Social Pagt: Arbejd længere – tjen mindre

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 16, 2004

I Tyskland tvinges aftaler i øjeblikket igennem fra den ene virksomhed til den anden med den omfattende elektronik og bilindustri i forreste række. Indholdet i aftalerne er forringelser i såvel løn som arbejdstiden. Siemens har gennemført 40 timers arbejdsuge for samtlige arbejdere. Daimler/Chrysler har forlænget arbejdstiden for en stor gruppe ansatte. Opel og Volks Wagen følger nu i samme spor.

Udover forringelserne er der flere andre fælles træk ved de lokale aftaler, som alle i øvrigt kaldes for “Social Pagt”. For det første benytter arbejdsgiverne sig af truslen om at flytte produktionen udenlands. For det andet anbefaler de faglige topledere aftalerne, da de jo sikrer arbejdspladser, hvilket hænger sammen med, at der er indbygget – det fælles tredje træk – en beskæftigelsesgaranti frem til år 2012 for eksempelvis Daimler i Stuttgart.

Ikke uventet jubler arbejdsgiverne, der mener, at den Sociale Pagt har modelkarakter, hvilket underbygges af arbejdsmarkedsforskere, der forudser en lavine af lignende aftaler.
Arbejdsgivernes tvang og de faglige lederes forræderi er blevet mødt med kæmpemæssige strejker, demonstrationer og aktioner med titusindvis af arbejdere.

Mens aftalerne i Tyskland gennemføres lokalt på de enkelte virksomheder og indeholder forringelser af både arbejdstiden og lønnen, så retter angrebene i Frankrig sig i første omgang mod arbejdstiden, hvilket skyldes, at arbejdstiden her er fastsat ved lov.

Den tidligere socialdemokratiske regering gennemførte for 4-5 år siden en 35 timers arbejdsuge, hvilket udløste massive protester, da den i et og samme hug reducerede arbejdstiden OG lønnen. Nu kræver arbejdsgiverne, at loven “blødes op” ved at indføre lang større fleksibilitet. På trods af at massearbejdsløsheden også hærger Frankrig (10 pct. større end gennemsnittet i EU), så har arbejdsgiverformanden ingen skrupler, når han gør brug af det kendte omkvæd:
– Hele verden ved, at vi i øjeblikket ikke arbejder nok i Frankrig til at være konkurrencedygtige.

Præsidenten har allerede givet arbejdsgiverne principielt ret og foreslår ændringerne i forbindelse med forhandlinger dog senest ved udgangen af 2005. Det er for sent, erklærer arbejdsgiverne og kræver ændringerne gennemført nu:
– Det er fundamentalt for os, at virksomheder får mulighed for at forhandle kollektive eller individuelle aftaler om arbejdstiden.

Arbejdsgiverne mener det alvorligt. Med trussel om udflagning pressede fabrikken Robert Bosch, der producerer dele til biler, de ansatte til en aftale om længere arbejdstid til samme løn. Aftalen har fået stor opmærksomhed og vil ifølge arbejdsgiverne få en hurtigløbende afsmittende effekt. Den franske regering bakker op om kravet, og satser på at den forøget udbytning kan rette op på statsunderskuddet, der for tredje år i træk forventes til at overstige de af EU tilladte 3 pct. af bruttonationalproduktet.

Truslen om udflagning har i Danmark blandt andet fået slagteriarbejdernes forbundsledelse til i det tidlige forår at anbefale deres medlemmer strejkevåbenet på hylden. Ved mange tidligere overenskomster er virksomhedernes konkurrenceevne af fagbosserne blevet brugt som argument til at indføre forringelser og fleksibilitet. Som bekendt så er en forringet konkurrenceevne et synonym for en mulig udflagning.

Faglige topledere fra industrien allerede 2½ år før næste overenskomstforhandling rejst det afledende krav om flere feriedage – i stedet for nødvendige 30 timers arbejdsuge – med en ligeså hurtig og klar afvisning fra arbejdsgiverside. SAS har gennemtrumfet forringelser på lønnen, og direktøren fra Danfoss har gjort sig til talsmand for at forringelser er en positiv social foranstaltning, der forbedrer konkurrenceevnen. Nyrup forringede efterlønsordningen., hvilken er under konstant angreb.

Presset på arbejdstiden og løn i de enkelte EU-lande er naturligvis ikke en tilfældighed.
Den 4.august offentliggjorde Den Internationale Valutafond (IMF) en rapport med et yderst kontant og klart budskab: Forlæng arbejdstiden! De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD har i en rapport fra juli anbefalet større fleksibilitet. EU’s stats og regeringschefer gav allerede på topmødet i Lissabon i 2000 hinanden en frist på 10 år til at forvandle EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden.
Nu foreslår IMF, at EU prioriterer angrebet på arbejdstiden helt i front, da planen kører alt for langsomt.

Netavisen 16. august 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne