Dansk militarisme: Poul Dahl – officer, torturpropagandist

Mens billeder af tortur og ydmygelse af irakiske fanger i amerikansk og britisk varetægt ryster stadig verden, er en dansk officer trådt frem for at forsvare brugen af tortur.

Indtil nu har den danske hær opretholdt en nærmest pinlig tavshed om den udbredte brug af fysisk pression, seksuel ydmygelse, voldtægt, invalidering og drab på fanger. Da der fremkom eksempler på britiske soldaters tortur af irakere rykkede presseofficererne for de danske besættelsestropper i Irak ud med erklæringer til støtte for deres kolleger: De havde aldrig bemærket noget galt, og briterne behandlede fanger efter internationale konventioner.

Iraker torteret til døde af i amerikansk varetægt

Så kom det frem, at to danske sygehjælpere fra Garderhusarregimentets spejdereskadron på Almegårds Kaserne havde overværet en irakers død som følge af britisk tortur på et britisk militærhospital – allerede i september sidste år. I otte måneder fortav militæret sin viden. Den kom først frem, da hele torturdagen eksploderede.

Det danske militærs holdning har altid været at tale er sølv, men tavshed er guld. Hvad offentligheden ikke ved, har den heller ikke ondt af.
Og informationer om krigens og besættelsens virkelighed risikerer at give skrammer i lakken på det omhyggeligt plejede image af de danske soldater som spejderdrenge, der hjælper taknemmelige civile i de besatte lande – med alt fra genopbygning til demokratisk lektiehjælp.

Efterhånden er det ved at gå op for den danske offentlighed, at de danske besættelsestropper slår, sparker og skyder på civile irakere.

Poul Dahl – torturpropagandist

Dansk militær har også sine egne tortureksperter og tilhængere af brugen af tortur.
En af dem stod frem i DRs Søndagsavisen (16.05.04) for at forsvare denne udbredte civilisatoriske praksis i Irak og i andre lande som en del af ‘krigen mod terror’.
Mandens navn er Poul Dahl, oberstløjtnant og nuværende chef for Prinsens Livregiment.

Poul Dahl til fest

Tortur er “meget beklageligt, men desværre nødvendigt”, betroede oberstløjtnanten seerne som kommentar til billederne af amerikanske soldater, der udøver tortur mod irakiske krigsfanger.
Torturen skal bare holdes hemmelig. Den skal ikke komme til offentlighedens kendskab:

– Man har ikke fra ledelsens side gjort sin informationsmanagement ordentligt. Det er helt klart, at det her ikke egner sig til det offentlige forum. Vi kan ikke lide at se folk blive fornedret eller pint og plaget. Men hvis det sker, at samfundet – eller dem, der har ansvaret – tager den slags metoder i brug, så skal det ikke ud i det offentlige, erklærede Poul Dahl.

I international tjeneste: Irakiske anekdoter

Poul Dahl ved hvad han taler om. Som amerikanskuddannet tidligere chef for specialstyrkerne i Jægerkorpset (af to omgange: fire måneder i 1989 samt perioden 1990-1993) kender han alt til moderne krigsteknikker. Han er velbevandret i CIAs manualer i moderne forhørsmetoder.
Han har også konkret erfaring. Han er nemlig tidligere leder af FN’s vagtkorps i det nordlige Irak.

Sidste år kunne ‘Forsvarets Oplysnings- og velfærdstjeneste’ (FOV) i sit nyhedsbrev rapportere om en utilfreds Poul Dahl, der på Karup-egnen holdt øvelser mod en fjende, der ikke eksisterede mere.

Dengang krydrede Poul Dahl sin utilfredshed med anekdoter fra Irak:
– Øvelsen giver nogle muligheder for at indøve en række procedurer, men ellers ligner den ikke noget af det, vi kommer til at stå overfor i virkeligheden i 2003, sagde han, og fortsatte:

– Dansk forsvar kommer ikke til at kæmpe denne her type krig mere hjemme i Danmark – det er der jo ingen, der tror på. Hvis vi skal ud og kæmpe en krig ude i det store udland, så kan vi jo fx se, hvordan det er foregået nede i Irak. Der så vi ikke den afgørende krig.

– Da solen stod op om morgenen i Irak og styrkerne rykkede frem, så vi en masse rygende køretøjer og nedkæmpede fjender. Det var foregået om natten fra luften fra de amerikanske C-130 Spectre – dem med 105 mm og 40 mm kanoner. De ligger oppe i 31.000 fods højde og kan ramme et frimærke.

Poul Dahl under øvelse ved Karup

– Jeg har set, hvordan det foregår. Jeg så det fra 18.000 fods højde – 6 km – hvor de kiggede ned på en fem-mands patrulje, jeg havde dernede. De sagde til mig: “You said you had five guys. We see eight guys”. Så tog jeg forbindelse til patruljen og sagde, “ræk højre hånd i vejret”. “Okay”, sagde de, “we see your five guys. We will take out the other tree”. Hvordan tror du så, et køretøj har det?”

Hvordan dette foregår, er siden blevet illustreret af levende billeder – jvf. Tv- billeder af amerikanske helikopterdrab i Irak (DR Online), som er blkevet offentliggjort sidste måned.

Fremtidens angrebsstyrke: Militarisering af humanitære funktioner

Oberstløjtnanten er også en højt respekteret og meget ivrig deltager i debatten om fremtidens danske militær.
Som overbevist tilhænger af de amerikanske militærdoktriner og tesen om, at dansk militær skal være i forreste linje, hvor den store allierede kalder, foreslår han en total omlægning af hæren til et imperialistisk angrebsinstrument.
Som det i øjeblikket sker i det amerikanskstyrede Afghanistan skal militæret stå for den hidtidige ‘civile’ nødhjælps- og humanitære indsats.

Til B.T. gav Poul Dahl i januar i år en ultrakort version af sine tanker for fremtidens danske angrebshær:
– Vi har ikke brug for et “forsvar” af landet, men derimod en humanitær brigade, som vi kan sende til verdens brændpunkter.
Det er forkert, at vi stadig grunduddanner folk til de opgaver, der lå under den kolde krig. Når vi så sender folk ud i verden, giver vi dem en missionsuddannelse ovenpå. Det skal vendes om, så vi fra starten uddanner folk til de opgaver, som de skal løse.

På en ‘forsvarspolitisk konference’ på Kastellet i september 2003, organiseret af Det Radikale Venstre (som betragter sig som landets mest ‘forsvarsvenlige’ parti) gav Poul Dahl en mere uddybet fremstilling af sine ideer, der gengives således i FOVs Nyhedsbrev:

“Konferencens mest radikale tanker blev leveret af den tidligere chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl, der både præsenterede en alternativ model for fremtidens forsvar og kritiserede Forsvarskommandoen udspil for at tage udgangspunkt i forsvarets eksisterende kapaciteter, i stedet for at se på, hvad der er behov for.

Militarisering af nødhjælp

Efter Poul Dahls opfattelse bør en kommende reform af imidlertid munde ud i et forsvar, der adskiller sig langt mere fra det nuværende, end Forsvarskommandoen lægger op til. Poul Dahl ønsker at nedlægge de tre operationelle kommandoer og vil i stedet have oprettet henholdsvis en national og en international kommando, med en fælles støttestruktur og en fælles overkommando.

Det nationale forsvar kan efter Poul Dahls opfattelse varetages af politiet, hjemmeværnet og specialstyrkerne, og der er således ikke behov for at uddanne værnepligtige som forsvarets bidrag til totalforsvaret. Danmark har heller ikke behov for tunge våbensystemer, og eksempelvis F-16 flyene har efter Poul Dahls opfattelse ikke længere noget berettigelse i det danske forsvar.

Kernen i Poul Dahls forslag er dog, at Danmark bør oprette en humanitær indsatsbrigade. Den skal kunne sættes ind efter at en konflikt for at sikre en situation, hvor de der har behov for at få hjælp, kan modtage hjælpen, og de der skal give hjælpen har mulighed for det, således at genopbygningen kan komme i gang. Brigaden skal derfor være meget bredt sammensat og den behøver efter Poul Dahls opfattelse derfor heller ikke nødvendigvis være organiseret som en del af forsvaret.”

På konferencen blev han imødegået af kommandørkaptajn Torben Ørting Jørgensen, der er chef for policy-sektionen i Forsvarskommandoens udviklingsafdeling. Han slog i en kommentar fast, at Forsvarskommandoen har taget udgangspunkt i, hvad det er for evner forsvaret bør have, hvis det skal kunne imødekomme politikernes ønsker, og at de forslag om både styrker og strukturer, der indgår i oplægget afspejler det udgangspunkt, og ikke et ønske om at bevare eksisterende enheder, kapaciteter eller strukturer.

I et indlæg på Forsvarskommandoens hjemmeside skriver Torben Ørting Jørgensen:
– Målet fra forsvarets side er ikke at gå på strandhugst i de opgaver, der på glimrende, kompetent og økonomisk vis løftes af NGO’er, Røde Kors og andre humanitære organisationer. Jeg deler derfor ikke de synspunkter, som bl.a. fremsættes af oberstløjtnant Poul Dahl, hvor der lægges op til en “militærisering” af dette område.

Regeringen er – med støtte fra De Radikale og Socialdemokratiet – allerede langt fremme med militariseing af nødhjælpen – under de humanitære organistaioners protest.

Bevidst propagandafremstød for tortur

Det er indlysende at Poul Dahls TV-forsvar af brugen af tortur ikke er en isoleret svipser, men et udtryk for en udbredt holdning i det danske militær, ikke mindst i specialstyrkerne og indsatsstyrkerne i Irak og Afghanistan. Det lægger oberstløjtnanten heller ikke skjul på.

Hans udtalelser afspejler også, at brugen af tortur er en gammelkendt, langvarig praksis, som anvendes af de amerikanske, britiske og andre imperialistiske hære.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvad med den danske? Skal vi blive ved med at tro på dets officielle spejder-image? Hvor kronprinsen i eventyrlandet er uddannet i Poul Dahls jægerkorps til at lede blinde irakiske husmødre over gaden med børnene som ællinger på snor?

Poul Dahl har altid været kendt for at han ønskede mere åbenhed om militæret – også om Jægerkorpset. Det er ikke noget tilfælde, at han stillede op for at forsvare torturen.
Han vil have, at den skal accepteres i princippet – mens de brutale detaljer og de barske fotos skal vedblive med at være velbevarede militære hemmeligheder, som offentligheden ikke har godt af at kende til.
Hvad specialstyrkerne – Jægerkorpset og Frømandskorpset – konkret laver skal imidlertid forblive skjult.
Også specialstyrkernes ‘mission’ forlænges i Irak – af et bredt flertal.

Dansk militarisme

Poul Dahls udtalelser har vakt et ramaskrig. Det er slemt nok, at han forsvarer tortur. Men at han samtidig nedbryder det danske militærs ‘korrekte’ og ‘humanitære’ image er næsten ikke til at bære for skønmalerne af dansk militær.
De har umiddelbart sat militæret, den ny forsvarsminister og regeringen under fornyet pres.

Amnesty Internationals generalsektretær Lars Normann Jørgensen erklærer:
– Regeringen har ansvar for, at holdninger, som dem oberstløjtnant Poul Dahl er fremkommet med, ikke tolereres i det danske forsvar. Poul Dahl har i DR’s Søndagsmagasinet givet udtryk for, at det er nødvendigt at ty til tortur i visse situationer. Det at acceptere ulovligheder som nødvendige er i sig selv et problem. Men samtidig er denne accept generelt en af de væsentligste årsager til, at tortur finder sted. Regeringen kan ikke overlade til forsvaret selv at sikre dette, men må i overensstemmelse med de mange internationale konventioner, som utvetydigt udelukker brug af tortur, påtage sig ansvaret.

Lars Normann Jørgensen tilføjer:
– Sagen aktualiserer desuden behovet for at få indskrevet konventionen mod tortur i den danske straffelov, så det entydigt ville fremgå, at en anbefaling af tortur er en opfordring til at begå forbrydelser.

Mon det vil forhindre en udvikling mod tider hvor tortur bliver så dansk og udbredt i militæret som rødgrød med fløde?

Nok så mange menneskerettighedserklæringer og konventioner nedfældet på papir vil ikke hindre den stadig større og stadig bredere accepterede brug af tortur i sig selv. Højst lægge en lille dæmper på det.

Torturen, bruddene på menneskerettighederne og krigsforbrydelserne kommer fra selve karakteren af de imperialistiske hære, som er redskaber for undertrykkelse og udplyndring af andre lande og folk – og i sidste ende også af befolkningenre i de imperialistiske lande selv. Fordi selve deres formål er røveri, er det nødvendigt at de indekscerceres i en chauvinistisk, imperialistisk og racistisk ånd, der dehumaniserer og nedværdiger de erobrede landes befolkninger som ‘undermennesker’.

Denne ånd – og den dertil hørende praksis, baseret på de mest avancerede tekniske og nyeste militærvidenskabelige og militærpsykologiske redskaber – giver ekko i fangernes mere eller mindre kvalte skrig i fængsler og lejre i Irak, Afghanistan, på Guantanamo og talløse andre steder verden over.

Dansk militarisme er ikke anderledes.
Der skal en helt anden slags modstand til for at stoppe barbariets bødler.

Se også
John Pilger: Tortur er nyheder, men det er ikke noget nyt
Stop Terrorkrigen

Netavisen 17. maj 2004