Nørrebrohallen: Overenskomstfornyelsen 2004

Initiativet “OK 2004” afholdte lørdag den 25.oktober et landsdækkende tillidsmandsmøde i Nørrebrohallen for at sætte næste års overenskomstkamp på skinner.
En lang række uprioriterede krav indeholder blandt andet 35 timersuge, 110 kr. i mindsteløn og etårige overenskomster

Storkonflikten i 1998 skræmte arbejdsgiverne og forbundslederne i fællesskab. Parterne hylede efterfølgende i samme kor: Aldrig et 1998 igen. Siden har de på mange måder besværliggjort – hvis ikke umuliggjort – muligheden for en ny storkonflikt. Et af tricks’ene var indgåelse af en fireårig overenskomst i år 2000. Der er derfor et ekstra stort behov for en mobilisering til næste års OK-fornyelse.

Nørrebrohallen i København var udset til at danne rammen for opstarten til denne ny bevægelse på initiativ af OK 2004, som er en fortsættelse af de sidste to centrale overenskomster: 1998 og 2000.

Baggrundsmaterialerne – udarbejdet af Frank Aaen, tidl. Folketingsmedlem for EnhedsListen – redegjorde for en produktivitetsforøgelse på 15 pct.; mens reallønnen kun var steget med 5 pct., hvilket blandt andet indeholder betaling til pensioner, hvorfor det overhovedet er et spørgsmål, om der reelt har været en reallønsfremgang i perioden. Der er siden 1991 gået 50.000 arbejdspladser tabt, hvilket bevirker, at den regulære arbejdsløshed er på mere end 800.000 i modsætning til de officielle statistikkers 170.000.

Forsamlingen var da heller ikke uenig om, at der er grund til at kræve ind, hvad fire år har sat til, og som aktionærer og direktører har profiteret af.
Lakmusprøven for initiativet bestod i, hvorvidt kræfterne bag initiativet for alvor ville skabe den bevægelse, der er mulighed og behov for på et grundlag, der lever op til den samlede arbejderklasses behov.

Her dumpede initiativet fælt. Først efter diskussion lykkedes det at få tilføjet en passus om, at finanslovens indbyggede angreb på de supplerende dagpenge må besvares med protester.

Udkastet til udtalelse fastslog, hvad dokumenterne allerede op til mødet havde skitseret, at bevægelsen skal bygge på en stærk opbakning til forhandlerne. Det blev med syvtommersøm slået fast, at OK 2004 ikke er et alternativ til fagbevægelsen, dets top eller forhandlerne. Blandt andet var Tove Møller Pedersen, forbundssekretær KAD, og Peter Hougård Nielsen, formand for bygningsgruppen TIB, inviteret som oplægsholdere.

De undlod ikke at gøre opmærksom på, at næste års overenskomstfornyelse i grundtræk allerede er strikket på plads, hvoraf et af hovedkravene er en rejsning af pensionsindbetalingerne fra 9 til 15 pct. Der var ikke megen appel at spore hos de to, som da også stort set talte for døve ører.
(Se OK-krav opstillet af de deltagende fagforeninger før konferencen på initiativets hjemmeside OK2004.

I det hele taget var der ikke megen gejst at spore hos de 120-130 deltagere – ud af omkring 160 tilmeldte. Bredden var heller ikke noget at skrive hjem om. Adskillige fagforeninger havde tilmeldt delegationer på 6-12 personer. Således var 85 tilmeldte – halvdelen – knyttet til blot 10 fagforeninger.
De ledende kræfter i initiativet, der stort set rummer hele spektret fra SF over EnhedsListen til DKP/ml og KPiD, ønsker ikke at tage livtag med topforhandlerne, som de erklærer deres opbakning til. De ønsker ikke en massemobilisering.
Denne linie har for længst spillet fallit.

Se også
Landsdækkende konference om OK 2004

Netavisen 26. oktober 2003