Apartheidmuren – palæstinensernes fængsel

Af Hanane Gheith
November 2003

Den unge dansk-palæstinenser Hanane Gheith holdt denne tale ved aktionen mod Israels apartheidmur i Odense den 8. november 2003

Den 22. oktober i år vedtog FN’s Generalforsamling med 144 stemmer for og 4 imod, at murbyggeriet skal stoppes. Det fortsætter alligevel. De formåede ikke at skære igennem.

Hvor længe skal der gå, før verden reagerer på Israels jonglering med palæstinensernes tilværelse? Hvad skal der til for at stoppe den ubarmhjertige behandling palæstinenserne er udsat for? Og hvornår går det op for os – at så længe vi vil kalde os selv for mennesker, og fortjene denne smukke titel, bør vi netop derfor have en anelse medfølelse for vores næste – og har dermed et ansvar for at beskytte og forsvare palæstinensernes liv og befri dem fra den rå menneskeforagt der er blevet deres hverdag?

Siden oprettelsen af staten Israel i 1948 har Israel besat 78% af Palæstina, og efterlod dermed kun 22% – Vestbredden og Gaza – , på trods af at israelerne på daværende tidspunkt kun udgjorde 10% af befolkningen, skrev verden under. Derfor kæmpede palæstinenserne imod for deres frihed, kæmpede for deres jord, eksistens og for deres hjem. I 1993 havde palæstinenserne fået så mange ydmygelser af Israel og mistet så mange liv og tåre at de tørstende efter fred anerkendte besættelsen, og stillede sig tilfredse med de resterende 22% af det land der engang var deres – med et håb om at opbygge en ny fredelig palæstinensisk stat. Men nu er verden en anden. Sharon har fået ordet og magten.

Kæmpetransparant på Gågaden i Odense:
RIV MUREN NED!

Israel har planer med deres såkaldte sikkerhedshegn som de i dag fører ud i livet, planer om at tilrane sig den bedste halvdel af de 22%, der er tilbage. Seks millioner israelere skal fremover eje omkring 90% af landområdet og vandet, mens knap 4 millioner palæstinensere, bliver overladt til en sultetilværelse, omringet bag forrygende mure i et fængsel under åben himmel, uden ret til at eksisterer og uden ret til at bekæmpe for det kaldes terrorisme, under den tyske besættelse herhjemme hed det frihedskæmpere.

Israel kalder Apartheidmuren for et sikkerhedshegn.

Døm selv .. er det et sikkerhedshegn Israels regering er ved at bygge eller en ny apartheid mur?

Muren vil blive otte meter høj og 1.000 kilometer lang. For at pynte lidt på den kommer der et meterhøjt elektrisk hegn i hver side. Berlin-muren, derimod var en arpartheidmus i forhold til, den var kun 155 kilometer lang og 3,6 meter høj, og ingen elektricitet.

Vil du kalde den et sikkerhedshegn eller er det den rene Apartheidmur i sin groveste udgave?

Mellem murstenene skal palæstinenserne indse budskabet, som indebærer trusler på to planer. Trusler om udslettelse af befolkningen, og at blokere gennemførelsen af en retfærdig, fremtidig løsning for den palæstinensiske selvstyremyndighed, der for øvrigt indtil videre kun har eksisteret på papir. Ikke at høre palæstinensernes råb om hjælp, ikke at fatte deres afmagt, og ikke at give en hånd, et ord, et råb med på vejen, og synliggøre den uretfærdighed de er udsat for, er en moralsk forbrydelse, som næsten hele verdens medier har været medskyldig i.

Israelske aviser afslører deres grådighed, til de israelske millionærer skriver aviserne at de har en særlig grund til at glæde sig når monsteret er bygget: hundreder af palæstinensiske oliventræer på det område, hvor muren skal ligge, bliver smuglet og solgt til velhavende israelere, som kan boltre sig med de 5.000 dollars de kan få pr. det træ som engang var en palæstinensisk families eneste indtægtskilde, og dermed det der skaffede mad på bordet. 98% af den jord, hvor de dyrkede deres oliventræer vil tilfældigvis komme til at ligge på den israelske side af muren.

Murens fødsel har intet med at beskytte den israelske stat at gøre. Denne mur har fanget flere palæstinensere på den forkerte side. Ifølge Israels egne kilder løber tallet på de palæstinensere, som skades af muren på 210.000. Det er 210.000 sjæle som enten må finde sig i at fratages retten til bl.a. samvær med deres familie, naboer, venner og umuliggøre deres muligheder for at komme på arbejde. Forbydes adgang til skoler, hospitaler, de må afsige deres jord og huse.

Og bliver de boende, på den side af Vestbredden som på højlys dag, dag for dag, bliver besat bid for bid, så hedder palæstinenserne pludseligt illegale beboere i egne hjem. Det er en hån for palæstinenserne at døbe dem til langtidsbeboere i deres eget land og hjem. At skulle søge om langtids beboertilladelse, for overhovedet at få lov til at blive boende, rækker langt ud over barmhjertighedens grænser samt hvad man kan tillade sig at tilbyde andre mennesker.

Jeg vil opfordre alle der har mulighed for det at tage til Vestbredden, og se det store fængsel palæstinenserne er tvunget i, og ytre sig om dennes grusomhed. Lad medierne benytte deres magt på retfærdigvis denne gang. Se hvordan palæstinenserne hånes på den israelske side af muren, og derefter se om man har samvittighed eller hjerte til at tie.

Vil opfordre alle til at forkaste ethvert forsøg på at ydmyge folk i egne hjem. Deltage i demonstrationer, skrive artikler, aktivt søge en retfærdighed der må eksisterer et eller andet sted og tilkendegive sympati med den palæstinensiske befolkning. På alle diplomatiske måder at appellere til vores regering, til USA og FN om at genfinde den forsvundne fredsproces, og skære igennem. Det er vores alles pligt!

Netavisen 9. oktober 2003