Kapitalismens Tyskland i krise

Masseprotesterne mod Hartz IV


Massearbejdsløshed, fattigdom og fascistisk hetz.
Det er hverdagen i kapitalismens Tyskland anno 2004.
Den tyske regering, bestående af socialdemokratiske SPD og De Grønne, forsøger med den borgerlige oppositions støtte at gennemtvinge den såkaldte Hartz IV-reform.

Baggrund
Interpres

Hartz IV betyder drastiske forringelser for de arbejdsløse. Det har fået hundrede tusinder af mennesker på gaden i de sidste mange uger, organiseret som mandags-demonstrationer som er en tradition fra protestdemonstrationerne i 1989 mod DDR-regeringen.

I virkeligheden er denne bevægelse en selvstændig massebevægelse, som hver mandag samler store skarer af protesterende mennesker over hele landet. En del af de, som deltog dengang, deltager også i dagens demonstrationer. Initiativtageren til den første demonstration i Magdeburg i august var den arbejdsløse jernbanearbejder Andreas Erholdt. Han var en af de østtyskere, som i 1989 tog til Vesttyskland gennem Ungarn.

Paroler som Wir sind das Volk – “Vi er folket” – bringer tankerne tilbage til oktoberdagene for 15 år siden.
Men det er ikke alle der bryder sig om den sammenligning. Mange af de ledende i massedemonstrationerne i ’89, som kaldte sig menneskerettighedsaktivister, har nu fået politisk inflydelse og er ovenikøbet blevet velhavende – ja nogle er blevet Euro-millionærer. Med andre ord gled de uden problemer ind et forenet kapitalistisk Tyskland, og i dag har de intet fælles med deres tusinder af meddemonstranter for 15 år siden, som nu høster resultatet af DDR’s og Sovjetunionens opløsning og de ændrede styrkeforhold i verden.

En af dem, der deltog i mandags-demonstrationerne i ’89 er Joacim Gauck, en tidligere funktionær, som passede på Stasi-arkiverne. Han erklærer, at en sådan sammenligning mellen 1989 og dagens demonstrationer er “idiotisk og ahistorisk”.
“På den tid kæmpede vi for frihed og demokrati, nu er det ‘bare’ demonstrationer for sociale rettigheder”
, som han med foragt udtrykte sig om sine tidligere meddemonstranter.

En af organisatorerne af mandagsdemonstrationerne i 1989, Christian Führer, rektor ved Leipzig Nicolay Kirken, svarede Gauck med følgende ord:
“Man kan ikke være for parolen: ‘Vi hylder dig når du går på gaden for at demonstrere mod kommunisterne – men nu skal du holde kæft’. En sådan tankegang kan ikke accepteres.”

Parallellen mellen dagens demonstrationer og dem för 15 år er åbenlys, men der er også forskelle. Dagens demonstrationer har næsten hele det etablerede Tyskland imod sig – til forskel fra massedemonstrationerne i efteråret 1989, som var kontrarevolutionære i sin karakter og havde støtte fra hele det vesttyske bourgeoisi og imperialismen som helhed – selvom der i Frankrig var stemmer i den herskende klasse, som udtrykte bekymring for, hvad et forenet Tyskland ville medføre.

Væk med Hartz IV !
Væk med Agenda 2010 !

er hovedkravene i de tyske massedemostrationer.
Og demonstrationerne og protesterne fortsætter!

Og det er absolut nødvendigt, erklærer Tysklands Kommunistiske Parti KPD i en udtalelse:
“Fordi Hartz IV er et af Schröder/Fischer-regeringens værste angreb mod arbejderklassen og andre arbejdende mennesker.
Reformen Arbeitslosengeld II vil føre til at omtrent en fjerdel af de nuværende dagpengemodtagere overhovedet ikke vil få nogen understøttelse og halvdelen af de nuværende modtagere vil få deres dagpenge beskåret …
Det er uhørt. Med dagpengereformen kaster Forbundsregeringen hundrede tusinder af de berørte mennesker ud i bitter armod. På linje med sundheds- og pensions-“reformen” er Hartz IV, på bekostning af de arbejdende mennesker, et led i Forbundsregeringens stortanlagte angreb på alle tilkæmpede sociale rettigheder.”

Hartz IV betyder afskaffelsen af arbejdsløshedsstøtten fra 1. januar 2005. Der sker en sammenlægning af den nuværende Arbejdsløshedshjælp og socialhjælpen til “Arbeitlosengeld II”. (Arbejdsløshedsunderstøttelse II)

Navnet “Arbetsløshedsunderstøttelse II” er direkte hyklerisk, da det ikke handler om nogen arbejdsløshedstøtte, men at støtten presses ned på de sociale bistandssatser. De mennesker, som har arbejdet i årtier og som uforskyldt mister arbejdet, vil blive ramt af de samme fornedrende spørgsmål som bistandsmodtagere allerede bliver det i dag.
De tyske A-kasser og Arbejdformidlinger vil i fremtiden, hvis reformen bliver vedtaget, kræve meget detaljerede informationer af de arbejdsløse.

Dagpengene er idag baseret på rettigheder. Men ved årsskiftet ophører denne rettighed, og et “behovs”-baseret system indføres. Det udtrykkes gennem det sympatiske ord “Behovsfælleskab” (“Bedarfsgemeinschaften”).

I dag får den arbetsløse op til 2/3 af den tidligere løn, men efter et år falder dagpengene til 53 procent af den sidste løn. Ægtefællens indkomst og eventuelle besparinger tages der ikke hensyn til. Systemet er altså rettighedsbaseret. Men efter den første januar skal den langtidsarbejdsløses privatliv vendes ud og ind. Hele familiens indkomster skal medregnes, forsørgerbyrden falder på ægtefællen/samleveren.
Bil, arvegenstande, frimærke-eller møntsamlingens værdi, opsparede penge til ferierejser eller julegaver – alt af værdi skal opgives og noteres af myndighederne.

Endvidere tvinger Hartz-reformen de arbejdsløses at tage arbejde til 30% under de faglige overenskomster.
Hvis den arbejdsløse nægter et “rimeligt tilbud”, som det hedder, kan dagpengene blive reduceret med 100 euro om måneden i tre måneder. Det gælder også enlige forældre. Nægter den arbejdsløse endnu et job-“tilbud”, kan den lokale arbejdsformidling stoppe dagpengene og erstatte dem med madkuponer.

Reformen består af et engangs-beløb, som skal dække alle leveomkostninger plus et beløb til en “rimelig” husleje og varme, der for enlige beløber sig til ialt 345 euro månedligt for “vest”-tyskere og 311 euro for “øst”-tyskere.
For familier modtager de voksne 311 euro hver, og for hvert barn under 14 år 207 euro, for 15-17 årige børn og for den tredie voksne i familen 276 euro.

I takt med at protesterne vokser har den socialdemokratisk-grønne regering lavet visse mindre justeringer af forslaget. Noget som regeringen og massemedierne har blæst op.
SPD besluttede at “vente med tandpleje-reformen til næste år”, ligeledes er en reform af hjemme-plejen udskudt, åbenbart med den bagtanke at gennemføre dem senere, “til næste år”.
Men disse kosmetiske forandringer har ikke haft dæmpende effekt på demonstranternes vrede.
Protestbevægelsens fællesnævner er kravet om fjernelse af Hartz-forslaget i sin helhed.

Fordi SPD og De grønne har gjort den tyske kapitalistiske overklasses krav til sine egne, har demonstrationerne fået en åben politisk karakter. Allerede nu kan vi se, at SPD – men også det borgerlige CDU, som støtter Hartz IV – får folkets ‘kærlighed’ at mærke ved valgene.
Tidligere har SPD og CDU fået mellem 65 og 75% af stemmerne tilsammen, men ved delstatsvalgene i Sachsen og Brandenburg i søndags fik de ikke mere end 50% af stemmerne.

Da stemmedeltagelsen kun var på hhv. 59,4% og 56,2 %, indebærer det, at det kapitalistiske Tysklands to bærende borgerligt-reformistiske partier – SPD og CDU – ikke engang kunne mobilisere 30% af befolkningen.

Skal man tro de borgerlige massemedier, er det først og fremmest “nyfascister og gammelnazister” (NPD og DVU) som har vundet ‘protest-stemmerne’ og “stormer frem”.
De borgerlige medier forsøger at skræmme folk med nazi-spøgelset, men det er et spøgelse, som aldrig får samme liv som det havde engang. Storkapitalen støttede Hitler dengang. Derfor kom nazisterne til magten. I dag støtter storkapitalen først og fremmest CDU/FDP og SPD.

F.eks udbasunerer Radiovisen (DR 20. sept. kl.12.00) den fascistiske opbakning ved delstatsvalget i Sachsen som “Det nynazistiske NDP gik stærkt frem og fik ligeså mange stemmer som SPD.”.
Dermed antydes det, at fascisterne fik lige så mange stemmer som SPD plejer at få i Tyskland, nemlig et tocifret antal stemmer i procent. SPD får i mange delstater mellem 30 og 50% af stemmerne.

Men SPD har slet ikke samme rodfæste i Sachsen. Hverken NP- eller SPD fik mere end nogle promille over 9 % af de afgivne stemmer der. Ganske vist gik fascisterne frem, men tages der hensyn til stemmedeltagelsen, opnåede de kun at mobilisere 5,5 % af sachserne.

Det er naturligvis 5,5 % for mange, men mere er det ikke.
De Grønne og ‘Øvrige’ (5,7 % bl.a kommunister) fik ialt 10,5 %, men opnåede ingen mandater i Sachsens delstatsparlament pga den udemokratiske spærregrænse på 5 %.
I Brandenburg gik fascisterne i DVU (Tysk Folkeparti) ganske vist frem, men kun med 0,8% til 6,1 %. En række mindre partier (ialt 7,8%), De grønne (3,2%) og FDP (3,4%) opnåede ikke repræsentation pga spærregrænsen, men de opnåede ialt 14,4 % af de afgivne stemmer, altså mere end dobbelt så meget som fascisterne.
“Venstreekstremisterne”, som PDS tituleres i visse borgerlige medier, fik mere end 4 gange så mange stemmer i Brandenburg, nemlig 28,6%.
Ved delststatsvalget i Saarland kom NPD ikke ind i landagen. De fik for få stemmer.

Alligevel er det på sin plads at afsløre fascisterne.
KPD advarer mod hvad de kalder brune bondefangere (Rattenfänger):

“I kampen mod Hartz IV prøver fascisterne at koge deres egen brune suppe. NPD i Berlin opfordrer til at deltage i mandagsdemonstrationer . Deres kritik af Hartz IV er dog af den værste slags: Alle udlændinge vil NPD smide ud af Tyskland. Sådan styrker NPD nationalismen og racismen. Sådan splitter NPD den fælles kamp mod Hartz IV. Sådan tjener NPD kapitalen,” slår KPD fast

På søndag den 26. september er der delstatsvalg i Tysklands folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen. Med mere end tre gange så mange indbyggere som Danmark vejer delstaten – der traditionelt er en SPD-højborg – tungt. Men også de faglige protester mod Hartz er udbredte her.

Hvem tjener på Hartz IV?

KPD:
“Hartz IV tjener kapitalen ved at
– skærpe rådigshedsreglerne
(for de arbejdsløse,min anm.) (“Zumutbarkeitsregelungen”)
– tvinger folk til at acceptere arbejde til løn langt under overenskomsten.
– tvinger folk til at acceptere arbejde for timeløninger på 2 euro.”

KPD gør det klart at det ikke bare er de arbejdsløses sag:
“Det handler om 30 % lavere løn for alle – det er hvad kapitalen vil … Derfor kravet om længere arbejdstid for de ansatte i offentlig tjeneste , for kollegerne hos Siemens, DaimlerChrysler, hos Opel og og VW … Derfor råbet om forhøjelse af pensionsalderen og efter afståelse af feriedage … Derfor forringelsen af de tilkæmpede tillæg i overenskomsterne, af jule- og feriepengene
At knokle for sultelønninger, det øger afkastet og dermed stiger profitterne – det er hvad kapitalen vil.
Tvungen til at arbejde for lønninger under overenskomsten og indførelse af 1-Euro-jobbene vil medføre, at lønnen vil blive sænket for alle.
Derfor angår Hartz IV alle. Præcis på samme måde som sundheds og pensions-“reformen”, er hovedformålet det samme: at sænke lønningerne.”

Den socialdemokratiske SPD-regering forsøger ligesom socialdemokraterne og Venstre-regeringen i Danmark at fremstille sig som de bedste garanter for velfærden, men med Hartz-reformen, som SPD ikke engang har forsøgt skjule er kapitalisternes lov ved at give den et andet navn, står det klart for stadig flere, at SPD ikke er nogen garant for velfærden. Derfor er det monopol-koncernen Volkswagens personalechef Peter Hartz, som er arkitekten bag Schröders arbejdsmarkedsreformer, der har givet navn til reformen.

Op til tidligere overenskomstforhandlinger udtalte koncernens øverste direktør Ferdinand Piëch, at hvis ikke forhandlingerne sluttede med et nul-resultat, ville VW fyre 30.000 arbejdere og flytte produktion til udlandet.

For tre måneder siden krævede en anden tysk monopol-koncern Siemens, at 35 timers arbejdsugen skulle ophæves og arbejdstiden forlænges til 40 timer ugentligt uden lønkompensation. Alene det er en 14 % lønnedgang. Hvis ikke arbejderne gik med til at arbejde længere uden løn, truede Siemens med at fyre tusinder af ansatte og flytte hele “mobil-“produktionen til udlandet.

På Lindø-værftet på Fyn blev arbejderne tidligere i år præsenteret for en anti-strejke aftale, som alle skulle skrive under
på, samtidig som direktørerne på det Mærsk-ejede værft kræver 40 timers arbejdsuge:
“Strejker er en uacceptabel måde at tale sammen på i en moderne virksomhed, og ledelsen erkender et særligt ansvar herfor. Vi vil ikke have flere strejker,” skrev direktør Torben Anker Sørensen, sammen med fællestillidsmand Lars H. Hansen.

Angrebene på arbejderklassens løn og sociale rettigheder er også en del af EU planen Agenda 2010, som har sat sig som mål at gøre det kapitalistiske EU til “Verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010”.

Det sker gennem at bruge arbejdsløsheden som en murbrækker for at tvinge arbejderklassen ned i løn, forringe arbejdsvilkårerne, presse tempoet op, mens de arbejdsløse tvinges ud i fattigdom og reduceres til en mobil arbejdskrafthær, som kapitalisterne kan trække ind og ud af produktionen efter behov.

Ved at presse de arbejdsløse ud i den yderste nød og fattigdom håber kapitalisterne, at pisken kan svinges hårdere mod de arbejdende på fabrikkerne gennem at sænke lønnen og forringe arbejdsvilkår uden større modstand – og på den måde øge profitterne. Sådan skal EU -kapitalisterne kæmpe om markeder, råstoffer og arbejdskraft mod kapitalisterne i Amerika, Japan, Kina og andre lande.

Regeringen står på kapitalens side, fastslår KPD og fortsætter:
“fra den skal vi ikke forvente nogenting. Ligeså lidt som fra SPD, De Grønne, CDU/CSU og FDP. I kampen mod Hartz IV står interesse mod interesse. Vores interesse i et menneskeværdigt liv er ikke foreneligt med kapitalens profitinteresser.

Lad Kapitalen betale

siger KPD:
“Der findes penge til at fylde hullerne i de sociale budgetter.
Scorer kapitalen ingen profitter? Er milliarder af euro ikke blevet forsoldet på aktie – og valutaspekultation, til fusioner og andre financielle manøvrer?
En kraftig stigning i beskatningen af kapitalen er ikke desto mindre mulig. Kapitalen kan betale og skal betale.”

At der ikke mangler penge i Tyskland viser en statistik fra den tyske nationalbank Bundesbank over bankaktiverne. Ifølge den er de samlede opsparinger øget fra 2.500 till 4.000 milliarder euro (4 billioner) i de sidste ti år.

Men denne stigning er sket hos den rigeste del af befolkningen. Den gennemsnitlige bankbogs-saldo for den rigeste tiendedel er steget fra 77.000 euro til 160.000 i de vestlige delstater og fra 27.000 til 56.000 euro i øst. Dertil kommer ejendomsværdierne, som ikke er medregnet. Ligesom det ikke fremgår, hvor store beløb den tyske overklasse har ført ud af landet til skattely.

De magre sparepenge, som den fattigste fjerdedel råder over, er derimod mindsket markant, fra 4.900 euro til 2.500 i vest og fra 2.600 til 2.000 i de østlige dele. Den fattigste tiendel havde ingen opsparinger overhovedet i 2003.

For imperialismen og især det vesttyske bourgeoisie var det “livsvigtigt”, at udviklingen i Øst efter murens fald i ’89 blev positiv. Men man stolede ikke på sin egen liberale propaganda om, at den “frie liberale markedsøkonomi medfører vækst og velfærd for alle”. Derfor pumper den kapitalistiske tyske stat hver eneste år 640.000 millioner kr ind i de østlige delstater.

Professor i International Økonomi Huber Fromlet har opgivet at den tyske “genforening” har koster 10.400 milliarder kr. (dvs næsten 10½ billion kr.). Det svarer til at hver eneste af Forbundsrepublikkens indbyggere fra spædbarn til olding, alle 80 millioner indbyggere, har betalt 162.500 kr.
En familie på seks har altså betalt næsten en million kr. for den kapitalistiske “genforening”. Det svarer til 65.000 kr hver eneste år de sidste 15 år.

Uden amerikansk statsstøtte, gennem Marshall-planen, og ved at løbe fra regningen for Anden Verdenskrig – (krigsskadeerstatningerne, Note 1) – ville de tyske storkapitalister ikke have den position, de har idag.
Trods statslige billioninvesteringer ligner mange områder i de østlige delstater et typisk kapitalistisk fallitbo – med nedlagte fabrikker og massearbejdsløshed på op imod 60 % i visse kvarterer og byer.
En million østtyskere er emigreret siden “genforeningen”.

Efter murens fald oprettedes den mægtige Treuhand-anstalt som overtog hele den østtyske industri. Systematisk blev industrien slagtet, opstykket og solgt ud til højestbydende. De brutale kapitalistiske markedslove betød at fabrikker og virksomheder med millioner af ansatte blev kvalt uden at nye blev oprettet.

KPD kalder kampen for en styrkeprøve :
“Kampen mod Hartz IV og Agenda 2010 er en styrkeprøve mellem os og kapitalen og deres politiske hjælpere. Udgangen af denne kamp afhænger meget af os og vore liv. Hvis denne styrkeprøve skal vindes, må vi udvide kampen og indrage alle virksomheder i kampen”

Hvilken rolle spiller fagtoppen?

Trods de tyske LO-lederes opfordring om at holde sig væk fra demonstrationerne deltager titusinder af fagforeningsmedlemmer.
Den tyske LO-top har ingen kontrol med bevægelsen og medlemmerne. Det er måske derfor, at den har kaldt protesterne for styrede af “venstrefløjs-demagoger” og at parolen “Træk Hartz IV tilbage” er uacceptabel.

KPD: “Mange fagforeningsmedlemmer deltager i demonstrationer mod Hartz IV. Talrige faglige tillidsfolk har opfordret til at deltage i demonstrationerne. Men DGB’s (tysk LO) forbundsledelse nægter fra centralt hold at indkalde alle fagforeningsmedlenmmer til demonstrationer. Allerede nu går snakken om strejker.

DGB-forbundsledelsen argumenterer: Demonstrationerne er regionale, derfor må det også afgøres regionalt. Det lyder fornuftigt, men betyder i virkeligheden, at DGB-ledelsen ikke vil mobilisere med fuld kraft mod Hartz IV…
Bestyrelserne i de store fagforeninger og i mange faglige funktionærer deres følge går imod kravet om, at Hartz IV skal væk. De kræver i stedet
“Ændringer”. Nogle går så vidt at de i princippet forsvarer indførselen af 1 Euro-jobs (7½ kr i timen).

Det er oprørende . Og det et fagforeningsfjendligt. Hartz IV kan ikke rettes til, Hartz IV er alt i alt en frækhed, det er en krigserklæring fra kapitalens side. Derfor må Hartz IV væk.
DGB’s landsledelse vil ikke ændre holdning. Dertil er den for tæt knyttet til kapitalen. Derfor er det alle fagforeningsmedlemmers pligt at mobilisere selvstændigt og med al kraft mod Hartz IV. “

Også det tidligere statsbærende parti PDS er trængte af masseprotesterne. For den Demokratiske Socialismes Parti PDS støtter ikke folkets krav, og i de delstater, hvor de har regeringsmagten sammen med SPD (i Mecklenburg-Vorpommern samt Berlin) – der sidder PDS’erne og administrerer forringelserne.

F.eks afviste PDS-gruppen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern kravene fra forskellige PDS-grundorganisationer om at forlade delstatsregeringen med forklaringen: “Som regeringsparti må vi tage vort ansvar”.

På plakater kræver græsrødderne i PDS att Hartz IV skal væk, mens lederne siger det modsatte. F.eks har Harald Wolf, et af de ledende medlemmer af PDS og økonomiminister i Berlin-Senatet, udtalt, at han ser ganske positivt på meget i Hartz IV-forslaget. En anden PDS’er, Helmut Holter, arbejdsminister i Mecklenburg-Vorpommern, er i gang med at forberede den lovmæssige realisering af den forhadte reform.

Han udtaler til “Süddeutschen Zeitung”:
“På den ene side er jeg stærk modstander af Hartz IV, fordi reformen går imod princippet om social solidaritet. Men på den anden side, så vil jeg gøre alt for, at de ramte får deres penge til tiden.”

I flere byer, i Berlin, Leipzig, Herne og Gelsenkirchen indkaldte PDS til separate demonstrationer for at beskytte folket mod “MLPD’s kløer”, men disse indkaldelser mislykkedes. MLPD – Marxist-Leninistiche Partei Deutchlands- er et af de mange tyske venstrefløjspartier, som er aktive i protestbevægelsen.)

I den borgerlige offentlighed findes der flere, som kritiserer Hartz IV med det sigte at få kontrol over protestbevægelsen på en aller anden måde. En af de mest fremtrædende er Oscar Lafontaine, fhv. formand for SPD, samt en del andre SPD-politikere som f.eks Mathias Platzek, statsminister i delstaten Brandenburg, hvor der var delstats-valg i søndags (19. sept.).

På den åbent borgerlige side findes også en del kritikere i det liberale FDP og CDU af Hartz IV. Hovedsagligt i det tidligere DDR, hvor de er hårdt trængte. Statsministeren i delstaten Sachsen, CDU-politikeren Georg Milbrandt, udtalte, at han kan tænke sig at gå med i demonstrationerne, selvom hans parti står bag Hartz.
Men disse politikere forlanger kun kosmetiske forandringer af Hartz-reformen.

For at udvikle “mandags”- protestbevægelsen arrangeredes et koordineringsmøde i Leipzig, hvor 186 repræsentanter fra 66 tyske byer deltog. De var enige om parolen “Væk med Hartz IV – Vi er folket”. De delegerede opfordrede til en al-tysk demonstration i Berlin den 2. oktober. Desuden krævede de delegerede at den tyske LO- ledelse skal give sin ubetingede støtte til mandagsdemonstrationerne.
Med ordene “Forenede er vi stærke” afsluttedes appelen.

Note 1
(Vest-)Tyskland har aldrig betalt krigsskadeerstatninger til Danmark. Hvorimod Østyskland betalte krigsskadeerstaning, først og fremmest til Sovjetunionen.

Det polske parlament – Sejmen – slog for nylig i en resolution fast, vendt imod tyske krav om erstatninger af tabt ejendom i Polen efter befrielsen i 1945, at: “Polen hidtil ikke har fået tilstrækkel genoprettelse og kompensation for den enorme ødelæggelser, de materielle og ikke-materielle tab forårsaget af tysk aggression, besættelse og folkemord.” Den polske regering vurderer at alene ødelæggelsen af Warzawa beløber sig til 210 milliarder kr i krigsskadeerstatninger.

Den polske regering har gjort det klart for Tyskland, at hvis ikke kravene fra de revanchistiske “hjemstavnforeninger” som ‘Preusischer Treuhand’og De Fordrevnes forbund (som vil oprette et Mindescentrum i Berlin), hører op, vil Polen trække Tyskland for den internationale domstol – en proces, hvor tyskerne vil få så mange politiske og økonomiske tæsk, at den tyske regering allerede nu febrilsk forsøger at dysse de revanchistiske ejendoms-erstatningskrav ned.

At den tyske Forbundsdomstol tidligere i år gjorde det fascistiske NPD lovligt – i en sag som indenrigsminister Otto Schilly havde rejst med krav om forbud- betaler NATO- og EU-landet Tyskland allerede nu dyrt for i form af et endnu dårligere internationalt rygte.
Tyskland må sætte en stopper for den slatne, liberale blødsødenhed over for de fascistiske dækorganisationer.

Kilder:Proletären.
Roter Morgen
GøteborgsPosten

Netavisen 24. september 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne