Bud på en fattigdomsgrænse i Danmark

Af Kaj Rudi Rasmussen

Kommunistisk Politik 4, 2003

Første del af denne artikel:
For en lovmæssigt fastsat fattigdomsgrænse
Kommunistisk Politik 3, 2004

Jeg vil her give et bud på, hvilket niveau en officiel lovmæssig fattigdomsgrænse i Danmark bør ligge.

Jeg har skelet til forskellige undersøgelser og deraf udledte leveniveauer i Danmark. Center for Alternativ Samfundsanalyse – CASA – har i deres undersøgelse om leveniveauet for dem på overførselsindkomst taget udgangspunkt i dels EU’s fattigdomsgrænse, dels i Social Årsrapport 2002, og desuden Forbrugerinformations rimelige forbrug.

Ud fra min vurdering rammes fattigdomsgrænsen meget godt i Forbrugerinformations beregninger af discountleveniveauet i Danmark, hvor der bliver taget hensyn til de nødvendige omkostninger, der kræves for at leve i Danmark. Forskellen på de kommunale myndigheders “rådighedsbeløb” og Forbrugerinformations beregninger er først og fremmest, at Forbrugerinformation regner udgifter til kørsel, telefonforbrug, tandlæge og udgifter til sociale aktiviteter med i deres budget.

Forbrugerinformation har blandt andet udregnet et discount husholdningsbudget, der tager udgangspunkt i, at man som fattig skal have mulighed for at begå sig i dagens Danmark. Forbrugerinformation skriver blandt andet herom:
“I lighed med tidligere drejer vores husholdningsbudget sig om “et rimeligt forbrug”. Der er altså ikke tale om et meget skrabet budget, hvor der ikke er plads til nyt tøj, at holde fødselsdag eller en tur i biografen. Omvendt går vi heller ikke ud fra et liv i sus og dus, hvor det er lige meget, hvad tingene koster.”

Rådet for Socialt Udsatte siger om konsekvenserne for de fattiges daglige liv:
– For alle dem, der ikke har midler til et discountbudget, kan det – afhængigt af størrelsen på husstandens konkrete rådighedsbeløb – være vanskeligt og kun delvis muligt at få råd til de udgifter, der er forbundet med:
– at udvikle og opretholde et socialt netværk (invitere gæster, give gaver, holde børnefødselsdag, deltage i fælles aktiviteter som udflugter, biograf, opretholde medlemskab af foreninger).
– at være en aktiv deltager i det demokratiske liv (holde avis, tv-licens, internetforbindelse, computer, købe bøger og blade, deltage i græsrodsarbejde og politisk arbejde).
– at være aktiv arbejdssøgende.

Rådet konkluderer derfor blandt andet:
– at der (derfor) udarbejdes en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, som præciserer, hvor meget man som minimum skal have til rådighed.
– at de sociale ydelser derefter fastsættes, således at ingen sociale ydelser ligger under dette minimumsniveau.”

I tabellen (gengivet i det trykte Kommunistisk Politik – se det her i pdf) har jeg opstillet typiske budgetter, der kan give et indtryk af, hvor en officiel fattigdomsgrænse bør ligge. Tallene er dels hentet fra offentligt tilgængelige undersøgelser af befolkningens leveniveau fra årene 2001 til 2003 og er dels egne vurderinger og udregninger.
Discountbudgettet er udtryk for den fattigdomsgrænse, som jeg mener bør være gældende.

Som det fremgår af tallene, er den absolut laveste fattigdomsgrænse 4.525 kr.
For en person under 25 år, der har været på kontanthjælp mere end et halvt år, mangler der 2.775 kr. for at nå op til den opstillede fattigdomsgrænse. For folk, der modtager kontanthjælp og skylder det offentlige børnepenge, trækkes beløb fra socialkontorerne eller kommunernes inkassokontorer, så der undertiden kun er 2.000 kroner tilbage pr. måned. Udeboende SU-modtagere modtager 4.400 kr. pr. måned. En lavtlønnet arbejder lever lige på grænsen eller langt under fattigdomsgrænsen.
(Hvor der ikke er indsat tal i tabellen, er det et udtryk for, at de ikke har været mulige for mig at vurdere på realistisk vis.)

For de personer, hvor rådighedsbeløbet ligger væsentligt under discountbudgettet, er der ikke råd til fagforening, ordentlig bolig eller ordentlig kost. Kosten er jo den, der kan spares på, når budgettet er barberet ned til et absolut minimum.

Derudover skal det bemærkes, at for eksempel folk, der ikke er på fuld arbejdstid og ikke i arbejdsløshedskasse, de hjemløse og en del narkomaner ikke er registreret nogen steder og derfor kan leve for meget lidt, på niveau med dem på starthjælp eller mindre.

Indholdet i landets skraldespande vil nok fortsat blive sorteret og vurderet af nutidens fattigste.

Se også:
For en lovmæssigt fastsat fattigdomsgrænse
Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk Politik 3, 2004

Loft over kontanthjælp rammer hårdt
KP 4, 2004

Kilder:
Forbrugerinformations husholdnings-discountbudget for 2003
Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelse af de økonomiske konsekvenser for flygtninge, der lever af starthjælp, samt Sammenligning af sociale ydelser, november 2003
CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse 2003
Socialpolitisk forening. Social Årsrapport 2002

Netavisen 13. februar 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne