‘Alle må vælge: Hvem er man med? Hvis side er man på?’

Dorte Grenaa:

Kommunistisk Politik har talt med Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa op til 1. maj, arbejdernes internationale kampdag

– Det er tid for at gøre status, ridse perspektiverne op. Hvad er APKs budskab denne 1. maj?

– Var jeg helt ung, ville jeg måske sige, at verden ser temmelig surrealistisk ud. Kaotisk. Den ligner måske ikke det bedste sted for de ufødte børn.
Der er krig. Global krig. Verden gennemlever en af de mest ustabile perioder i årtier. Den er i oprør, dramaerne afløser hinanden. Millioner verden over har været på gaderne i protest mod magthaverne, mod krig, mod imperialisme.

Hvad er det for en krig? Det er de riges krig mod verdens fattige overalt. Men det er også de manges opstand mod den ny verdensorden, imperialismen og de multinationale selskaber i ‘terrorkrigens’ og ‘globaliseringens’ navn påtvinger os. Det er klassekamp, klassekrig – arbejderne og de brede folkemasser mod krigsmagere og røveriske monopoler.

Det er en afgørende periode for menneskeheden. Lykkes det amerikanske projekt: skabelsen af et uindskrænket amerikansk verdensherredømme – det som er døbt Project for the New American Century (PNAC) – vil det store flertal af verdens lande og folk blive holdt i lænker på ubestemt tid.

Alle ved, at det kunne være anderledes. At kloden er rig nok til alle sine beboere. Og alligevel er den et mareridt af krig, terror og elendighed for de fleste af dem.

Det giver en mægtig frustration, en mægtig undertrykt vrede. Og ikke bare hos de unge. Vi får krig i stedet for velfærd. Vi får terror i stedet for sociale fremskridt. Lig i stedet for liv.

Det er denne undertrykte vrede og frustration hos mange – og fortvivlelsens mod hos de mest udsatte – der giver en modstand mod imperialismen, der har taget voldsom fart – og spænder fra den væbnede modstand i Irak, Palæstina og Colombia til de massive protestdemonstrationer og aktioner mange steder.

Det er et globalt opgør, som intet land, og ingen person, kan holde sig uden for eller ude af. Det griber ind i alles liv. Derfor må alle også vælge: Hvem er man med? Hvis side er man på?

APKs budskab denne 1. maj er meget simpelt: Det er imperialismen, der skal slås ned. Og det store flertal af os danskere skal være med …

“Irak er prøvestenen”

– Du har selv været meget aktiv i antikrigsbevægelsen. Er det rigtigt at sammenligne VietNam og Irak?

– Sammenligningen mellem Vietnam og Irak holder på mange felter. Men der er også forskelle. Der er så at sige endnu mere på spil omkring Irak. For det er prøvestenen på, om det vil lykkes USA-imperialismen at påtvinge sit globale herredømme. VietNam-krigen var også en imperialistisk krig, men i anden international situation.

I Irak er ikke kun en regional situation på spil: den gælder ikke bare et enkelt land, eller hele Mellemøsten. Den har direkte globale implikationer. Og store konsekvenser for de internationale institutioner som FN, som ikke har forhindret krigen, og som står i fare for at blive brugt som et reaktionært redskab i USA’s hænder, hvis Bush’s og Blairs nye plan for at ‘give FN en større rolle’ i Irak går igennem.

Det er også derfor, at så mange kræfter, reaktionære og progressive, står i direkte konfrontation omkring Irak. Vi skal være den irakiske modstand dybt taknemmelig. Den – først og fremmest den – har sat en pæl i vejen for det amerikanske imperialistiske korstog, og skabt enorme problemer for alle krigsanstifterne og krigsforbryderne. Aznar er væk – Bush, Blair og Fogh er hårdt trængte.

En anden forskel er, at Danmark er direkte krigsdeltager. Deltager i en forbryderisk koalition. En besættelsesmagt i et ulovligt ærinde. Danske unges blod skal ofres for A.P. Møllers og krigsmagernes profitinteresser.

Der er en stor ubetalt regning. Ikke bare politisk: Krigsforbryderregeringen skal væk! Men Fogh og de danske krigsforbrydere skal også direkte stilles til regnskab som aggressor. Ifølge international ret har irakerne lov til at bekæmpe besættelsesmagten – og aggressorerne skal betale krigsskadeserstatninger for deres ulovlige krig. Irak er et smadret land.

Hvilken betydning har den ny fredsbevægelse?

Den ny fredsbevægelse er også en bevægelse mod imperialistisk globalisering, og de sociale bevægelser, antiglobaliseringsbevægelserne, er også blevet antikrigsbevægelser. Det er en enormt positiv udvikling. Men bevægelsen må også udvikle sig videre: Det er ikke nok at kræve de danske tropper hjem og søge at undgå danske tab. Vi må også støtte den irakiske modstand – for den står i forreste linje i det, der er en fælles global kamp.

‘Fogh skal væk’

– Fogh-regeringen fører krig udadtil og indadtil, siger APK. Hvad betyder det?

– At der er sammenhæng i tingene. Ideologisk er det det store nyliberale projekt, man prøver at realisere. Det betyder simpelthen ‘alt for profitterne – lad arbejderne og det store flertal betale’. A.P. Møller er med Irak-krigen rykket op blandt verdens 100 rigeste. Det betaler irakerne for, det betaler du og jeg for.

Foghs klassekrig betyder at tage fra de mange, der ikke har, og give i pose og sæk til monopolerne og millionærerne. Det betyder krig i stedet for social udbygning, bomber i stedet for bøger, fængsler i stedet for skoler.

Fogh-regeringen er ikke bare et lydigt redskab for Bush og hans flok af nykonservative krigsforbrydere. Han er også unionsbygger, ivrig tilhænger af Unionsstaten og den kommende Unionsforfatning, som cementerer EU på et nyliberalistisk og imperialistisk grundlag. Der er intet progressivt ved opbygningen af EU. Det er en historisk fejlkurs.

APK støtter Folkebevægelsen mod EU ved det kommende EU-parlamentsvalg, som vil have forfatningen som et hovedtema. Vi ser det som en central opgave at slås for et Nej ved den kommende folkeafstemning om forfatningen.

Fogh-regeringen skal væk. Hans politik skal stoppes. Men vi advarer mod illusioner om det nuværende parlamentariske alternativ. Også Socialdemokrater og Radikale har stemt for danske tropper i Irak; også de er begejstrede tilhængere af Unionsprojektet. Også de er nyliberalister, der vil gennemføre en borgerlig politik – blot på en måde, så den ikke vækker samme vrede og de samme reaktioner hos de unge og blandt de arbejdende som Fogh og Co. gør det.

Efter vores mening bør SF og Enhedslisten gøre det til en absolut betingelse for at støtte en socialdemokratisk regering, at S og R kræver de danske tropper hjem fra Irak – straks.

Det, der først og fremmest er brug for, og det som APK arbejder for, er at opbygge en stærk folkelig modstand på alle områder – og et stærkt kommunistisk parti, som kan gå forrest i denne modstand. Og selvom vi har nået nogle resultater, er der enormt lang vej igen.

Se også

Fælles kamp mod de europæiske monopolers forfatning
April 2004

De danske tropper skal hjem nu!
Stop krigsforbryderregeringen Fogh!

Netavisen 23. april 2004