Slyngler og våben

Leder
Kommunistisk Politik 8, 2004

En bil kom kørende i Tikrit:
– Få hænderne op, for fanden, NU! skreg den amerikanske soldat i hovedet på en rædselsslagen seks-årig dreng, mens han stak sit våben op i hans ansigt.
Han var en af passagererne. Ved siden af ham var de sårede: 6 kvinder og børn, som var blevet ramt, da amerikanske soldater beskød bilen med maskingeværer.

Episoden er dokumenteret på TV. Det er sådan amerikanske soldater behandler civile irakere. Og det er derfor almindelige irakere er for skrækslagne til at stoppe deres biler, når de beordres til det af de amerikanske patruljer.
Titusinder af civile irakere er blevet dræbt eller såret eller fængslet og tortureret af en bande slyngler med våben, som har invaderet og besat deres land.

En hær som har væltet klyngebomber ned over civile områder, systematisk ødelagt vandforsyning og infrastruktur. Som fra ‘Befrielsens dag 1’ tillod plyndringen af uvurderlige kunstskatte og uerstattelige arkæologiske værdier. Amerikanerne og deres medier søger at bilde sig selv og verden ind, at de optræder som civiliserede gæster i et tilbagestående land: det er falsk hele vejen igennem.
De optræder som det, de er: massemordere, wild west-banditter, slyngler med våben.

Krigen i Irak fortsætter som en blodig og brutal besættelse. På 1-års-dagen for indtoget i Bagdad – den 9. april (årsdagen for den nazistiske besættelse af Danmark) vil der blive demonstreret mod besættelsesmagten – i Bagdad og mange andre steder i Irak. Massedemonstrationer!

Irakisk guerilla i Falluja

I den forløbne tid er modstanden blot blevet stærkere og stærkere. Det er et helt folk, som vil have amerikanerne ud. Selvom USA og deres lakajer har gjort hvad de kunne for at udnytte og puste til etniske, religiøse og alle mulige andre skel, så er irakerne blot blevet endnu mere beslutsomme. Den mangler ikke våben, den mangler ikke mænd, den mangler ikke penge – for den støttes af det overvældende flertal af irakere. Og den vil fortsætte, indtil amerikanerne og deres allierede trække sig slagne ud.

Et centrum for modstanden er byen Falluja – godt 15 km fra Bagdad. I irakisk historie har den glorværdige traditioner: den var centrum for opstanden mod den britiske kolonimagt, som med tiden blev tvunget ud. Byen har ikke glemt dette – og amerikanerne frygter den. Marinesoldaterne kommer kun ind til byen ved særlige lejligheder – når der skal statueres eksempler.

– Falluja bliver amerikanernes kirkegård, råbte mængden, der stod omkring vraget af en udbrændt bil med fire forkullede amerikanerne.
Den seksårige dreng fra Tikrit var blevet dobbelt så gammel. Nu er han tolv. Han slog på et af de forkullede lig med sin sko, mens mængden jublede:
– Jeg er lykkelig over det her. Amerikanerne besætter os, så det her er, hvad der vil ske, sagde Mohammed til Reuters-journalisten, som skrev det ned.

Billederne viste jublende indbyggere, som trak de skamferede lig af de fire ‘forrretningsfolk’ gennem gaderne og hang to af dem op fra broen over Eufrat-floden.

USAs kirkegård: Had til besættelsesmagten i Falluja

USA gik i chok. Det lignede Mogadishu, Somalia i 1993, hvor mængden trak en død amerikansk soldat gennem gaderne. Det fik Clinton til lidt senere at trække tropperne ud.

– Gårsdagens begivenheder i Falluja er dramatiske eksempler på den fortsatte kamp mellem menneskelig værdighed og barbari, sagde Paul Bremer, den amerikanske landshøvding, dagen efter.
– De handlinger vi har set var foragtelige og utilgivelige … de krænker alle religioners forskrifter, islam indbefattet.
Han lovede at amerikanerne ville blive hævnet.

Brigadegeneral Mark Kimmit fulgte det op: – Vi vil pacificere den by … men vi vælger tid og sted. Det amerikanske svar vil være ‘velplanlagt’ og ‘overvældende’, sagde han.

De ‘civile’ amerikanerne kom fra firmaet Blackwater Security Consulting, Moyock, N.C. Det leverer sikkerhed for fødevareforsyninger i Fallujaområdet på en regeringskontrakt. Ifølge firmaets hjemmeside er dets personale ‘de mest motiverede og professionelle, der findes, alle rekrutteret fra forskellige amerikanske og internationale specialstyrker, efterretningstjenester og politikorps.’

Netavisen 3. april 2004