Målsætning 2010: Europas væbnede styrker

EU’s forsvarsministre har oprettet et fælles forsvarsagentur, som skal koordinere Unionens fælles forsvarspolitik og samle medlemslandenes fælles indkøbspolitik. Agenturet er endnu et skridt mod opbygningen af Europas væbnede styrker.

Under det italienske formandskab er opbygningen af den fælles militære linie fortsat støt og roligt på flere praktiske områder, på trods af de offentlige uenigheder om opbygningen af et egentligt hovedkvarter, forholdet til Nato og krigen mod Irak.

Det ellers civile rumprogram vil blive udbygget med et militærpotentiale. F.eks. vil det planlagte europæiske GPS satellit netværk, vil på to fronter blive en trussel mod USA’s dominans i verdensrummet. Europa vil samarbejde med Kina om udviklingen og dermed kan kinesisk og Europæiske højteknologiske våbenprogrammer komme til at fungere uafhængigt af USA’s nuværende rummonopol, og man vil tillempe den sendefrekvens man vil benytte så den kommer til at ligger så tæt på USA’s GPS system at det vil være umuligt for USA at udvikle støjsendere.

Tyskland, Frankrig og England afholdt i september et separat topmøde med fælles EU-militær på dagsordenen. Her blev luftet planner om et EU militærhovedkvarter og andre stormagts ideer, tanker der på det fælles udenrigsministermødet med Colin Powell den 18. november fik et par kærlige amerikanske ord med på vejen, USA er ikke vred – USA er skuffet.

Kommissionen og EU parlamentet har siden opstarten af European Security and Defence Policy (ESDP) diskuteret hvordan man kan understøtte den Europæiske rustningsindustri med lovgivning der medvirker til standardisering og koordinering af forskning og indkøb. Indtil nu har medlemslandene under henvisning til deres nationale sikkerhed, ikke haft pligt til at følge det indre markeds regler for reguleringer når det drejede sig om militær indkøbspolitik (Jævnfør artikel 296 i Romtraktaten).

Danmark er traditionelt tæt bundet op med den amerikanske rustningsindustri, f.eks. underskrev den danske våbenfabrik Terma, ved Lystrup i Århus, den 10. november en kontrakt med Warner Robins Air Logistics Center, en anden underleverandør til det amerikanske forsvar, der indebærer udviklingen af nye hjælpemidler til piloterne i F-16 og A-10 bombefly. Det er kontrakter af denne type, som EU nu vil få indflydelse på, og det er et åbent spørgsmål om det danske forbehold kan sikre dansk industris særinteresser på dette område.

EU’s forsvarsministre, både de 15 nuværende medlemmer og de 10 ansøgerlande, har afholdt fælles møder 3. – 4. oktober og igen den 17. november. Hvad dagsordenen var på disse møder og hvorfor Danmarks forsvarsminister deltager på trods af det danske forbehold, og hvad der bliver besluttet det er ikke offentligt tilgængeligt. En af de beslutninger som der dog er kommet frem efter de to møder var oprettelsen af et EU-forsvarsagentur der har som sin målsætning at koordinere alle medlemslandenes indkøb af materiel, en beslutning der ligger i forlængelse af en rapport fra kommission udgivet i foråret.

Italiens forsvarsminister Antonio Martino kunne efter mødet den 17. november officielt præsenterer aftalen om opstart af The European armaments agency and the full operational status of European armed forces by 2010.
Ministeren forklarede yderligere:
– Vi er enige om at unionen skal udvikle kapacitet til at handle selvstændigt og at denne mulighed ikke skal være i modsætning til Nato.

Ifølge det danske forsvarsministerium er denne tale om Europas væbnede styrker ikke noget andet end den allerede aftalte oprettelse af EU’s militære kampstyrke på 60.000 mand der med udgangspunkt i de såkaldte Petersberg-opgaver kan opererer op til 6.000 km. fra unionens ydre grænser. Som en start er man blevet enige om at tilbyde Nato/USA at overtage ‘missionen’ i Bosnien.

Noter
Rapport fra kommissionen marts 2003:
På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel.

Det italienske formandskabs hjemmeside

Netavisen 20. november 2003