Næsehornene går til angreb: Irak og DIB

Den amerikanske hær og dens irakiske lejetropper har indledt den bebudede storoffensiv mod byer, der kontrolleres af den irakiske modstand. Hensigten er angiveligt at knuse modstanden, sådan at ‘frie valg’ kan gennemføres til januar. Samtidig øver den Danske Internationale Brigade sig på angrebskrig.

I første omgang er storoffensiven rettet mod byen Samarra, der i månedsvis har været kontrolleret af den irakiske modstand. Mere end 5000 ‘irakiske’ styrker (mest kurdiske lejesoldater) og amerikanske tropper gennemfører et regulært angreb for at indtage byen. Amerikanske fly har gennemført massive bombardementer af dele af byen, og amerikanske tanks patruljerer i gaderne. Inden for de første 24 timer meldes mere end hundrede irakere dræbt, herunder mange civile.

Falluja er gennem længere tid blevet udsat for omfattende luftbombardementer, som har kostet talrige civile livet. USA påstår, at det er præcisionsbombninger rettet mod Abu Musab al-Zarqawi – angivelig Al Qaeda-terrorist – og hans folk. Al Qaedas og al-Zarqawis angivelige centrale rolle i den irakiske modstand er en af krigens mange løgne. Mahmud al-Jiraisi fra Fallujas bystyre siger til den arabiske TV-kanal Aljazeera, at de amerikanske luftangreb kun dræber civile.

Det amerikanske militær har erklæret, at det vil erobre alle byer og områder, der kontrolleres af modstanden inden årets slutning. Kampen om Samarra med dens 100.000 indbyggere er første led i offensiven. Andre mål vil være Ramadi og dele af Bagdad, indbefattet Sadr City.

Opstanden i Irak har bredt sig uophørligt. Den amerikansk indsatte ‘regeringsleder’ Allawi hævder, at hans regering kontrollerer det meste af landet og at der ‘ro’ i 14-15 ud af de 18 provinser, mens der i de øvrige er folk, der spreder terror i civilbefolkningen og angriber irakisk politi og amerikansk militær. Det er lodret løgn.

Ikke bare den irakiske modstandsbevægelse tegner et andet billede. Det gør amerikanske kilder også. I de seneste dage er der offentliggjort undersøgelser i amerikansk presse, som viser en kraftig stigning i antallet af angreb. Alene i september har der angiveligt været 2369 angreb på amerikansk militær og andre besættelsesstyrker og på lakajregeringens politi og militærenheder. Det er et gennemsnit på omkring 80 angreb om dagen. Ikke én eneste provins har været fri for angreb. Selve besættelsesmagtens hovedkvarter – den såkaldte Grønne Zone i Bagdad – har været under konstante angreb.

De militære angreb fra den irakiske modstand er blevet mere omfattende og mere systematiske. De er udvidet fra bilbomber og attentater til omfattende angreb på amerikanske militærkolonner og systematisk befæstelse og forsvar af de befriede områder. Modstanden er ikke, som USA og Allawi fremstiller den, isolerede og desperate ‘terrorister’, men en bred folkelig støttet væbnet kamp. Et af amerikanernes og deres lakajers problemer er, at en stor del af de folk, de rekrutterer og betaler, reelt sympatiserer med modstanden.

De danske besættelsestropper i Irak er ikke blevet sat direkte ind i den ny offensiv – men fungerer som støtte i en udvidet funktion efter at det har forladt den såkaldte Camp Eden (Paradis-lejren) og opslået et nyt hovedkvarter med det ikke mindre skidt valgt navn Camp Danevang ved den kæmpemæssige Shaiba Logbase.

Dansk patrulje i Irak juni 2004 –
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen

Flere gange i den første uge på den ny base har de danske soldater måttet gå i dækning, fordi den irakiske modstand har gennemført raketangreb mod den.

Hvad kodenavnet for den amerikanske storoffensiv er, foreligger ikke oplyst. Men næsehornene angriber …

‘Rhino Charge’ er derimod kodenavnet for en større militærøvelse i Tyskland i disse dage, hvor Den Danske Internationale Brigade (DIB) øver sig i sin egentlige opgave: at føre angrebskrig. Danske soldater skal også kunne deltage i en storoffensiv som den der pågår i Irak.

En af den danske hærs presseofficerer Kim Vibe Michelsen har skrevet en informativ beretning om Den Danske Internationale Brigade (DIB) deltagelse i øvelsen Rhino Charge. Her er hvad han fortæller – med enkelte indskudte bemærkninger:

“Den Danske Internationale Brigade(DIB) øver sig i disse dage sammen med første britiske panserdivision i Tyskland sydvest for Hannover. DIB er igennem de seneste ni år indgået som en fast bestanddel af den britiske division, der udover DIB rummer tre britiske og en tjekkisk brigade. Øvelse Rhino Charge er som navnet antyder en angrebsøvelse, hvor divisionen – indsat af NATO med et solidt mandat i ryggen fra FN’s Sikkerhedsråd – skal smide en aggressor ud af et ulovligt besat område i en opdigtet miniputstat. Ud over den rene krig, scenariet lægger op til, er øvelsen også krydret med diverse etniske forviklinger og trusler om terrorhandlinger.”

Scenen kunne således være Irak, et andet mellemøstligt land, eller Balkan, eller Kaukasus. Det er værd at bemærke realismen – måske bortset fra beskrivelsen af divisionens mandat: ‘indsat af NATO med et solidt mandat i ryggen fra FNs Sikkerhedsråd’.
Hvor Danmark ikke fører krig, sker det med et solidt FN-mandat. Hvor Danmark gør det, sker det uden.

Michelsen:
“Da forhandlingerne mellem parterne er brudt sammen, og da aggressoren har affyret adskillige SS21 missiler med kemiske våben indover NATO-styrken, er det tid til at slå til. Første forhindring, der skal overvindes, er Weserfloden, der skiller NATO-styrken fra fjenden.
Divisionen tilkæmper sig hurtigt et brohoved over floden, hvorefter DIB og 20. britiske panserbrigade skal angribe ud ad brohovedet og smide besætterne ud af landet og befri civil-befolkningen. Da alle broer over floden er sprængt, bliver DIB-soldaterne – iført ABC-dragter færget over floden på britiske M3 ponton færger i løbet af en nat, så de kan gøre klar til det endelige angreb. Herefter går det slag i slag uden de store overraskelser, indtil krigen er vundet.”

I Irak ser besættelsesstyrkerne sig netop i denne situation: Det er på tide at slå til mod ‘aggressorerne’, den irakiske modstand, der på uforskammet vis har taget ophold i og besat irakiske byer og kalder dem for befriede områder.
Civilbefolkningen skal befries for disse terrorister. Præcisionsbombninger skal jage dem ud af hulerne. Af de irakiske døde som følge af krigen, der efter forsigtige skøn opgøres til hen ved 50.000 direkte krigsofre, for en meget stor del er civile, er ikke noget problem – og spørgsmålet om civile døde omtales ikke af den begejstrede presseofficer, som er ved at vinde øvelsen:

“Under øvelsen har DIB haft lejlighed til at afprøve det sidste nye skud på stammen af remedier, der skal lette føringen af brigaden. Brigaden har en kommandostation, der i udformning ligger meget tæt op ad den britiske model, hvor planlægningen og til dels føringen foregår fra telte.
Pansrede mandskabsvogne er bakket op til teltene, dels for at give mere arbejdsplads, og dels for at virke som beskyttelsesrum og sikre, at man kan komme hurtigt væk i tilfælde af et angreb på hovedkvarteret. Indførelsen af DACCIS (Danish Army Command and Control Information System) har dog skabt behov for et mere stabilt underlag, da de store fladskærme, der hører til systemet, kan være lidt følsomme overfor vibrationer.
Løsningen har været indsættelsen af en 20 fods container i planlægningscenteret, der giver en stabil base, og i dag udgør omdrejningspunktet i planlægningen med et kortbord i midten, arbejdspladser udenom og de to store fladskærme solidt ophængt i hver ende.”

Det er tydeligt at dansk militær er kommet langt i sin omstilling til angrebskrig overalt på kloden – som en integreret del af fællesimperialistiske militærstyrker. De tekniske problemer ved at føre krig fra telte er ved at blive løst ved at kopiere en britisk model, som bruges i Irak.

Men det er alt sammen ikke virkelighed. Det er kun en øvelse.
Presseofficer Vibe Michelsen:
“Rhino Charge er en øvelse, brigaden har deltaget hvert år i de sidste ni år kun afbrudt af sidste Golfkrig og et generelt øvelsesforbud i Tyskland i 2001 på grund af mund- og klovsyge. Øvelsen er bygget op som en stabs- og signaløvelse, så det er kun hovedkvarterer og telegraftropper samt lidt militærpoliti, der deltager. Under øvelse Rhino Charge i år deltager Den Danske Internationale Brigade med i alt 250 mand.”

Den danske uddannelse til angrebskrig bliver såldes kun afbrudt af virkelige krige og mund- og klovsyge!

Vibe Michelsen: DIB øver sig i Tyskland

Netavisen 2. oktober 2004