne: Derfor laver vi en strukturreform, så vi for alvor kan få gang i privatiseringer og udliciteringer. Og så skal vi have danskerne fuppet til at sige ja til den ny unionsforfatning, som vi ikke kan undgå at sende til folkeafstemning.

På talerstolen sminkede Fogh videre:
– Det danske samfund står stærkere end nogensinde til at møde fremtidens udfordringer. Og udfordringer er der nok af. Men netop, når det går godt, skal vi tage fat på at sikre det danske samfund, så de kommende generationer kan opleve fortsat fremskridt, tryghed og velfærd. Den nok største udfordring er den, man med et lidt fremmedgørende ord kalder globalisering, erklærede Fogh. – Viljen til forandring er vejen til tryghed.

Hov! Stop! Der kom en ny punchline, en af de korte og slagkraftige formuleringer, som spindoktorerne elsker: ‘Viljen til forandring er vejen til tryghed’.
Har Fogh selv opfundet den? Eller er det også denne gang Dansk Industri eller en reaktionær tænketank?

‘Viljen til forandring er vejen til tryghed’: Det betyder vist at man skal lulle sig i søvn med Foghs og Bush’s sminkede virkelighedsbilleder og blive mere konkurrencedygtig, sådan rent privat. En formel for tilpasning til den globale kapitalistiske jungle.

Den kollektive ‘vilje til forandring’ stod uden for, på slotspladsen – og forlangte Fogh, Tørnæs og hele det reaktionære skønmaleri fejet væk!

Netavisen 7. oktober 2004