To år med Fogh mere end nok

Status ved 2 år der har været alt for lange

Fortsat nedskæringspolitik, fortsat privatisering af offentlige arbejdsopgaver og afvikling af resterne af det såkaldte velfærdssamfund, hetz imod flygtninge og indvandrere samt fortsat EU-tilpasning og deltagelse i den ulovlige krig mod og besættelse af Irak er facit efter 2 år Venstre og Konservativt Folkeparti ved regeringsmagten – med Dansk Folkeparti som loyalt støtteparti

To år med det sorte sammenrend: Det er et jubilæum, der ikke er nogen grund til at fejre for arbejderklassen og UnderDanmark. Afviklingen af resterne af det såkaldte danske velfærdssamfund er fortsat. I forhøjet tempo. Børn, unge og ældre, uddannelsessøgende, flygtninge og indvandrere samt bistandsmodtagere og dagpengemodtagere i al almindelighed og i særdeleshed de svageste grupper i samfundet har betalt gildet.

En krigsforbrydernation

To år med Fogh har overbevisende demonstreret, at massedemonstrationernes tid ikke er forbi!

Der er absolut intet at råbe hurra for. Det hjælper såre lidt, at vi (indtil videre) kan glæde os over, at det seneste frontalangreb på dagpengesystemet er trukket tilbage. Ikke nok med at den EU-dikterede nedskæringspolitik og angrebene på den brede befolknings levevilkår er blevet skærpet. Hvad værre er: Danmark er for alvor blevet en krigsførende nation, der på et løgnagtigt grundlag, som på direkte ulovlig (folkeretsstridig) måde aktivt har deltaget på amerikansk side i krigen imod det irakiske folk og besættelsen af Irak.

Danmark er i dag en nation, som har gjort og fortsat gør sig skyldig i krigsforbrydelser i Irak (og for den sags skyld i Afghanistan). Den danske regering har blod på hænderne. Befolkningen blev løjet i krig på det skammeligste, og Danmark (læs: det danske borgerskab) deltager stadig i besættelsen og udplyndringen (kaldet genopbygningen) af Irak.
Samtidig fortsætter opbygningen af den europæiske union, af Monopolernes Forenede Europa, med den danske regerings velsignelse og aktive medvirken. Af EU som supermagt – militært, økonomisk og politisk.

Danmark logrer for to herrer på en gang, EU og det store forbillede USA. Prisen betales af den danske befolkning, mens det danske monopolborgerskab med A. P. Møller-koncernen i front skovler rekordprofitter hjem på militær oprustning, krig og “genopbygning”.

Oprustning og nedskæring

Der tjenes også penge på den hjemlige oprustning: mere politi på gaderne, samt øgede beføjelser til politiet og efterretningsvæsenet – med undergravning af de demokratiske rettigheder til følge i den såkaldte terrorbekæmpelses navn.

Alligevel fremstilles regeringen i de borgerlige danske medier fortsat som en “troværdig” regering, der holder, hvad den har lovet befolkningen, og kan endnu, trods den sorte politik med privatisering af offentlige arbejdsopgaver og andre forringelser af den offentlige service, angreb på ungdommens uddannelsesmuligheder, forringelser af flygtningene og indvandrernes forhold, forringelse af miljø- og arbejdsmiljøindsatsen mv., tilsyneladende holde vælgeropslutningen.

Der er intet hold i påstanden om, at det stærkt opreklamerede skattestop ikke betales via nye sociale nedskæringer. “Ansvaret” for at føre nedskæringskniven er som under den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering i høj grad blevet overladt til amter og kommuner. De årlige håndfæstninger imellem staten/regeringen tvinger amter og kommuner til nye nedskæringer på folkeskolen, børnepasningen, ældreforsorgen, sundhedssystemet, den kollektive trafik, de kulturelle tilbud, handicapområdet osv., osv.….

Regeringen har på ingen måde vist social ansvarsbevidsthed overfor den brede befolkning, men kun overfor borgerskabets profitmuligheder. I form af en forringet offentlig arbejdsmiljøkontrol, i større indflydelse fra virksomhederne på dansk forskning, øget oprustning med forbedrede støtteordninger til dansk krigsindustri, og deltagelse i imperialistisk krigseventyr på amerikanske side med ordrer til danske virksomheder til følge samt andre bistandsordningerne til gavn for erhvervslivet.

Pengene til de erhvervsfremmende foranstaltninger, som har styrket virksomhedernes profitter, men ikke ført til en stigende beskæftigelse, danske arbejdspladser er forsvundet i tusindvis de seneste par år, er fundet på bekostning af nye sociale forringelser.

Vi ser den ikke – Så går den nok væk!

Den stigende arbejdsløshed som følge af den internationale økonomiske krise har ramt Danmark for fuld hammer. Regeringen har ladet hånt om nogen egentlig indsats for at modvirke arbejdsløsheden. Tværtimod er de arbejdsløse – bistandsmodtagere såvel som dagpengeberettigede – blevet angrebet.

Højreregeringens “troværdighed”: at man som lovet fører en social ansvarsbevidst politik, har intet på sig.

Troværdigheden forbedres ikke af, at regeringen, trods løfter om ikke at ville røre ved dagpengene, netop har måttet trække sit frontalangreb på netop dagpengeretten tilbage. I denne omgang. Og efter sigende af hensyn til troværdigheden, skal vi stole på regeringens medlemmer og på klakørerne i de borgerlige medier, de store dagblade, tv og radio, hvis vigtigste opgave er at dække over regeringen og hjælpe til med at føre befolkningen bag lyset.
Løgnene var for en gangs skyld for massive til, at de kunne fejes ind under gulvtæppet.

Skræller man indpakningspapiret af og ser på realiteterne, så smuldrer troværdigheden totalt. Der er ingen social ansvarsbevidsthed i regeringens politik, tværtimod, for slet ikke at tale om løgnene om Irak-krigen. Befolkningen betaler dyrt for det sorte sammenrends regimente.

Der er al mulig grund til at styrke kampen mod den sorte regering.
To år er mere end nok!

Netavisen 20. november 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne