Berlusconi og medierne

Kommentar
Interpress

Overskrifter som “EU-Topmøde sluttede i fiasko”, “EU værste krise”, “EU trues af langvarig krise” og “Historisk sammenbrud” var gennemgående i de unions-ivrige danske medier efter weekendens EU-møde.

Mange EU-modstandere blev opmuntrede af at EU-lederne ikke kom frem til en ny EU-grundlov. For det var på tide at der blev en pause i den politisk-økonomiske gallop henimod opbygningen af en ny imperialistisk supermagt i Europa.

Den italienske statsminister Silvio Berlusconi havde store forhåbninger om at topmødet sluttede i en “grande finale” med underskrivelsen af en “ny Rom-traktat”med Berlusconi i rollen som den store julemand, der gav EU en ny grundlov.

Det kapitalistiske Italien var en af medstifterne af EF/EU med underskrivelsen af Rom-traktat i 1957. Men hvordan går det egentlig i EU-formandslandet? Ja, skal man tro italienerne, er der stor utilfredshed med Berlusconis Forza Italia-regering (Note 1). Millioner af italienere har det sidste år demonstreret mod regeringens planer om at tvinge en pensions-“reform” igennem som reelt betyder en fem års højere pensionalder. Så sent som den 6. december demonstrerede op imod en million i Roms gader mod denne EU-støttede pensions-reform.

Målet for Berlusconi-regeringens pensionsplaner er et privatiseret pensionssystem som f.eks det, der er gennemført i Danmark og Sverige af borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

Signor Berlusconi stod for en måned siden anklaget for økonomisk kriminaliet ved en domstol i Rom. Dette problem løste Statsministeren ved at parlamentet vedtog en lov, der gav Berlusconi immunitet.
Samtidig har parlamentet vedtaget en ny medielov som giver Berlusconi og andre kapitalistiske oligarker endnu større muligheder for at kontrollere, hvad og hvem der kommer til orde i aviser, fjernsyn og radio.
OSSE kritiserer den 11 december denne nye italienske medielov (Note 2).

Det var organisationens medieansvarlige Freimut Duve som angreb den nye italienske medielov. Loven vil ifølge Duve styrka statsminister Berlusconis greb om medierne endnu merer. Han mener at Italien skaber en meget farlig præsedens.
-Hvem kunne forudse at en valgt statsminister i et af de lande som var med til at grundlægge den Europæiske Union skulle stifte en medielov for at fremme sin egen politiska dagorden? spurgte Freimont Duve.

Ja hvem kunne tro, at det slagne europæiske bourgeisie – hjulpet af dets amerikanske klassefæller – efter nederlaget i Anden Verdenskrig, ville gå sammen om at opbygge en ny kapitalistisk stormagt. som blev stadsfæstet med den fransk-italiensk-tyske underskrift på Rom-traktaten? Faktum er, at de europæiske kapitalister efter at de erklærede kommunismen for død, flytter deres positioner frem på alle klassekampens fronter.

Berlusconi-gruppen og andre kapitalistiske oligarker øger nu sin magt gennem den nye medielov, som blev vedtaget i det italienske parlament, hvor Forza Italia har flertal sammen med Fini`s borgerligt -fascistiske Nationale Alliance (AN), samt mandater fra de nordlige provinser (chauvinisterne i Lega Nord).

Den italienske Forfatnings-domstol slog fast at Berlusconi med sina tre landsdækkende fjersyns-kanaler: – Italia 1, Rete 4 och Canale bryder mod konkurrenseloven. Berlusconi svarede med at ændre medieloven. Det gør dog ikke de italienske medier mere demokratiske. Den nye medielov blev vedtaget tirsdag den 9. december og vil som sagt styrke statsminister Silvio Berlusconis magt over medierne.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP vil loven envidere åbne for privat krydsejendom af fjernsyn, radio og aviser fra år 2009 og for delprivatisering af den statslige radio- og TV-station RAI fra 31. januar 2005.

Medieloven giver også en medievirksomhed ret til at vise en højere andel af reklamer i deres programmer. Dette giver Berlusconis-gruppens tv-kanaler yderligere et fordel på det kapitalistiske reklamemarked. Effekten bliver at den trykte presse (aviser o.a.) får sværere ved at lokke annoncører.

Kapitalisterne forstærker deres magt over medierne. Det gør de for at kontrollere, hvem der kommer til orde og hvad det demokatiske ” frie ord” bliver brugt til.

Det italienske journalistforbund og andre organisationer protesterer mod at pressefriheden indskrænkes endnu
mere med vedtagelsen af medieloven. De håber, at Præsident Carlo Azeglio Ciampi (Note 3) beslutter at gribe ind ved at erklære den nye medielov forfatningsstridig. Præsidenten har 30 dage til at overveje om loven skal vedtages.

Guido Rossi, som er retsekspert, siger til avisen “Il Giornalista” at den nye medielov strider mot den “europæisk lovgivning som forbyder, at en dominerende stilling misbruges”.
Det er naturligvis et fromt håb at kapitalisterne i EU skal respektere de love, som de selv har godkendt.

Som bekendt har Eurokapitalisterne også propaganderet ivrigt for den Økonomisk-Monetære Unions (ØMU) Stabilitetspagt, der blandt kræver at de kapitalistiske statsbudgetters underskud ikke overskrider 3%. Når både Frankrigs og Tysklands budgetter overskred denne grænse skulle der falde bøder på to-cifrede milliard-beløb til begge lande. Men som bekendt vedtog EU at gøre undtagelser for disse kapitalistiske budget-regler.

Så retseksperten Guide Rossi skal nok regne med at Euro-bourgoiesiet også hjælper Berlusconi med at komme udenom de medielove, som de selv bekender sig til. Dagen efter vedtagelsen var tusinder af romere og andre italienere på gaden for at demonstrere mod den nye medielov.

Den kapitalistiske Berlusconi-gruppe kontrollerer nu direkte og indirekte 90 procent af Italiens TV-kanaler. Berlusconi ejer de tre private tv-kanaler Mediaset og udpeger bestyrelsen i statslige RAI, som er blevet udsat for omfattende politiske udrensninger af demokratiske og progressive journalister og redaktører, efter den højre-liberale Forza Italia-koalitions valgsejr.

Gennem investeringsselskabet Fininvest kontrollerer Berlusconi-gruppen også aviserne Panorama och Il Giornale.
Italienerne har al grund til protestere mod de kapitalistiske medieplaner.

Se også
Politiske mord i Italien

Noter:

1) “Forza Italia” kan oversættes til “Fremad Italien” som er en politisk gruppering/parti som Silvio Berlusconi opbyggede i 90’erne som erstatning for De kristelige Demokrater. Dette parti, som havde haft regeringsmagten uafbrudt siden 1948-valget, gik efter omfattende anklager for kapitalistisk koruption og andre lovovertrædelser i fuldstændig opløsning i midten af 90’erne.

2) OSCE :Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa

3) Skriv et protestbrev til Italiens præsident: (inden 8.januar)

Presidente della Repubblica, Carlo Azeglio Ciampi
Adresse:Palazzo del Quirinale, 00187 Roma, Italien

eller skriv elektronisk til
presidenza.repubblica@quirinale.it

Netavisen 20. december 2003