Finanslov 2005: Minus på minus

Kommunistisk Politik 18, 2004


De arbejdsløse må håbe på et økonomisk opsving, for regeringen har budgetteret med, at beskæftigelsen når nye højder i 2005, og har brugt pengene. Ikke mindst drømmer man om mirakelvirkningen af forårspakken.

Regeringens finanslovforslag er i medierne blevet fremstillet som noget i retning af en gavepakke til befolkningen – og som en platform for et kommende folketingsvalg.
Blot en hurtig gennemgang vil vise, at det drejer sig om minus på minus.

De udstødte

Regeringen lukker øjnene for de stigende problemer for dem, der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Ledigheden for fleksjobbere stiger fra 18,3 procent af alle på ledighedsydelse i 2003 til anslået 24,8 procent i 2005. Ledighedsydelsen blev indført i forbindelse med førtidspensionsreformen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2001.

Kommunalreform

Ifølge regeringen kommer kommunesammenlægningen ikke til at koste noget, i hvert fald ikke for statskassen, fordi flytteudgifterne kommer til at gå lige op med besparelser.
Og så har regeringen jo fralagt sig det økonomiske ansvar for den del også. Alle undersøgelser peger på, at det bliver vanvittigt dyrt at få sammenkørt de mange forskellige administrative systemer, der er blevet opbygget gennem årtier.

Krigsministeriet

Budget for krig og våben er sjældent til debat under finanslovsforhandlingerne. I stedet indgik et flertal i folketinget dette forår et forlig, der rækker 2005-2009.

Prisen for den ulovlige besættelse af Irak kom dog uventet til behandling sidste år, da man bevilgede en milliard på 2004-budgettet til opretholdelsen af de ca. 500 udsendte i Irak plus omkring 300 mio. til ‘genopbygnings-programmer’. Så må man jo håbe, at de ikke ødelægger for mange ubåde og sneskovle.
På finansloven 2005 finder man kontoen “Merudgifter ved forsvarets internationale operationer”: 900 mio. kr.

Underhåndsaftaler

Finansloven er fremlagt på en ny elektronisk måde, så det kræver indgående forhåndsviden eller meget god tid, før man kan gennemskue tallene. Herudover er der en del, der slet ikke står til forhandling, fordi der er tale om flerårige forlig.
Rammerne for indtægterne kan heller ikke forhandles.

Det gælder f.eks. olien i Nordsøen. Her er der indgået en aftale med Mærsk, som strækker sig over en lang årrække. Moms og afgifter er styret gennem aftaler med EU.

Med hensyn til trafikprojekter ved man jo fra alle anlægsarbejder, at man skal tage budgetter med et gran salt.
Den københavnske MiniMetro blev f.eks. vedtaget for mere end 10 år siden med et budget på omkring fem mia. kr. I dag har projektet kostet 15 mia.

Regeringens “hemmelige” plan er nu at sælge Metroen til DSB og tørre gælden af på Københavns borgere.
Det kommende broprojekt til Tyskland er bygget over samme fidus. Alle brobyggerierne har vildt overskredet budgetterne.

Medlemskabet af EU og de tilknyttede udgifter er også svært tilgængelige.
Ifølge Statistisk Årbog havde Danmark i 2002 et underskud i forhold til EU på 5,5 milliarder kroner. Dette tal er i virkeligheden sminket, og udgifterne vokser år for år.

Flere ressourcer til fængsler og PET

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at oprette 175 ekstra fængselspladser. De nye pladser indebærer, at der i 2005 vil være omkring 4.150 pladser.

Regeringen har også besluttet at tilføre Politiets Efterretningstjeneste (PET) yderligere 135 mio. kroner i perioden 2005-2006. Pengene muliggør ansættelse af 60-65 ekstra medarbejdere, herunder folk med akademisk, analytisk og administrativ baggrund, og anskaffelse af nyt udstyr.

Ulandsbistand udhules fortsat

Afghanistan, Irak og Sudan skal i de kommende år have 1,2 milliarder kr. af den danske udviklingsbistand. Det skal de, fordi regeringen i stigende grad lægger vægt på dansk sikkerhedspolitik i prioriteringen af udviklingsbistanden, eller rettere: fordi man forsøger at skjule militærets øgede udgifter.

Målt i forhold til bruttonational-indkomsten (BNI) falder ulandsbistanden fra ca. 0,85 pct. i år til 0,84 eller 0,83 pct. i 2005. Da regeringen tiltrådte i 2001, gav Danmark én pct. af BNI.
Målt i beløb stiger ulandsbistanden fra i år 10,6 mia. til 10,8 mia. kr. i 2005.

Bistanden til at bekæmpe aids stiger med 65 mio. kr. fra i år til næste år.
Bistanden til miljøprogrammer vokser fra i år 610 til 650 mio. kr. næste år. Da regeringen tiltrådte, var bidraget én mia. kr.
Kenya får et erhvervssektor-program til ca. 30 mio. kr. årligt.

Haarders budget

Integrationsministeriets budget for næste år er på lidt over 2,5 mia. kroner mod 3,9 mia. sidste år.
De største udgifter for ministeriet næste år er 1.643 mio. til ‘integration’, 566 mio. til asylansøgere samt 331 mio. til administration.

Ned med miljøet

Miljøministeriets bevillinger skæres igen ned i forslaget til finanslov for 2005. Denne gang er nedskæringen på over 50 millioner kroner.
– Det er svært at gennemskue detaljerne i finansloven, men det er i hvert fald tydeligt, at regeringen pynter sig med lånte fjer, når den fortæller, at den vil bruge 200 millioner kroner over fire år til et nyt initiativ om ‘Natur og Vand’. Initiativet er godt, men mere end halvdelen af pengene kommer faktisk fra EU. Og samtidig skæres der betydeligt ned andre steder i ministeriet, siger Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
(Lomborginstituttet bliver ikke beskåret).

– Vi tror på, at de mange små positive signaler, som er kommet i de seneste uger, er de første spæde tegn på, at et økonomisk opsving for alvor er på vej.
Denne udtalelse fra regeringspartiet Venstre er ikke ny, men fra september sidste år.

Se også:

Nyt S-løfte: 15.000 flere arbejdspladser
KP 18, 2004

Finanslov – og valg?
Leder, Kommunistisk Politik 17, 2004

Netavisen 8. september 2004