Libertas: Ultraliberalisternes rugekasse og tænketank

‘Che Guevara er en stalinistisk massemorder’: Det er et af de budskaber, som selskabet Libertas, der udgiver et tidsskrift af samme navn og står for internetmagasinet Liberator, systematisk søger at sprede.

Det er en slags dansk tænketank for superliberalister, oprettet i 1986 af en gruppe medlemmer af Konservativ Ungdom. I dag fungerer det som en rugekasse for nye ideologer for alle de tre regeringspartier – Dansk Folkeparti medregnet. Ikke mindst er en hel stribe yngre venstrefolk som Dansk Industris Christopher Arzrouni aktive.

En gang om året uddeler det ‘Adam Smith-prisen’ til folk, som gør sig særlig fortjent til at udbrede råkapitalisme.
Anders Fogh Rasmussen modtog den i 1993 for sin bog om ‘minimalstaten’. Andre prismodtagere er den sorte professor Bent Jensen, den sorte kultursociolog Mehmet Ü. Necef, David Gress og Tjekkiets fhv. statsminister, ultraliberalisten Vaclav Klaus.

Internationalt står det i forbindelse med superreaktionære amerikanske tænketanke som Cato Institute, Heritage Foundation m.fl.

Libertas elsker frihed – til enhver form for udbytning – imperialistisk globalisering og USA. Det hader kommunisme, kommunister, miljøaktivister, antiglobaliseringsbevægelsen, venstrefløjen, Globale Rødder og fattigfolk.

Nogle fra kredsen – indbefattet kulturminister Brian Mikkelsen og Venstres ordfører Jens Rohde – er aktive i en anden frontorganisation – Mod Attac – der blev oprettet for at bekæmpe antiglobaliseringsbevægelsen. Arzrouni er også i fuld sving her.

Christopher Arzrouni, Foghs ghostwriter til nytårstalen fra Dansk Industri, er et af disse talenter, selskabet promoverer. Den 36-årige Arzrouni er cand.scient.pol. og har været fuldmægtig i finansministeriet og ansat som konsulent for Venstres partigruppe på Christiansborg, før han i 1996 blev headhuntet til en topstilling i Dansk Industri som højrehånd for direktøren Hans Skov Christensen. (Se Berlingske Tidendes portræt)

Han er gift med en anden superliberalist, sognepræst og venstre-byrådsmedlem i Ledøje-Smørum, Edith Thingstrup – en af underskriverne på den utålmodige Søren Pind-gruppes manifest for endnu hurtigere march mod minimalstaten fra i sommer. Arzrouni har selv i en status over regeringens første år i tidsskriftet Libertas kritiseret at det gik for langsomt med de ultraliberale reformer.

Christopher Arzrounis private omgangskreds er folk som Søren Pind, folketingsmedlemmerne Rikke Hvilshøj (V), Peter Christensen (V) og Anders Samuelsen (R), direktøren for Sky Radio, Kasper Krüger, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kultursociologen Mehmet Necef.

Venstrehåbet Arzrouni er således – både som person og i sit hidtidige karriereforløb – en typisk illustration af de tætte forbindelser mellem pengemagten, regering og regeringsbærende partier: den kapitalistiske stat. Eliten går igen på samfundets magtpositioner. Personalliancerne, ‘personalunionen’, cementeres bl.a. gennem et netværk af tænketanke, selskaber, politiske klubber og forummer, der sorterer ‘almindeligt folk’ – f.eks. almindelige partimedlemmer i partierne, stemmekvæget – fra.
De ynder at fremstille sig som forfulgte idealister, jaget, chikaneret og isoleret af ‘venstrefløjen’.

Den hemmelige alliance mellem statsministeren, DI og ultraliberalisterne i Libertas, som er blevet afsløret af nytårs-skandalen har vakt udelt begejstring i Venstres Ungdom. Allerede den 2. januar vedtog landsstyrelsn en politisk udtalelse, hvor det hedder:

“I Jyllandsposten den 2. januar kan man læse, at statsministeren øjensynligt har hentet inspiration til sin nytårstale fra Libertas’ Christopher Arzrouni. Det fremgår, at han har været med til at formulere talen. Det er glædeligt, at Statsministeren stadig har fingeren på den liberale puls. Vi har længe efterlyst mere liberal handling fra Regeringens side, og det har derfor været glædeligt at erfare, at Christopher Arzrouni har bidraget til talen”, udtaler VUs Landsstyrelse.

Udadtil lader Fogh som om han forsvarer ‘velfærdsstaten’ og har opgivet sin ‘minimalstat’. Han er i færd med at gennemføre hele sit program, i et hemmeligt samspil med sit ultraliberalistiske bagland og sine ‘utålmodige kritikere’.

Se også
Anders Foghs trosbekendelse KP 1, 2004

Regering med ført hånd KP2, 2004

‘Hver en stavelse er min’ KP2, 2004

Netavisen 13. januar 2004