De store smil

Leder
Kommunistisk Politik 1, 2004

Det er de store smil, som er fremme. De økonomiske kommentatorer hos CNN, BBC, DR og TV2 har forlænget julen og giver hver dag nye gaver med lys i øjnene: Aktiemarkedet er på vej op, igen. Efter nogle magre år drøner IT-aktierne derudaf. Det går også godt for de andre – og ikke kun for våbenindustrien. Den danske aktiebørs havde i 2003 sit næstbedste år nogensinde, kun overgået af rekorden i år 2000.

Intet får den spontane begejstring frem hos de herskende og deres opvartende ånder som udsigten til endnu større profit. Det er hvad smilene, de forlængede julelys og de glade nytårsbudskaber handler om.
Det økonomiske opsving drøner derudaf i USA, siger de. Og den danske statsminister mener, at når ypperstepræsten kan øse op, falder der lidt af til hans degn: Opsvinget kommer i 2004, lovede han danskerne i sin nytårstale. Han garanterede det.

Det amerikanske Business Week skrev begejstret: “Den herlige duft? Det er økonomien der koger!” (8.12.03). Det var reaktionen på nyheden om, at det amerikanske bruttonationalprodukt i tredie kvartal var steget med en årsrate på 8.2 procent, et fantastisk tal for en kapitalistisk økonomi. Selvfølgelig vil væksten i 2003 reelt være langt mindre, men alligevel: Det længe ventede opsving i USA, som hele den kapitalistiske verden (og det vil sige hele verden) ser frem til skal bryde den globale økonomiske krises onde cirkel, er måske undervejs. Det amerikanske økonomiske lokomotiv synes at have fået damp under kedlerne: ‘The Economy is Cooking’.

Er det så rigtigt? Ser man tallene lidt nærmere efter, så er en vækst på 8.2 pct. på et enkelt kvartal alligevel ikke så usædvanlig, når den økonomiske cyklus bevæger sig opad. De massive rustningsudgifter og omkostningerne ved Irak-krigen er en massiv, men ikke permanent indsprøjtning af offentlige midler. Det samme gælder Bushs skattelettelser for de rige, som nu tilskrives ‘æren for opsvinget’, og som hans danske degn har kalkeret som skattestop.

Et regulært økonomisk opsving er ikke først og fremmest kendetegnet ved, at der produceres tanks, raketter og mini-nukes, eller de optimistiske forventninger på børserne, som aktiekursernes vækst afspejler. Det er også karakteriseret ved nyinvesteringer, og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Af jobs. Men investeringer i ny teknologi sparer jobs. Folk kommer ikke i arbejde.

Det har været en økonomisk ‘genoplivning uden jobs’. Officielt er der 8.7 millioner arbejdsløse i USA. Under det begyndende opsving er der skabt 82.000 nye jobs om måneden. Det er kun halvdelen af det nødvendige for at dække nytilgangen til arbejdsmarkedet. Derfor stiger arbejdsløshedsprocenten konstant, selvom mange millioner slet ikke tælles med.

Med andre ord: Selv hvis opsvinget bliver en realitet, ikke bare i USA, men i Europa og globalt, så vil det slet ikke komme i nærheden af fuld beskæftigelse. De titusinder af danske arbejdspladser, som er forsvundet i de sidste år, vil ikke blive genskabt. I det lys er både den nuværende og den forrige regerings fokusering på mangel på arbejdskraft og fuld beskæftigelse i år 2010 grundlæggende absurd.

Perspektiverne for dansk økonomi, som er tæt knyttet til euro’en og til tysk økonomi, kompliceres også af andre faktorer. Ikke mindst af ‘den stærke euro’, eller ‘den svage dollar’. Det betyder blandt andet, at mange investeringer, varekøb og megen produktion foretages i dollars, fordi det simpelthen er billigere. Det skaber ikke ny produktion i euroland, hvor man frygter at et nyt opsving af den grund ‘bliver kvalt i fødslen’.

Den krigsførende statsminister er simpelthen en glad optimist, når han garanterer, at ‘opsvinget kommer i år’. De store smil er forbeholdt aktionærer og børsspekulanter.

VI kan derimod garantere, at Fogh-regeringen ikke får knækket den stigende arbejdsløshedskurve, og højst får stabiliseret den. Mangelen på nye arbejdspladser er skrigende. Nyuddannede og unge generelt har stadig sværere ved at komme i arbejde. Ikke kun nye akademikerne, men også hk’ere, elektrikere, pædagoger og metalarbejdere er ramt af den stigende ledighed. Formanden for A-kassernes samvirke Morten Kaspersen siger ligeud, at ‘en hel generation af unge er ved at blive tabt på gulvet’.
Duften af opsving minder i arbejdsløshedskøen om duften fra risten på Vesterbro.

Netavisen 9. januar 2003