Sort reformiver

Kommentar
Kommunistisk Politik 10, 2004

For ikke så længe siden blev det meddelt, at Fogh-regeringen ikke har gennemført privatiseringer og udliciteringer i samme tempo som den socialdemokratiske regering, den afløste.
Det skal der rådes bod på nu. Krudtet er blevet sparet til ‘Det nye Danmark’, som regeringen kalder sit udspil til en nystrukturering af den offentlige sektor.

Det er en plan, som er kalkeret efter EU’s designs for både regionaludvikling og yderligere liberalisering af den offentlige sektor til gavn for de profitinteresser, som unionen tjener. En praktisk tillempning af den nyliberale markedsfilosofi, som bliver lov med EU-forfatningen.

Fogh og Co. vil oprette 5 nye regioner (kaldet ’sundhedsregioner’), i stedet for amterne, uden andre funktioner end at drive sygehuse, og uden ret til skatteudskrivning. Desuden skal der gennemføres den største bølge af kommunesammenlægninger, der er set i dette land, til en størrelse på mindst 30.000 indbyggere pr. enhed. Kommunerne skal tage sig af miljø, beskæftigelse og erhvervspolitik, men med en ’stram statslig styring’.

Omkalfatringen af amter og kommuner er den mest synlige del af det nye Fogh-projekt.- og også det, der er blevet fokuseret mest på. Fremtidens Fogh-Danmark sælges under slagordet ‘tæt på borgerne’. Den offentlige sektor skal være lettere at komme til, de større enheder vil være mere effektive end de små.

Bag det ligger helt andre formål. Og de vil ikke være til hverken de almindelige borgeres og brugerne af det offentliges fordel eller til gavn for de offentlig ansatte. Tværtimod.
Fogh-reformen styrker ikke borgernes indflydelse på deres anliggender, men svækker den. Planen styrker ikke mindst statens rolle i den samlede offentlige sektor.

Sundhedsvæsenet skal primært finansieres af staten, der vil opkræve et ‘ensartet sundhedsbidrag’.
Hvordan der kommer større nærhed for borgerne, når der skabes større regioner end amterne, og når ansvaret for driften af sundhedsvæsenet forsvinder i tågerne, skal man være ideologisk enstrenget og blind nyliberalist for at fatte. Det samme gælder selvfølgelig i forhold til kommunerne.

At sundhedsvæsenet skulle blive mere effektivt af de foreslåede enheder, savnes der simpelthen dokumentation for.
Et af de elementer i Fogh-planen, som afslører dens reelle intentioner, er bestemmelsen om ungdomsuddannelserne: Selvejende gymnasier skal forankres i staten, der får det samlede ansvar for alle ungdomsuddannelser. Kodeordet her er ’selvejende’: Det konkurrerende gymnasium, tilpasset kapitalistiske markedsvilkår. Det er ikke en plan til gavn for de unge, der uddanner sig – og det er heller ikke meningen.

– ‘Det nye Danmark’ tegner en fremtid, hvor offentligt ansatte er i direkte konkurrence med private virksomheder, og hvor lokalpolitikere udliciterer flere offentlige opgaver. Regeringens udspil til et nyt danmarkskort med markant færre kommuner, men som har over 30.000 indbyggere, er det hidtil største skridt i retning af en offentlig sektor baseret på frit valg og konkurrence, siger Carsten Greve, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der har udarbejdet et notat om regeringsplanen for LOs ugebrev A4.

De større muskler i storkommunerne skal give fornyede impulser til udliciteringer og privatiseringer. En af årsagerne til Fogh-periodens ufrivilligt nedsatte tempo i udliciteringer og privatiseringer er simpelthen, at der ikke er nok fortjeneste i dem for de private selskaber.

Forslaget om storkommuner skal ganske enkelt sætte skub i udliciteringerne baseret på en mere aggressiv anvendelse af frit valgs-ordninger. Konkurrencen mellem de offentligt ansatte og de private selskaber skal øges.

Blandt de mange konsekvenser fremhæver Carsten Greve f.eks., at privat finansiering af den offentlige sektor, offentlig-private partnerskaber, skal sikre risikovillig kapital til at bygge nye skoler, veje og anden infrastruktur.
Samtidig skal privatisering af offentlige selskaber forsætte med uformindsket styrke. I de kommende år skal blandt andet PostDanmark, TV2, DONG og Statens Bilinspektion sælges.

Der er masser af andre elementer i planen, som vil have en dyb og negativ indvirkning på de fleste danskeres tilværelse. Der vil ikke blive stoppet for udlicitering af f.eks. ældreplejen:
Foghs reformflok har tænkt sig at gøre livet surere for de fleste – fra arbejdsløse til pensionister, fra uddannelsessøgende til de offentligt ansatte, der vil blive sat under enormt pres, og står over for en omfattende arbejdsløshedstrussel.

Foghs Danmarkskort skal styrke monopolernes stat og monopolernes kontrol med alle sider af samfundslivet.
Ifølge planen skal der være aftalt et forlig om den sorte reform inden grundlovsdagen den 5. juni. Dens ophavsmænd har travlt. Et snævert flertal med Dansk Folkeparti alene er en mulighed. Det ville udløse en folkeafstemning om den, siger den parlamentariske opposition. Det er næppe sandsynligt. Dertil er for mange såkaldte oppositionspartier alt for indsyltede i samme reaktionære idekompleks som Foghs sorte flok.

Netavisen 7. maj 2004