Global kamp: Kvindekamp!

Leder
Kommunistisk Politik 5, 2004

Det er verdens kvinder – hundreder af millioner kvinder – som er de største ofre for den imperialistiske globalisering: ofrene for de reaktionære krige, for WTOs, IMFs og monopolernes globale dagsorden for privatiseringer og strukturreformer. Kvinderne, børnene, de fattige familier er dem, som rammes hårdest, uanset om ‘globaliseringen’ bliver gennemtvunget med våbenmagt eller med politiske og økonomiske midler.

Masser af steder savner man rent vand og andre basale livsfornødenheder. I liberaliseringens uhellige navn bliver vand i mange lande gjort til en dyr og kostbar vare, som de fattige ikke har råd til. De største dræbere er ikke krige, men fattigdom – sulten og tørsten og de helbredelige sygdomme kræver hvert år millioner og atter millioner af liv. Ikke mindst de svageste liv: børneliv.

Det er det samme overalt: Verdens fattige bliver fattigere, de rige bliver rigere. Og de fattigste er overalt kvinderne, der arbejder og arbejder i forsøget på at sikre deres egen og deres børns overlevelse. De store ord fra de internationale organisationer (som FN), der proklamerer at ville udrydde fattigdommen inden år 2020 har allerede konstateret, at det ikke vil ske, at udviklingen bevæger sig i den modsatte retning.

Kvinderne misbruges i stor stil. De udbyttes og udpines til marven i de usleste og lavest betalte jobs uden rettigheder overhovedet. Det er samtidig dem, der overalt bærer hovedansvaret for ungerne, for familien. De udnyttes i stor stil seksuelt: Den globale kvindehandel har aldrig været mere omfattende, sexindustrien og prostitutionen er – lovlig og ulovlig – en af de allerstørste grene af økonomien. I visse lande tilmed økonomiens hovedgren.

Til hele denne udbytning og udnyttelse af kvindekønnet er der kommet en ny form for udnyttelse: Imperialismen (og ikke mindst det stokkonservative, reaktionære og bornerte USA, som har sat afskaffelse af tilkæmpede rettigheder for kvinderne, som retten til fri abort, på sin dagsorden) optræder på den internationale arena som angivelig forsvarer af kvindernes rettigheder imod undertrykkelse.

Det er tilmed en del af krigsbegrundelserne: Afghanistankrigen – et af USA’s olieeventyr – blev i vidt omfang solgt som befrielse af kvinderne. Denne befrielse har man ikke set noget til: i det krigsherrenes og klanernes Afghanistan, USA og besættelsesmagterne har skabt er kvinderne lovløst jaget vildt.

I forhold til Irak-krigen har det været svært at bruge denne begrundelse, fordi de irakiske kvinder i et sekulært samfund har været sikret flere rettigheder end i noget andet mellemøstligt land. Det amerikansk-indsatte regeringsråd har i sit udkast til ny forfatning forslået sharia-loven indført: et klart tilbageskridt for kvindernes stilling. Da USA altid baserer sig på de mest reaktionære elementer, klasser og lag som allierede er konsekvensen altid det modsatte: ikke kvindefrigørelse, men forstærket undertrykkelse og udbytning.

Global kamp er kvindekamp. Ikke mindst kvindernes kamp. I de imperialistiske lande som i de undertrykte og de nykoloniserede lande. I stort tal deltager kvinderne i de store internationale bevægelser som fredskampen og kampen mod den imperialistiske globalisering.

I Danmark og mange andre EU-lande er modstanden mod supermagten EU og dens ny forfatning stærkest blandt kvinderne. Og i de undertrykte lande går kvinder i millionvis de første skridt på kampens og frigørelsens vej – de prøver at organisere sig, aktionere og kæmpe for deres og deres ungers og mænds grundlæggende interesser.

Den globale kamp er ikke mindst kvindekamp. Og global kamp er en yderst konkret kamp, som foregår her og nu, der hvor du er. Det er kampen mod krigen, mod monopolerne og deres stat, mod supermagterne, nuværende og kommende. I Danmark er det også en kamp for at sikre og udbygge de tilkæmpede resultater, som også her er under angreb. Hvad blev der egentlig af ‘ligelønnen’? Den eksisterer på papiret – men har aldrig været en realitet. I de sidste mange år er lønforskellene mellem mænd og kvinder tilmed blevet større på trods af fremskridt mht kvindernes generelle uddannelsesniveau.

Den 8. marts – kvindernes internationale kampdag – står for døren. I mange lande markeres den med store manifestationer. De sidste år har netop understreget det internationale og verdensomspændende aspekt i folkenes kampe. 8. marts er med til at synliggøre, at det ikke mindst er verdens kvinder, som har rejst sig til kamp og modstand.

Netavisen 27. februar 2004