Demonstrationer, protest, samling

Kvindernes Internationale Kampdag 2004:

Over hele verden fejredes kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Der blev aktioneret, demonstreret, afholdt møder og massemanifestationer: Kvinderne udgør en særdeles aktiv kraft i modstanden mod krig, imperialistisk globalisering, reaktion og undertrykkelse. I Nepal blev hele landet lukket af en generalstrejke som led i folkeopstanden mod regimet.

Kvindemarch Moskva 2004

Fra Oceanien over Asien, til Europa og Nord- og Sydamerika: Overalt blev kvindernes krav rejst. En del steder også ved officielle, statsstøttede arrangementer. Og nogle steder søgte kontrarevolutionen og imperialismen at slå plat på den internationale kampdag – som i Afghanistan, hvor den håndplukkede amerikanske marionet Karzai, der står i spidsen for krigsherrernes og opiumproducenternes falanks, meddelte, at der måtte gøres mere for at sikre fremskridt for kvinderne.

Og Danmark: Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts blev landet over fejret med en del arrangementer fra alle grene af kvindebevægelsen. Kvindernes stadig ringere situation kræver fortsat og i endnu større grad, at der sættes yderligere fokus på denne. I den forbindelse er det i dag hovedsageligt de borgerlige retninger i bevægelsen, der kommer til orde med kravet om ‘retten til karriere’, hvilket også op til og på dagen blev manifesteret. Det er også stort set sådanne spørgsmål, der fylder medierne på kampdagen.

Samtidig lå fagbevægelsens arrangementer underdrejet. I København afholdt enkelte lokale fagforeninger formiddags- og eftermiddagsmøder, mens aftenarrangementerne var indskrænket til et par stykker, alle uden for fagbevægelsens regi.

EU og kvinderne

Folkebevægelsen mod EU, der også i en årrække har afholdt 8. marts-arrangementer, indkaldte heller ikke til møde. I anledning af kampdagen fastslog Majbrit Berlau, en af dens spidskandidater ved EU-parlamentsvalget i juni, at EU ikke gavner ligestillingen. Kampen imod diskrimination og for ligestilling er stadig aktuel over hele kloden. Også i EU – selvom EU-konventets udkast til EU-grundlag siger, at unionen bygger på værdier som “menneskelig værdighed, frihed, demokrati og ligestilling”.

– EU’s ord hænger dårligt sammen med virkeligheden, hvor lønnen for mænd gennemsnitligt er 15-20 pct. højere end for kvinder, og beskæftigelsen er omkring 20 pct. højere for mænd end for kvinder, siger Majbrit Berlau:

– EU betyder nedskæringer. I de nuværende EU-lande dikterer EU’s økonomiske projekt – ØMU’en – stadig strammere statsbudgetter. Og i de ti nye lande har regeringerne skåret brutalt ned på de offentlige udgifter for at leve op til betingelserne for optagelse i unionen. Det giver endnu mere håbløse forhold for børnepasning og barselsorlov og dermed for kvinderne på arbejdsmarkedet. Desuden koster nedskæringerne masser af offentlige arbejdspladser, som oftest er besat af kvinder, konstaterer Majbrit Berlau og tilføjer:

– Det er ikke uden grund, at kvinder siger fra over for EU, som det bl.a. har vist sig ved folkeafstemningerne i Danmark og Sverige om ØMU’en og den seneste meningsmåling om EU-medlemskab i Norge. EU skader i realiteten såvel velfærd som ligestilling.

APK & DKU i Fabriksarbejdernes fagforening

Global Women’s Strike:
Invester i omsorg – ikke i krig

DKU’s og APK’s kvindeudvalg stod som arrangører for et yderst succesfuldt møde i fabriksarbejdernes fagforening i København.
Budskabet var klart: Kvindekampen eksisterer fortsat! Undertrykkelsen og ydmygelsen af kvinderne er ikke blevet mindre med tiden. Ligelønnen er langtfra opfyldt. Trods lovgivningens ord bliver forskellen stadig større. 2½ gange så mange kvinder som mænd bliver førtidspensionister på grund af nedslidning. Prostitution og import af kvinder, der tvinges til prostitution, er voldsomt tiltagende. Ikke mindst kvindernes vilkår globalt var i fokus.

APK’s formand Dorte Grenaa, fastslog:
– Det er på mange måder et sygt samfund, vi lever i. Kvinder bliver dagligt ydmyget, og som om det ikke er nok, så bliver vi regeret af et bundt krigsforbrydere!

Doris Kruckenberg, aktivist i Fredsvagten og deltager på det nyligt afholdte Socialt Forums verdensmøde i Mumbay, Indien, havde forinden givet en medrivende skildring af fattige kvinders situation i store dele af verden – ikke mindst Indien.

Begge indlæg understregede nødvendigheden i at mobilisere så mange som muligt til verdensomfattende demonstration på årsdagen for krigen mod Irak: Den 20.marts kl.12 på Rådhuspladsen i København.

Programmet for aftenen blev afholdt i en meget afslappet og rar atmosfære, hvilket forskellige kunstnere bistod til. Troubaduren og folkekunstneren Kazio Kierpaul underholdt med gamle slumstormersange, der ikke bare fik de lidt ældre i forsamlingen til at hengive sig til nostalgien, men samtidig mindede alle om den fortsatte bolignød. Billedkunstneren Evelyn Mittman var en foregangskvinde med en storslået udstilling af egne smukke værker bistået af datteren Sara samt Jørgen Buch.

Programmet var således meget varierende med en underliggende rød tråd, der fra deltagernes side ved afslutningen gav anledning til bemærkninger som disse:
– Tak for et herligt arrangement. Det har givet os fornyede kræfter til den fortsatte kamp. Vi har jo masser af fælles ting at slås for, så vi ses på Rådhuspladsen den 20. marts.

Se også:
Dorte Grenaa: Vores land regeres af en bande krigsforbrydere

Netavisen 10. marts 2004