For fred, for international solidaritet, for socialisme!

Af Ebbe Klausen, APK – København

Arbejderpartiet Kommunisternes tale ved DKU’s og APKs 1. maj-arrangement i fælledparken

En ny generation er ved at få sin ilddåb i klassekampen. Den første generation i det nye århundrede, som er vokset til sammen med 11. september og USA’s terrorkrig, først mod Afghanistan, så mod Irak.
For de unge, der søger mod den revolutionære kommunisme, er DKU – APKs ungdomsorganisation – den oplagte mulighed.

Ebbe Klausen
APK-København

Dette 1. maj-arrangement i Fælledparken plejer at være Arbejderpartiet Kommunisternes, først og fremmest. I år er det mest DKUs. Under parolerne: Fælles kamp mod kapitalen! Mod Bush, Fogh og EU.
Det er de unge kommunister, der organiserer det, og jeg er glad for at få lov til at tale her på APKs vegne.

Arbejderpartiet Kommunisterne blev stiftet i april 2000 af kommunister med forskellig baggrund og erfaringer, og fra alle generationer, som sluttede sig sammen for at skabe et kommunistisk parti for det ny århundrede:
D.v.s. et parti, som på den ene side fastholder de revolutionære traditioner fra den kommunistiske bevægelse, som sikrede vellykkede socialistiske revolutioner i en lang række lande . Og på den anden side har lært af de fejl, der er begået i ‘kommunismens’ navn. Et parti, som ikke hænger fast i fortiden, men er i stand til at give et kommunistisk svar på vort århundredes brændende spørgsmål.
Vores program ‘Manifestet for et socialistisk Danmark’ udtrykker disse erfaringer.

APK har fra starten været aktiv i vores klasses – arbejderklassens kampe og bevægelser. Vi har været aktive i krigsmodstanden, i kampen mod monopolernes EU og kampen til forsvar for arbejdernes, ungdommens og det store flertals rettigheder.

Der er lang vej endnu før vi har det stærke kommunistiske parti, som den stadig skarpere klassekamp kræver. Men det er godt at se, at der kommer mange nye unge til ungdomsforbundet, fordi de indser, at organiseret kamp er nødvendig.

Vi befinder os i hvad USA kalder en endeløs krig. Danske soldater er sat ind for USA’s interesser i Afghanistan og Irak. Alligevel rettes den nationale opmærksomhed mod noget helt andet, en forestående lykkelig formæling i den royale familie.

‘Hver mand i byen om indtoget taler
om transparenter og danserens gang.
Dekorationer og porte man maler,
Synger hvad elleve muser besang’

Sådan skrev digteren PA Heiberg da den nygifte kronprins Frederik og hans brud Marie holdt deres indtog i København. Det var i 1790.
Og så konstaterede Heiberg med brod mod kongehus og adel:
“Ordner hænger man på idioter”.
Han blev siden landsforvist.

Om 14 dage vil ordnerne paradere og blafre, når en anden kronprins Frederik hjemfører en anden Marie.
Vi har måske ikke enevælde mere – men den royale røgelse ligner middelalderlig helgendyrkelse. Dronning Margrete sagde i sin nytårstale 2002:
“Danmark … traf beslutning om at stille danske militære styrker til rådighed for den internationale … Vi bliver bemærket, og vi bliver hørt; man regner med os – og man kan regne med os,”
Lad det blive sagt her fra 1. maj i Fællesparken:
LEVE REPUBLIKKEN!
Til Helvede med de sorte præster fra Dansk Folkeparti og den middelalderlige åndsformørkelse, som fører religions- og aggressionskrig i Irak og Afghanistan – for at sikre USA olie, magt og profi!.

De danske tropper skal trækkes hjem fra Irak. USA’s besættelse af Irak skal stoppes.
Man indledte Irak-krigen med løgne om masseødelæggelsesvåben og fortsatte den med løgne om at det var en befrielse af irakerne – og ikke en besættelse.
Men et år efter Bush erklærede krigen for slut har hele det irakiske folk rejst sig i en opstand, der har gjort det klart, at de vil have USA og besættelsesmagten ud og selv bestemme i Irak.

Trods mange forsøg på at indtage Falluja, på trods af massakrer og bombardementer af byen, har den ikke overgivet sig. Den er blevet en kirkegård for amerikanerne – et symbol på, at USA’s politik og den danske følgagtighed er dømt til fiasko.
Den irakiske folkeopstand er virkelig heroisk. Den retter ikke bare hårde slag mod den arrogante supermagt USA – den forhindrer også, indtil videre, USA i at gå videre i rækken af krige, der er planlagt: Syrien, Iran, Nordkorea…
Vi siger: Alle progressive mennesker må støtte det irakiske folks modstandskamp – ligesom vi støttede Vietnams kamp mod amerikansk aggression og folkenes kamp mod Hitlertyskland.

I dag udvides Den Europæiske Union med 10 nye lande, til 25. 10 nye guldstjerner i flaget. ‘Europas Forenede Stater’ er en realitet. Eller næsten en realitet: Det mangler sin forfatning, sin grundlov. Den mangler en effektiv hær, og et par detaljer til. Men unionsforfatningen er på vej. Den skal vedtages i juni, og derpå til folkeafstemning i en række lande. Ikke alle. Så demokratisk er Unionen ikke, at den bare spørger sine borgere om deres forfatning.

Det ligner enevælde – og det er det også: Det er EU-monopolernes enevælde. Unionen og Europas Forenede Stater er ikke de europæiske folks projekt. Det er storkapitalens, monopolernes projekt. Det er den gamle europæiske imperialismes drøm om at blive en ny global supermagt – som i ‘de gode gamle dage’.

Unionsforfatningen dikterer alle medlemslandene den samme asociale nyliberale politik indadtil, med sociale nedskæringer, privatiseringer, mere fleksibilitet – og den dikterer den samme imperialistiske og militaristiske politik udadtil, vendt mod resten af verden.
Monopolernes ‘Forenede Europa’ opbygges som et spejlbillede af og en konkurrent til den amerikanske supermagt. Det kan kun føre til katastrofe.
Derfor skal vi sige Nej til unionsforfatningen, når den engang kommer til folkeafstemning.
Og derfor skal vi støtte Folkebevægelsen mod EU, liste N, ved det kommende EU-parlamentsvalg, fordi det kun er liste N, som går imod opbygningen af den europæiske superstat og vil have Danmark ud af fælden.

Der står nyliberalisme og EU over alt, hvad der sker og er sket i Danmark i de sidste år og tiår – af velfærdsslagtning, privatisering og udlicitering, forringelser af de arbejdende rettigheder, af de arbejdsløses forhold, for bistandsmodtagere, pensionister. For indvandrere, og for de unge.

Danmark er i lyntempo blevet forvandlet fra et land, der blev set hen til for den ‘nordiske velfærdsmodel’ til en lydig lakaj for USA-imperialismen og for de europæiske monopoler, for krig og oprustning, sociale nedskæringer og fremmedfjendskhed og indvandrerhad sat i system.

Det er en syg udvikling. Det er en sort fremtid, som de herskende tilbyder ungdommen og de kommende generationer.
Det er arbejderklassen, der har nøglen til at ændre på situationen. Arbejderklassen er under angreb. De netop afsluttede tre-årige overenskomster var elendige EU-dikterede overenskomster. Socialdemokratiet og fagtoppen dukker hovedet og søger at dæmpe modstand og utilfredshed. De prøver at lade som om, at et regeringsskifte vil ændre den skæve retning, Danmark går.

Det vil det ikke. Fogh skal væk – men ikke for at erstattes af et andet fjog, der hedder Lykketoft, og som også vil have danske tropper i Irak og Afghanistan og en stærk EU-supermagt.

Kun arbejderne og de unge kan ændre på situationen – gennem deres kamp og protest.
Der skal en helt anden politik til: mod imperialisme og krig, mod nyliberalisme og sociale nedskæringer –
for fred, for international solidaritet, for socialisme!

Netavisen 2. maj 2004