Deltid er billigst

Regeringens upopulære deltidslov fra foråret 2002 blev af forligspartierne lanceret som et hensyn til lønmodtagere, der ønskede at komme på deltid. Arbejdsgiverne bruger i stigende grad bruger deltidsansatte til billig overtidsbetaling mod de ansattes vilje.

Kendsgerningen er, at antallet i mange år har svinget omkring 400.000 ud af landets omkring 2½ arbejdspladser.
Omslaget i flere deltidsstillinger på baggrund af lovgivningen er ikke opgjort.

Kendsgerningen er også, at den voldsomme modstand, der byggede på lønmodtagernes frygt for at kunne blive dikteret på deltid, har rod i virkeligheden, da endnu en undersøgelse konkluderer, at deltidsansatte er billigst og mest fleksibelt for arbejdsgiveren:

Eksempelvis arbejder hver syvende HK’er på deltid, hvoraf mere end 60 pct. pålægges “over”arbejde i en grad, så de når op mellem 30 og 36 timer om ugen i gennemsnit. Dette takseres til almindelig timeløn. Overenskomsterne tillader ikke de ansatte at nægte dette såkaldte overarbejde. Da grænsen for definitionen af deltidsansatte er defineret til 30 timer ugentligt, kategoriseres disse 60 pct. som deltidsansatte på trods af, at deres regulære arbejdstid er betydeligt mere.
De straffes samtidigt på supplerende dagpenge, som man kun er berettiget til, hvis man arbejder mindre end 29,8 timer ugentligt.

Arbejdsgiverne råder omvendt over en fleksibel arbejdskraft, som kan dikteres på såkaldt overarbejde uden ekstra betaling. I forhold til for fire år siden er antallet af deltidsarbejdende indenfor HK’s område vokset med 20 pct.

Carlo Søndergaard, sektionschef i HK/Privat, mener, at arbejdsgiverne i stigende grad bruger deltidsansatte til billig overtidsbetaling mod de ansattes vilje:
– Og det er klart, at det misbrug må høre op. Derfor vil deltid blive sat på dagsordenen til de kommende overenskomstforhandlinger, lover han ifølge fagbladet HKprivat.

De relativt få lønmodtagere, som havde forhåbninger og økonomi til at komme på deltidsarbejde, har altså fået en bar r.. at trutte i. Regeringens hensyn gjaldt ikke dem, men arbejdsgiverne. Fremtiden vil vise, hvorvidt HK står ved deres løfter.

Imens kan medlemmerne spørge sig: Hvor var HK henne, da protestbølgerne strømmede gennem storbyernes gader?

Netavisen 21. november 2003