Dansk forsvar hedder angreb

Leder
Kommunistisk Politik 6, 2004

Det danske forsvar skal til at hedde angreb. Det ny ‘forsvarsforlig’ for 2005-09, som regeringen har fremlagt, er et udkast til permanent dansk deltagelse i angrebskrige a la Irak – hvor som helst og når som helst USA eller NATO vil kalde til indsats for at ‘forsvare værdierne’ og røve nogle flere.

Det tunge rustningsbudget begrundedes i årtier med eksistensen af en akut krigsfare fra ‘øst’. I hele den kolde krigs periode svor NATO-politikerne, at det danske forsvar var et forsvar – at danske soldater kun ville kæmpe på dansk grund, og for at forsvare det lille land. NATO-alliancen var ikke en aggressiv militærpagt. Det var kun ondsindet kommunistisk propaganda, som ville undergrave forsvarsevnen og forsvarsviljen, som påstod det – sagde man dengang.

I dag står Danmark står ikke over for nogen militære trusler fra ‘fjender’, der kunne tænke sig at besætte eller angribe det yndige land, hvor det går så godt. Det fredelige NATO opererer overalt i verden.

Hovedindsatsen hedder i øjeblikket Afghanistan, hvor opiumsvalmuerne blomstrer som ingensinde før, og hvor danske F16-fly har deltaget i angreb på såvel militære som civile mål. Som særdeles aktiv deltager i krigskoalitionen i Irak har dansk militær vundet stor påskønnelse. Især fra USA, i betydelig mindre grad fra irakerne. Det ny forsvarsforlig lægger op til en endnu mere aktiv dansk deltagelse i endnu flere krige mod endnu flere lande og folk.

Danmark skal konstant have dobbelt så mange soldater i krig rundt om i verden som nu. Det er hovedindholdet i den ny rustningsplan, som kaldes et forsvarsforlig. Hæren skal være toptrænet og professionel, udrustet med avanceret teknologisk isenkram til at knuse enhver modstand.

Fra den 1. april, hvor de tre baltiske lande optages i NATO, og hvor den rent defensive alliance (at sige andet er kommunistpropaganda) officielt rykker mange hundrede kilometer mod øst, skal 4 danske F16 fly, en mobil radarstation og 100 mand nu udstationeres permanent – “dels for at vise NATO’s flag langs den nye grænse mod øst, dels for at hjælpe de baltiske lande med det beredskab, NATO-landene skal kunne opvise mod fjendtlige fly og terrorister”, som det hedder i begrundelsen.

Ondsindet kommunistisk snak siger, at dette handler om militær inddæmning af det kapitalistiske Rusland, og at Danmark skal bidrage til at aflaste de anstrengte amerikanske ressourcer – men det er der ingen grund til at tage alvorligt.

I sidste uge kom det frem, at regeringen vil købe 3 nye ubåde, og alle morede sig: U-bådskrig i de danske farvande forekommer ret usandsynlig. Og ‘Sælens’ indsats i ørkenkrigen i Irak huskes endnu, med et lille smil. Man holdt imidlertid op med at undre sig, da det kom frem, at disse u-både skal udstyres med de nogle af de mest moderne missiler, som findes på kloden, så de i sikker afstand og neddykket tilstand kan deltage i bombardementer hvor som helst, der i fremtiden blive brug for det.

Kernen i det danske angreb skal fremover være to professionelle brigader – den ene med en styrke på ca. 3800 mand, den anden skal som den nuværende Danske Internationale Brigade bemandes med soldater på rådighedskontrakt, andre ca. 3800 mand. Der skal kunne udsendes mindst 2000 mand til aktiv krig uden for Danmark på samme tid, dobbelt så mange som i dag. I erkendelse af, at der ikke eksisterer et akut behov for at forsvare Danmark militært, fordi der ikke eksisterer en angrebstrussel, skal færre soldater trænes til at operere på dansk territorium. Værnepligten skal reduceres til tre måneder, for angreb er en sag for professionelle.

Derfor reduceres og omlægges en række funktioner i Danmark, som blev opbygget til den kolde krig. Det betyder også nedlæggelser og fyringer, herunder af en del civilt personale, som også vil blive skåret væk, fordi en hel stribe funktioner vil blive udliciteret til private virksomheder.

Mens de militære og civile funktioner beskæres i hjemlandet, skal der skabes en effektiv samordning af den civile og militære indsats i udlandet, hedder det. Danske bistands- og NGO-projekter af forskellig art skal med andre ord styres af den overordnede angrebsstrategi.

Angrebsbudgettet skal næste år være det samme som i år – og angrebsforliget vil sikre høj og stabil oprustning og garantere mere dansk krig.
(Det er selvfølgelig kommunistisk propaganda).

Netavisen 11. marts 2004