Tømmermænd efter OK

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 10, 2004

Festen i forbundspaladserne over det tynde JA til overenskomstresultatet for 650.000 arbejdere på det private arbejdsmarked er forbi. Den umiddelbare glæde og lettelse blandt forbundslederne har lagt sig, og rusen er afløst af lette tømmermænd på grund af den tydelige manglende opslutning og deltagelse i afstemningen.

For medlemmerne er der nemlig ikke noget at feste over eller for. Resultatet betyder faldende realløn, mere fleksibel arbejdstid samt overarbejde til almindelig timeløn i forbindelse med konflikter.

Resultatet blev manipuleret igennem ved en angiveligvis solidarisk barselsfond, som visse tunge grupper lå under for – ikke mindst på HK-området. Derefter blev det betragtet som en betydelig sejr, at pensionsopsparingen blev hævet fra 9 til 10,8 pct. Denne del har en vis appel til mange lønmodtagere, der af naturlige årsager frygter en alderdom på en totalt udhulet folkepension.

På 15 år er det lykkedes samfundets bestemmende kræfter at manipulere arbejdernes holdning til pensionsspørgsmålet – fra det fornuftige og solidariske princip i, at pensionen kollektivt blev finansieret af staten via skatten, til den barske nuværende realitet med tvungen arbejdsmarkedspension kombineret med den nyliberale variant med privat opsparing for dem, der har råd til det.

Kommunistisk Politik kan i dette nummer oplyse, at grænsen for en nogenlunde samme levestandard som pensionist går ved en pensionsopsparing på 8-9 pct. ved en årsindkomst på 220.000 kr. Den er med dette års OK-resultat overskredet, hvilket ikke får forbundene til at helme.

De har allerede rejst krav om 15-20 pct. finansiering. Det giver flere formuer at administrere for lederne. De ufaglærtes formand Poul Erik Skov Christensen har allerede i sin egenskab som formand for Pension-Danmark rejst krav om 16 pct. pensionsopsparing.

De 650.000 stemmeberettigede ved godt, der ikke er noget at feste over. Sølle små 140.000 JA-stemmer og en stemmeprocent på blot 37 understreger den manglende entusiasme. Såfremt resultatet havde været til modstandernes fordel, så var det – på grund af den lave stemmedeltagelse – ifølge forligsmandsloven blevet erklæret for ugyldigt! Den samme lov erklærer, at det i tilfælde af et JA er gyldigt!
Den demokratiske logik i denne lov kan kun forstås af kapitalisterne.

Det er her, forbundsledelsernes tømmermænd kommer ind. Blot 140.000 blev manipuleret på plads, hvilket ikke bare får effekt for de 650.000, der umiddelbart er omfattet, men også afsmittende effekt for de resterende ca. 1,8 millioner på arbejdsmarkedet.

Forbundene leder efter forklaringer og udenomsforklaringer på problemet. SiD har det særlige problem, at kun godt en tredjedel deltog i afstemningen, hvoraf flertallet endda var modstandere. I toppen af de ufaglærtes forbund forsøger man at tørre det af på de enkelte fagforeninger kombineret med tekniske vanskeligheder. I mange af SiD’s kompetente organer er problemet blevet behandlet og en for forbundsledelsen tilfredsstillende løsning fundet:
– En af planerne er at udvide vores urafstemningsudvalg med repræsentanter ude fra afdelingerne, opsummerer forbundsformanden. Med teknik skal tekniske problemer løses.

Det er slående, at SiD’s ledelse ikke har fundet det umagen værd at forholde sig til det faktum, at de med deres anbefaling af OK-resultatet har bragt sig i konfrontation med flertallet af de afgivne stemmer blandt egne medlemmer. De må dog have et forklaringsproblem. Mens de tekniske procedurer, der vedrører stemmeprocenten, vejer tungt, synes det, som om logikken vedrørende medlemmernes desavouering af ledelsens anbefaling bedst løses ved ikke at omtale det. Et såkaldt “Gå væk”-problem.

Det er ikke kun ledernes afsondrethed i deres mægtige forbundspaladser – der i sagens natur afholder dem fra at fatte medlemmernes vilkår og verden – som er problemets kerne. Det er i endnu højere grad de samme lederes leveforhold, der ligger lysår fra medlemmernes, og som gør det svært for de snart 380.000 medlemmer af SiD-KAD at se, hvordan deres interesser kan varetages af personer, der lever som og omgås de mest prominente erhvervsbosser.

Det er heri, at forklaringen om Poul Erik Skov Christensens krav om 16 pct. pensionsopsparing skal findes. Interessen som formand for Pension-Danmark overskygger medlemmernes.

Netavisen 7. maj 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne