Atom-, tortur- og terrormagt – i kopi

Den aftale, som den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, den danske Per Stig Møller og den grønlandske vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt underskrev i den sydgrønlandske bygd Igaliku den 6. august – på årsdagen for Hiroshima-bombningen – rummer skræmmende perspektiver.

Opgraderingen af Thule-radaren til at blive en del af det amerikanske såkaldte missilforsvarssystem og opgraderingen af ‘forsvarsaftalen’ fra 1951 til det 21. århundrede betyder to ting:

At dansk (grønlandsk) territorium kan blive udgangspunkt for en atomangrebskrig, for rumkrig. Og at Danmark og Grønland har afskrevet sig politisk og militær suverænitet og bundet sig til den aggressive amerikanske globale militærstrategi på lang sigt.

Sammen med radaren ved Fylingsdale i Storbritannien og tilsvarende anlæg i Alaska er Thuleradaren en afgørende del af USA’s plan for verdensherredømme, baseret på militær overlegenhed (læs: atom- og rumvåben).

Ingen i verden tror på, at den amerikanske militærstrategi er defensiv. Angiveligt skal ‘missilskjoldet’ forsvare USA mod angreb fra ’slyngelstater’ som Irak eller Nordkorea. Hvem der angriber hvem, har historien vist. Hverken Irak eller Korea har nogensinde angrebet USA.

‘Missilskjoldet’ er først og fremmest et led i USA’s strategi for at forhindre konkurrerende stormagter i at nærme sig det amerikanske styrkeniveau. De egentlige potentielle fjender er Kina, Rusland og EU.
Rusland har åbent taget afstand fra Thule-aftalen. I en erklæring fra det russiske udenrigsministerium hedder det:
“USA har mere end én gang forsikret os om, at det fremtidige missilforsvarssystem ikke vil være rettet mod Rusland. Imidlertid giver selve den geografiske placering for radaren i Grønland os grund til at tro, at selv på dette stadie har USA’s missilforsvar potentiale til at true Ruslands sikkerhed.”

Fra Colin Powell, som ved sit Grønlandsbesøg understregede aftalens vigtighed for USA, lød der selvfølgelig andre toner. Han roste de danske og grønlandske ‘partnere’:
– Sammen vil vi imødegå de sikkerhedspolitiske udfordringer i det 21. århundrede, fra missilforsvar til international terrorisme, sagde Powell ifølge Ritzau, da de tre parter underskrev aftalen. Ifølge denne skal det amerikanske, danske og grønlandske flag blafre side om side over Thulebasen. De borgerlige medier omtaler aftalen som et skridt i retning af større selvstændighed for Grønland, et skridt væk fra dansk kolonialisme. Den udtrykker tværtimod begge landes underlæggelse under den ny amerikanske kolonialisme.

Dansk militær og dansk økonomi er bundet på hænder og fødder til den amerikanske globale strategi. I Afghanistan og Irak kæmper danske soldater for amerikanske interesser. Mærsk og våbenfabrikanterne scorer kassen. Thuleaftalen udtrykker den danske medvirken til gennemførelsen af USA’s globale militære strategi – ligesom UK er en integreret del af denne.

Hæren udvikles som en imperialistisk slagstyrke. Derfor ser vi også en konflikt mellem den ny militæropfattelse med hensyn til tortur og behandling af krigsfanger og den gamle ‘pæne’ tolkning af Genève-aftaler og menneskerettighedskonventioner udspille sig i toppen af militæret, blandt ‘ansvarlige’ politikere og i de borgerlige medier.

Den danske imperialistiske hær bliver en hær af torturbødler. Og Danmark bliver et mål for de afmægtiges terror, eller trusler om terror.

Under et lynbesøg i USA hos kollegaen Donald Rumsfeld sagde den danske krigsminister Søren Gade ved et pressemøde uden for Pentagon:
– Det er første gang, der har været en så højlydt trussel henvendt direkte til Danmark. Vores efterretningsvæsen – både i militæret og i politiet – er i beredskab hele tiden. Vi må være årvågne i forhold til denne trussel på samme måde som USA.

Det Hvide Hus og Pentagon bruger ‘terrortruslen’ til at forvandle USA til en politistat – og til tøjlesløs aggression over hele verden.
De herskende i Danmark vil være med – hele vejen.
USA er verdens førende atom-, tortur- og terrormagt.
Og Danmark er en bastet og bundet, uselvstændig kopi, som adlyder His Master’s Voice.

Netavisen 14. august 2004