Bush får brug for en ny 11. september

Leder
Kommunistisk Politik 4, 2004

Den amerikanske præsident er i strid modvind på grund af Irak-krigen og sin brutale krigsførelse mod USA’s fattige, parret med uhæmmet forkælelse af de rigeste. David Kays konstatering af, at der ikke er masseødelæggelsesvåben i Irak – og at USA er i krig på baggrund af løgn og bedrag – har fået opinionstallene til at styrtdykke. Det har samtidig opmuntret modpartiets kandidater til at kritisere den amerikanske krigsførelse.

Bush’s triumferende sejrserklæringer vender sig nu imod ham.
Modstanden mod Irak-krigen har nu tvunget ham til at foranstalte en undersøgelse af efterretningsmaterialet op til Irak-krigen – men lige som Blair og Fogh vil han ikke undersøge det politiske grundlag for krigen. Derfor ses dette skridt simpelthen som en taktisk manøvre.

Og ifølge en gallup-undersøgelse og andre målinger står Bush nu til at tabe præsidentposten. Den demokratiske favoritkandidat John Kerry står til 53 pct. af stemmerne, Bush til 46 – eller deromkring.

For nylig vågnede USA op til en ny ‘terror-trussel’ af samme slags, som Bush-administrationen så flittigt har fremmanet for at skræmme amerikanerne til lydig opbakning. bag sig. Denne gang var det giftstoffet ricin – et stof der er er 6000 gange mere giftigt end cyanid – som blev fundet i den amerikanske kongres. Ingen var blevet forgiftet. For et par år siden holdt den såkaldte Anthrax-trussel landet i en permanent tilstand af terrorlammelse. Denne gang var der ingen, der lod sig berøre.

Det demokratiske parti havde ellers betragtet Bush som urørlig. Hillary Clinton har af den grund udsat sit kandidatur til næste valg igen. Det har bragt nogle ikke særlig kendte demokrater ind i kapløbet om at blive nomineret- som John Kerry, Howard Dean og John Edwards – på banen. Det som er hovedspørgsmålet er ikke hvem det er, eller hvilken politik, de står for i øvrigt. Hvad der optager USA og resten af verden er noget andet: Hvem kan slå Bush?

Hadet til Bush har rejst sig og tager form af noget, der ligner en flodbølge: den folkelige modstand mod hans ‘permanente krig mod terror’, mod Irak-krigen – og hans økonomiske politik, som forgylder monopolerne, krigsindustrien og dollarmilliardærerne. Bush’s rustningspolitik finansieres med et rekordstort budgetunderskud. Arbejdsløsheden er større end i de seneste ti år, og det højtopreklamerede økonomiske opsving viser sig ikke i form af nye arbejdspladser. Bush er mere end sårbar over for angreb på hans økonomiske politik.
– Vi er på vej tilbage til 1980’erne, da de (Ronald Reagan og Co, KP) gravede et kæmpestort hul i statskassen, siger John Kerry.

John Kerry – ‘dekoreret Vietnamveteran’ (som reklamesloganet lyder) og senator fra Massachusetts – har lagt sig på en solid førerposition blandt demokraterne.
Hvem er så denne Kerry?
Det er ubestrideligt at han som ung officer i Vietnam gjorde sig til talsmand for at USA skulle trække sig ud. Han får varm støtte fra Edward Kennedy. Men han stemte også for den resolution, som bemyndigede Bush til at gå i krig. Nu siger han, at han blev fuppet af Bush, og troede at autorisationen ikke skulle bruges til krig, men til at lægge pres på Irak.

– Der er ingen tvivl om, at vi må afvæbne Saddam Hussein … Saddam Husseins trussel med masseødelæggelsesvåben er reel, sagde han den 23. januar 2003, kort før krigen.
Han vil nu trække USA ud af hængedyndet i Irak vil at overdrage besættelsesmyndigheden til FN – til en koalition af imperialistmagter.

Både George Bush og John Kerry er fra Yale-universitet og medlemmer af den samme bizarre loge – kaldet Skulls&Bones – et af USA’s mest indflydelsesrige ‘old boys’-netværk med 800 medlemmer, de fleste på nøgleposter i samfundet.
Lige nu er den slags detaljer ligegyldige for mange amerikanere. De vil simpelthen af med Bush – og John Kerry kan måske få ham væk.

Der skulle en 11. september til at give Bush en vis folkelig opbakning – som han brugte til at føre USA og verden ud i en uendelig ‘krig mod terror’ og i aggressionskrige mod først Afghanistan og siden Irak.
Han får brug for noget der ligner – eller overtrumfer det – for at kunne blive siddende.

Se også
I folketinget – og udenfor
Kommentar KP 4, 2004

Netavisen 12. februar 2004