Udflagning kender ingen grænser

Globalisering er et tveægget sværd: Eksport af arbejdspladser og import af billig arbejdskraft vurderes at reducere antallet af jobs med minimum 25.000 om året
Udflagningen forventes først at toppe om et par år

Det siges at det længe ventede opsving endeligt er ved at indfinde sig. Der tales om virksomheder i Danmark, der er ved at udvide produktion og ansætter flere folk; men det kan heller ikke skjules, flytning af produktion i globaliseringens navn til områder, hvor lønomkostninger kun er en brøkdel af det danske arbejdsmarked, har den modsatte effekt; – et fald i antallet af arbejdspladser. Meget tyder på, at man kan tale om opsvinget med flere arbejdsløse.

Da SAS for nylig flyttede billetafregningen til Indien, fyrede firmaet 200 ansatte. Lønforskellen fra kr. 1.400 i Indien til kr. 26.000 om måneden i Danmark er til at tage og føle på. SAS er ingenlunde det eneste selskab, der profiterer på de langt mindre leveomkostninger i eksempelvis Indien.

Som Kommunistisk Politik tidligere har beskrevet, så er eksporten af danske arbejdspladser ikke noget nyt fænomen. I alt har dansk industri på cirka 30 år mistet 235.000 jobs. “Center for Underleverandører” (CfU) vurderer, at der for tiden flyttes 25.000 arbejdspladser om året alene indenfor industri- og servicebranchen, hvilket er en markant tempoforøgelse.

I 1970’erne flyttede elektronikproduktionen, i 80’erne værftsindustrien, i 90’erne tekstilindustrien og i dag er det metalindustrien og den grafiske produktion, der udflager:
– For fem år siden etablerede store virksomheder som Danfoss og Lego sig i Østeuropa. I dag er det helt almindeligt at underleverandører med få ansatte etablerer afdelinger i Kina, og antallet er stærkt stigende. For et par år siden var andelen af maskinleverandører med eksport til danske virksomheder i udlandet fem procent. I dag er den oppe på 80 pct., siger direktør Peter Aarø Rasmussen fra CfU og peger på, at udflagningen nu også rykker ind på kontorgangene, som det ses med SAS’ flytning af billetafregningen.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, bakker op om CfU’s spådomme:
– Det mest standardiserede arbejde vil forsvinde; men det der i går var specialiseret vil i morgen kunne udføres af en maskine eller en indisk eller kinesisk lønmodtager.
Han mener dog, at globaliseringsproblemet forstærkes af de teknologiske fremskridt, der også indskrænker antallet af arbejdspladser.

Vagthunde og uddannelse

De fleste forskere og erhvervsfolk mener tilsyneladende, at den rigtig store outsourcingsbølge først ruller om nogle år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder tilsyneladende, at lønmodtagerne kan slå koldt vand i blodet, idet løsningen ligger lige om hjørnet:
– Det handler om at skabe så få tabere som muligt, og det er regeringens ansvar at satse på uddannelse og føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den har desværre skåret ned i stedet for og indført brugerbetaling og aktivitetslofter, mens man har satset på skattelettelser og ældrechecks, udtaler Lars Andersen.

I HK/Privat, hvor den grafiske branche er organiseret, raser diskussionen også. Sidste år sparede man ti grafiske stillinger væk på BL Prepress i Hvidovre, da produktionen flyttede til Bangladesh med U-landsstøtte fra Danida i baglommen. For nylig lukkede Egmonts trykkeri i Malmø, og på Mayland er der planer om at flytte hele produktionen til Kina.

Skoen trykker i HK, som også har gjort sig tanker om fremtiden. Løsningen er tilsyneladende, at forbundet skal påtage sig en rolle som vagthund:
– Som forbund må vi stå vagt om uddannelse, efteruddannelse og forskning, som er svaret på den globale udvikling, fastslår Morten Skov, politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat, som dog erkender, at det er vanskeligt at efteruddanne folk, når først jobbene er flyttet til udlandet eller udlændinge er hentet herop.

Globaliseringen er nemlig som et tveægget sværd med både eksport og import af billig arbejdskraft. Specielt i HK og Prosa raser man over importen af it-folk med mellemlange uddannelser, der underbyder de danske overenskomster. For et år siden fjernede regeringen muligheden for at importere it-folk, da området havde meget høj arbejdsløshed. Der er stadig 12-13 pct. ledighed; men nu har integrationsminister Bertel Haarder sat branchen på “positivlisten”, hvilket betyder, at virksomhederne igen kan importere billige it-ansatte fra eksempelvis Indien.

– Strømmen af ansøgninger er blevet større de senere år, og den vil sandsynligvis fortsætte. Det er der ikke noget galt i, men det er vores opgave at være vagthund, så vi undgår, at der sker dumping af arbejdsforholdene
, udtaler Morten Skov.

Se også

Beskæftigelsen i industrien sætter historisk bundrekord

“Lean Manufacturing”: 30 pct. tempoopskruning

Netavisen 29. juni 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne