Noget om takststigninger

Strøtanker
Kommunistisk Politik 3, 2004

I anledning af takststigningerne samlede Politiken over 40.000 protest-underskrifter ledsaget af over 9000 kommentarer. Nedenstående er skrevet efter at jeg har læst i kommentarerne og er blevet inspireret af dem.

Prisstigningerne på den offentlige transport rammer med næsten kirugisk præcision dem, der ikke har for meget i forvejen: Lærlinge, studerende, småbørnsfamilier, lavtlønnede, pensionister, kontanthjælpsmodtagere, syge og handicappede, arbejdsløse, og folk med flere arbejdspladser, og skiftende arbejdssteder og -tider.

Dette betyder at regeringen reelt igen har øget beskatningen af de lavestlønnede, på trods af det bebudede skattestop, som ovenikøbet kun gavner dem, med store indkomster.
Takstforhøjelserne er en del af de ideologisk betingede nedskæringer af den offentlige sektor med privatiseringer og brugerbetaling. Man trækker pengene fra de fattigste dele af befolkningen, dem der i forvejen næsten intet har og giver dem til de rigeste, de mennesker der sidder på det hele.

Hvad får vi så for de højere priser? Færre afgange, ringere dækning, øget bilkørsel, mere trafikkaos og mere forurening, mere astma og andre sygdomme. Større CO2-udslip. Nedslidte veje. Mere EU-tilpasning.
Hvem tjener så på det? Det gør medicinalfirmaerne, bilfabrikkerne, entreprenørerne og olie-industrien og sikkert flere til.
Danskerne ville få det bedre, hvis pengene blev hentet andre steder, som f.eks. fra den kontanthjælp på 15 milliarder kr.som bilisterne får i kørselsfradrag eller ved afgifter på benzin og luksusbiler.

De stigende billetpriser er en hån mod brugerne. Vi er i forvejen plaget af togforsinkelser, discountbusser, stressede chauffører, uregelmæssige afgange og forringet dækning med offentlig transport i yderområder og -tider og stresset af et stigende arbejdspres.

“Derfor må ung som gammel stå sammen og fortælle regeringen at den ikke kan brandskatte landets borgere med brugerbetaling og velfærdsforringelser”, lyder det i en kommentar. Andre fortryder det kryds, de satte ved sidste valg. “Nu kan det være nok”, lyder det, sammen med udtryk som “grotesk”, “skattefup”, “for ringe” og “kollektivt selvmord”.

“Solidaritet er forlængst gået af mode”, læste jeg, “skal det nu også være tilfældet med ansvarlighed?”
“Nu undertrykkes også den frie bevægelighed”, skrev en anden.

“Lønstigningerne, hverken i det private og slet ikke i det offentlige regi, har haft lignende stigninger. DSB/HUR slår vist alle rekorder for prisstigninger.”

“De penge der burde gå til at man har råd til at køre i bus bliver brændt af af en politisk motiveret politiledelse på at smadre Christiania. Det fjerner opmærksomheden fra den stigning i bankrøverier der er fordi – folk ikke har råd til at køre i bus. Eller betale deres bøde på biblioteket eller gå til tandlægen…”

“Det synes som om den nuværende regering i mere end en forstand har lagt sig tæt op af George W Bush´s politik – nemlig at forfordele de bedre stillede på bekostning af de dårligst stillede i det danske samfund”

Der sker andre og store, rædselsfulde misgerninger i hele verden, engang imellem bliver det for slemt, – det er ikke til at leve med, så lukker vi øjne, mund og ører. Men når så vi bliver trådt over tæerne, kommer hele harmen til udtryk. Det kan gå hen og blive Foghs største fejlberegning.

GBe

Se også:
Den store trafikulykke: Privatiseringen

Netavisen 26. januar 2004