Kort rokade med mange ben

Synspunkt
Kommunistisk Politik 16, 2004

Med femten måneder til et tvunget folketingsvalg nåede Fogh med sin regeringsrokade at tilkende sine nye ministre en sikret ekstrapension. Hvor arbejdere priser sig glade ved at opnå lidt udvidede rettigheder, når prøvetiden typisk på tre måneder er overstået, så sikrer en minister sig med 12 måneder i sadlen typisk millioner af kroner ved den ekstra pension, der følger i kølvandet. Det er da et ben, der kan gnaves en del på, inden familien inviterer til “put i hul-fest”.

Rokaden gav anledning til megen anden begejstring. Angrebsminister Anders Fogh har sat sit nye hold til den afgørende allerede påbegyndte valgkampsspurt. Det fik den sædvanlige pressebevågenhed, som i elektroniske og skrevne medier blev lanceret med brede tandpastasmil efter Hendes Majestæts personlige velsignelse. Det middelalderlige aftryk i gældende grundlov i form af kongehusets krav på at godkende enhver ændring af regeringen anskueliggøres, når det nye kabinet træder ud på Amalienborgs brosten. De forberedte sjove kommentarer aflires af en i påklædning velfriseret regeringsleder, hvilket vækker almindelig moro blandt nye som gamle ministre samt i hele det fremmødte pressekorps.

Bevågenheden gav bonus og rykkede Galluptal. Fogh tog benene på nakken og et ekstra stort skridt mod målstregen.

De konservative tog kegler: Connie tilbage på Borgen! – lød det om fru Hedegaard, der straks derefter fik prædikater som “regeringens redningskvinde” og “Danmarks første kvindelige statsminister”. Konservativ Ungdom har allerede lavet bølgen og udnævnt hende til både kommende partiformand og statsminister.

Fogh Rasmussen valgte generelt at spille de feminine billedkort ud. I anledningen oprettede han et helt nyt ministerium: Ministeriet for familie og forbrugeranliggender, som blev betrådt af en Kaptajn på et usikkert skib, Henriette Kjær, tidligere socialminister. Fogh scorer kegler på at imødekomme de bløde værdier her: Smiley-inspektørerne, forbrugerombudsmanden og rådgiverne i Forbrugernes Hus får deres helt egen politiske chef. Hvad får forbrugerne og familierne?

Fødevareministeren Mariann Fischer Boel blev fyret og forfremmet på samme tid. Godsejeren fra Fyn – datter til ostekongen Marius Boel, som opfandt skimmelosten Danablu – blev udnævnt til EU-kommissær. Hendes ansvarsområde i kommissionen afgøres 19. august. Skimmelostekongens datter lægger ikke skjul på, at hun holder af biler:
– Som minister blev jeg kørt i Mercedes. Privat har jeg en Audi A6, som er en rigtig køremaskine, udtaler Danmarks EU-kommissær til Søndagsavisen.

Dele af den såkaldte opposition gjorde over sommeren sit til at holde liv i regeringen. De regntunge sommermåneder havde tilsyneladende ikke slukket De Radikales tørstige trang til at profilere sig på bekostning af et eventuelt regeringsalternativ med Socialdemokratiet. Mens reformisternes høvding var på ferie, benyttede det oprindelige husmandsparti til at anmelde sin uforbeholdne – men meget sympatiske – modstand mod 24 års-reglen om familiesammenføring. Marianne Jelved avlede en prompte reaktion fra flere fløje i Det Kongelige Socialdemokrati. Eks-høvdingen Svend Auken og eks-VS’eren Karen Jespersen begav sig straks ud i en polemik henholdsvis pro & kontra De Radikales prøveballon.

Da ‘arbejderpartiets’ nye store rorgænger vendte hjem fra ferie, blev han af pressen straks konfronteret med skårene i den socialdemokratiske familie og det erklærede regeringsalternativ. Mogens Lykketoft, der med fjernelse af fipskægget og lignende havde lavet sin egen lille sminkede rokade, nægtede at anerkende problemerne:
– Der eksisterer ingen uoverensstemmelser. I Socialdemokratiet står vi fast på 24 års-reglen, og jeg kan ikke forestille mig, at De Radikale gør det til et problem for et fremtidigt regeringssamarbejde.

Tilbage står, at den nuværende borgerlige regering med dets danske folkelige støtteparti er fuldstændig enig med De Radikale og Socialdemokratiet om alle væsentlige afgørende spørgsmål. Her rejses ingen problemer ved fortsat dansk krigsdeltagelse i Irak, EU’s kommende forfatnings undertrykkelse af dansk national suverænitet og fortsatte overgreb på arbejderklassens levevilkår og kollektive rettigheder.

Regeringsrokaden viser både ben og tænder. Monopolernes politiske figurer får benene at gnave på. Arbejderklassen betaler med øget skattebyrde, forringede løn- og arbejdstidsforhold og større brugerbetaling.

Netavisen 14. august 2004