EU skruer tiden tilbage – og arbejdstiden op

EU åbner op for en 65 timers arbejdsuge – og prøver at skrue tiden tilbage før arbejderne organiserede sig.

Italienske arbejdere i protest mod EUs pensionsforværringer:
Nu skal der også kæmpes for arbejdstiden!

Kravet om kortere arbejdstid har altid været centralt for arbejderbevægelsen. 1. maj 1890 gik de europæiske arbejdere i demonstration med kravet om en 48-timers arbejdsuge. Hundrede år senere blev denne 48-timers uge sat på papir som en ret af EU gennem det såkaldte arbejdsdirektiv.

Nu vil EU-kommissionen skrue tiden tilbage ved at revidere dette direktiv – og åbne op for en længere arbejdsuge.
EU-kommissionen foreslår betydelige ændringer af reglerne for arbejdstid. Forslaget siger bl.a. at en arbejdsuge fremover skal kunne være på op til 65 timer, men ikke over 48 timer beregnet over et år. I dag skal gennemsnittet på 48 timer om ugen beregnes over fire måneder. På en lang række punkter er forslaget på kant med nuværende regler og gældende overenskomster.

– Dette forslag griber fat i mangler ved det nuværende system, siger EU-kommissær Stavros Dimas
– Det er en afbalanceret pakke med tiltag som beskytter sundheden og sikkerheden for arbejderne samtidig med at det introducerer større fleksibilitet og opretholder konkurrencedygtighed, hedder det i en udtalelse på EU-kommissionens hjemmeside.

Selv den reformistiske EU-fagbevægelse betegner udspillet som ‘opportunistisk’ og ‘perverst’.
– Kommissionen søger at øge virksomhedernes muligheder for at unddrage sig reguleringer af den maksimale arbejdstid, siger John Monks, generalsekretær i ‘euro-LO’ ETUC til EU-Observer.

Arbejdstidsdirektivet fra 1993 begrænser maksimalarbejdstiden til 48 timer om ugen, overarbejdstid indbefattet. Derudover fastslår direktivet, at der indføres en daglig hviletid på 11 timer, en sammenhængende ugentlig hviletid på 35 timer og tre ugers betalt ferie om året.

Den ny ‘undtagelsesklausul’, der åbner for en arbejdsuge på op til 65 timer (såfremt den ansatte samtykker!), skal udvides til at gælde alle medlemslande. Derudover skal definitionen af ‘arbejdstid’ forringes, blandt andet i sundhedssektoren, hvor ‘stand by-vagter’ (hvor en ansat ikke er på arbejde, men står til rådighed) ikke længere skal regnes som arbejdstid. Reglerne for hvornår den ansatte har krav på afspadsering forringes, så afspadsering eller anden kompensation ikke skal foreligge umiddelbart efter overarbejdet, men først efter tre dage.

Ole Krarup fra Folkevægelsen mod EU kommenterer det sådan:
– Forslaget er en forringelse af et direktiv, som officielt skal beskytte lønmodtagerne. Gennemføres kommissionens tanker, så åbnes der op for en umenneskelig nedslidning af lønmodtagere. Så det er fuldt forståeligt, at fagbevægelsen i Danmark – og i de øvrige EU-lande – vender sig kraftigt imod forslaget, der undergraver deres århundrede lange kamp for kortere arbejdstid.

Den danske EU-parlamentariker konkluderer:
– Direktivet – og de foreslåede ændringer – er et angreb på den såkaldte danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv afgør forholdene på arbejdspladserne. Det er en traktatfæstet indblanding fra EU’s side i forhold, som unionen bør afskæres fra at pille ved.

Ole Krarup bemærker også, at kommissionens forslag ser ud til at være udtryk for stærke lobbykræfters uansvarlige ønskedrømme om kortsigtet og hæmningsløs forbedring af konkurrenceevnen.

Det hele er nemlig en del af EU’s Agenda 2010 – besluttet i Lissabon i 2000 – der skal gøre EU’s økonomi til verdens stærkeste og mest ‘konkurrencedygtige’.
Arbejderklassens kamp om arbejdstiden er langt fra slut!

Netavisen 1. oktober 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne