Medicin en livsnødvendighed – for hvem?

Medicin er en livsnødvendighed. Ikke mindst for medicinalindustrien.

Af Gerd Berlev
Kommunistisk Politik 16, 2004

Fotos til artiklen:
Lundbeck A/S

Lundbeck A/S har gennem de senere år tjent tykt på antidepressive piller (såkaldte lykkepiller) og er nu igang med udviklingen af medicin mod demenssygdommen Ahlzheimers en sygdom, der er i hastig vækst. De udvider konstant hovedsædet i Valby, hvor de nu udgør en hel by i bydelen.
Det er således den eneste virksomhed i København, der har fået dispensation til at opkøbe en hel vej, Ottiliavej.

Modsætningerne er uløselige

Medicinalindustrien og al anden industri i den nuværende epoke har som sit første og fornemste mål at skabe profit til investorerne. Når det handler om produktion af medicin støder vi hurtigt ind i den uløselige modsætning mellem profitten og befolkningens behov. For jo flere der er syge, jo mere medicin bliver der solgt, og des bedre sundhed, des mindre medicin bliver der solgt.

Novo Nordisk gav således et nettoudbytte til investorerne på 14,24% i 2003 en stigning fra 8,84 i 2000, mens antallet af dødsfald pgra.sukkersyge steg fra 771 i 1985 til 1.433 i 2000 (desværre rækker dødsårsagsstatistikkerne ikke frem til idag).

Opgaven for medicinalproducenterne bliver således at overbevise befolkningen om, at det drejer sig om at bruge den rigtige medicin, for at holde sig sund og rask, samtidig med at konkurrenterne holdes ude af markedet, det er især alle dem, der tilbyder sundhedsfremmende viden og behandling, som medicinalindustrien ikke tjener penge på.

Der er mange måder brugen af medicin fremmes på.

Lægernes viden

Der ofres meget store summer på at få lægerne til at udskrive medicin. Sager om forskellige skattefrie tilskud, gevinster, rejser, middage, koncerter o.lign. er der mange af, men det er blot toppen af isbjerget. Industrien har stor indflydelse på information, uddannelse og forskning. Der udgives mange pjecer og bøger af medicinalindustrien, som regel det enkleste matriale, der findes for patienter og pårørende og skrevet og anbefalet af diverse lægelige specialister.

En del af de patientforeninger, der findes, betjener sig også af denne service. På medicinalfirmaernes hjemmesider findes der særlige patientforeninger og spørgemuligheder, for dem, der har lige netop den sygdom, som kan kureres af et bestemt produkt. En del af den videnskabelige uddannelse og forskning, der foregår er købt og betalt af medicinalindustrien.

For nylig kom det f.eks. frem at undervisningen i kæledyrs ernæring på Landbohøjskolen udelukkende varetages af et bestemt foderfirma.

I august 2002 konkluderede to danske forskere i British Medical Journal, at forskningsfinansiering giver større sandsynlighed for positive anbefalinger af sponsorens produkt. I juni skrev Politiken om forskere, der manipulerer med data, før forsøgene offentliggøres. Hostemedicin uden virkning sælges stadig fra apotekerne osv. I det hele taget er venstre-regeringens mål for uddannelse, viden og forskning, at så meget som muligt skal betales af erhvervslivet.

Det offentliges indsats for sundhed

Pensum til lægestudiet er stort og omfattende og det er ovenikøbet samordnet, så det er omtrent ens i en lang række lande. Det er jo godt, så kan vi udveksle viden og kommunikere på tværs, verden over. Der er bare det grundlæggende problem med uddannelsen, at den ikke inddrager den lægevidenskabelige viden, der er oparbejdet i de kulturer, hvor lægevidenskaben er udviklet gennem mange tusind år, Kina, Indien, Ægypten m.fl.

I det hele taget er det danske sundhedssystem focuseret på behandlingen af sygdom og ikke på forebyggelsen af sygdom. Helt grelt står det til, når man kan gennemføre en hjerteoperation, men ikke give den genoptræning, der er nødvendig, for at patienten kan genoptage en normalt liv.

Det gælder stort set alle de såkaldte folkesygdomme, at en alment forebyggende kostvejledning ville kunne reducere antallet drastisk, herunder astma-allergi, gigt, knogleskørhed, alzheimers (demens), sukkersyge, kræft og hjerte-kar sygdomme. Sund kost og motion burde jo være en vigtig del af skoleskemaet.

Patentsystemet er med til at sørge for, at der kun udvikles medicin, der kan tjenes penge på, samtidig med at patentet søger for at producenten har enerådig indflydelse på pris og mængde der produceres og hvor det sælges.

Lovgivningen sørger også for at det er næsten umuligt at give en fornuftig vejledning om brug af diverse alternative behandlinger. Enten skal et middel registreres som lægemiddel og det er der som sagt ingen, der har råd til, når det handler om f.eks. brændenælder eller også er det ulovligt at beskrive virkningen som lægemiddel. Resultatet er, at det bliver nærmest umuligt at skelne mellem overtro og viden.

For tiden blomstrer et hav af alternative behandlinger. Personaleafdelingerne i de store firmaer drukner i henvendelser især fra kvaksalvere. For at fremme dette private initiativ overvejes det nu, at firma-sundhedsordninger skal være momsfrie. Der tages til gengæld ingen seriøse initiativer for at skille skidt fra kanel i denne jungle af tilbud.

Sammensmeltningen mellem industriens topledere og magtapparatet

I medicinalindustrien er der, som andre steder, personsammenfald mellem politisk magtudøvelse og erhvervets interesser, jeg har fundet nogen af dem:

Erik Haunstrup Clemmensen, – Novo-direktør i 1964 – Realkreditrådets første formand – direktionsformand i Østifternes kreditforening – formand for det konservative folkeparti til 1974.

Claus Bræstrup, administrerende direktør i Lundbeck fra 2003 sidder i bestyrelsen for Københavns universitet, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og i 1985-92 i Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

Jens Kristian Gøtrik, medicinaldirektør for sundhedsstyrelsen, tidl. kræftens bekæmpelse, mener at “Sundhedsstyrelsens vejledning skal være præget af mange hensyn og ikke blot af de lægefaglige” – der skal med andre ord tages hensyn til, hvad der kan bevilliges penge til.

Morten Frank Pedersen – public affairs direktør i GlaxoSmithKline Pharma A/S i Danmark fra april 2001. Morten Frank Pedersen har det overordnede ansvar for GlaxoSmithKlines kontakter til det politiske system (herunder Sundhedsministeriet) og til Lægemiddelindustriforeningen. – Før var han i Sundhedsministeriet. Fra 1997-2001 ministersekretær ansvarlig for planlægning af ministerens aktiviteter og kontakter til omverdenen og politisk rådgivning, pressekontakt og udvikling af Sundhedsministeriets hjemmeside.- Fra 1994-96 fuldmægtig i ministeriet, bl.a. med ansvar for udvikling af indsatsen for sindslidende.

Fordomme og fakta om medicin

Medicin er årsagen til at det er lykkedes omtrent at udrydde forekomsten af mange sygdomme, som tidligere var en plage
– Især en del sygdomme, der kan bekæmpes med penicillin er ikke længere livstruende, men når vi ser på listen over nye sygdomme, så er der nok ligeså mange livstruende sygdomme idag, som for 100 år siden.

Medicin medvirker til et bedre liv, mange generende symptomer kan dæmpes
– Det er rigtigt at vi kan dæmpe smerte- og betændelsestilstande, men symptomer er først og fremmest faresignaler, der skal lyttes til, således at den bagved liggende sygdom kan behandles.

Før penicillinen døde vi af betændelser, der idag betagtes som ufarlige
– Desværre bliver der ofte brugt så meget penicillin, så patienten enten ikke kan tåle det længere, eller ikke reagerer på det, samtidig med at der opstår nye penicillin-resistente bakterie-stammer. Det resulterer bl.a. i at nogen kommer hjem fra hospitalet med en værre sygdom end den, de blev indlagt med.

Det er bedre at bruge det anerkendte læge system end at ty til kvaksalvere
– Mange af de behandlinger der tilbydes i det alternative sundheds system er viden, der er opsamlet af menneskeheden gennem tusinder års erfaringer.

Videnskabeligt afprøvet medicin er bedre end urter
– Der er ingen, der har råd til at ofre de meget store summer, det koster, at afprøve den medicinske virkning af urter, du kan plukke gratis i grøftekanten. Det giver jo ingen indtjening senere, som kan betale for aftestningen.

Netavisen 3. september 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne