Landsdækkende konference om OK 2004

En række fagforeninger og -forbund har indkaldt til en landsdækkende overenskomstkonference lørdag den 25. oktober i Nørrebrohallen i København. Hvad er kravene?

Initiativtagerne, som er meget identiske med kræfterne bag Fagligt Ansvar, udspringer af det samarbejde, der opstod op til overenskomstforhandlingerne i 1998, hvor resultatet til arbejdsgivernes og forbundsledernes store forundring og fortørnelse blev forkastet.

Hovedkravet var den gang 6 ugers ferie, hvilket på trods af storkonflikt ikke blev indfriet, men forhandlerne så sig nødsaget til at tage hul på den i form af nogle ekstra feriefridage. Når kravet ikke blev indfriet, skyldtes det i første omgang, at strejken ikke blev organiseret og omsat til de nødvendige faglige fælles aktiviteter. I stedet kollapsede konflikten på baggrund af blandt trusler om mangel på gær!

Initiativtagerne skriver meget rammende i indkaldelsen:
“Samarbejdet fortsatte og i år 2000, hvor der igen var overenskomstfornyelse, blev der for alvor slået hul [på den sjette ferieuge, red.]. De allerfleste områder fik den sjette ferieuge; nogle med det samme, andre i en mere glidende overgang…Vi kan langt fra tage hele æren for det; men vi tror på, at de aktiviteter, der blev sat i gang både i 1998 og 2000 var medvirkende til kravets gennemførsel – og ikke mindst med konflikten fra 1998 i baghovedet. Prisen var, at mange af de store områder indgik 4-årige overenskomster. Det er derfor nogle år siden, at der har været direkte fokus på overenskomsterne. Det skal der til at komme igen.”

Hvor stor en del af æren initiativet havde for den sjette ferieuge, kan absolut diskuteres; men det er i hvert fald en kendsgerning, at de fireårige overenskomster var en uacceptabel pris. Det er også indiskutabelt, at det var aktiviteterne og den store opslutning bag kravet, der sikrede ferieugens gennemførsel. Det er lige så sandt, at der igen er behov for fokus på overenskomsterne. Fire år er for lang tid.

Det er positivt, at initiativet har åbnet konferencen for alle fagligt interesserede, hvilket giver mulighed for de arbejdsløse, udstødte og arbejdere uden tillidsposter at deltage.

Kravene

Initiativtagerne har inden konferencen fornuftigt nok spillet ud et sæt hovedkrav, som ligger til diskussion på konferencen:

Ferieprocenten hæves til 16 pct. og S/H-betalingen kræves tillige hævet
35 timers arbejdsuge – 30 timer for skiftehold
Afspadsering af alt overarbejde
110 kr./t. mindsteløn; lærlinge- og ungarbejdersatserne hæves med 12 kr./t.
Ret til 14 dages efteruddannelse årligt
Højest 2-årige overenskomster
Hævelse af ferieprocenten

Der er flere gode krav i platformen. Frem for alt er kravene om hævelse af mindstelønnen, afspadsering af alt overarbejde og lærlinge/ungarbejderne satserne både nødvendige og solidariske, ligesom de 2-årige overenskomster må være et ultimatum.

Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn arbejdstidskravenes mangel på offensiv. Nedslidningen og massearbejdsløsheden nødvendiggør en anderledes drastisk arbejdstidsnedsættelse. Initiativet skriver oven i købet selv i deres argumentation for 35 timers arbejdsuge:
“Debatten har stået på i mange år. Ikke mindst efter den seneste nedsættelse fra 40 til 37 timer. Der var ikke den beskæftigelsesmæssige effekt, man havde regnet med, og mange oplevede, at man blot skulle løbe stærkere.”

En tre timers arbejdstidsnedsættelse gav ikke den fornødne beskæftigelsesmæssige effekt. Hvor for så kun kræve to timers nedsættelse denne gang? Såvel arbejdsløsheden som nedslidningen kræver en 30 timers uge.

Overenskomstplatformens største svaghed er, at den ikke forholder til det faktum, at omkring en million er sat uden for arbejdsmarkedet, mens andre titusinder befinder sig i tvangsaktivering uden overenskomstmæssige vilkår, hvilket har en løntrykkerfunktion. Problemet er kun yderligere aktuelt, idet VK-regeringen med sit forslag til finanslov for 2004 vil skære i retten til supplerende dagpenge.

Initiativet kan forsvare sig med, at de udstødtes interesser ikke til forhandling i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2004, men det ændrer ikke ved det faktum, at de med platformen overlades til sig selv. De arbejdsløse isoleres, og de arbejdende isolerer sig selv. Kampen må forbindes. Konferencen bør forholde sig til og opfordre til protester mod finansloven.

En anden væsentlig mangel ved platformen er, at den ikke forholder sig til lønkrav. I baggrundsmaterialet påvises det, at lønmodtagerne de sidste fire år har haft en svag reallønsstigning, men det står hen i det uvisse, hvorvidt de forøgede pensionsopsparinger indgår. I så fald har der været tale om en løntilbagegang på trods af øget produktion.

Endelig behandles de voldsomt forøgede arbejdsmarkedspensioner overhovedet ikke. Der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved populariteten af disse. De arbejdsløse er i hvert fald holdt udenfor, så dér slutter solidariteten med dem. Da der i 1987-89 blev slået hul på disse pensioner, var der voldsomme protester fra fagbevægelsens aktive kredse. Der var ikke én arbejdsplads, der havde rejst kravet. Siden er de vokset til en betydelig del af den samlede lønsum, som mange aldrig får glæde af.

Aktiviteter

Ifølge indkaldelsen til konferencen lægges der op til at producere en kampagneavis, der har til formål at sprede kendskabet og skabe opslutning om kravene. Desuden er forskellige lokale og branchemæssige initiativer i støbeskeen. Det er gode og nødvendige aktiviteter, men et absolut minimum.

Overenskomstbevægelsen bør allerede nu varmes op. Også i den forbindelse vil protester mod finansloven kunne benyttes. Det står klart, at der ikke opnås resultater uden aktiviteter, aktioner og strejker. Initiativet må også gøre sig klart, at der ingen garanti er for resultater, hvis forhandlingerne tillidsfuldt lægges over i armene på forbundslederne. Resultater indebærer, at der vises tænder, og det opnås kun, hvis man forstår at gå offensivt til værks – også hvis det skal ske på trods af forhandlerne.

Se også
Stifindertræf eller blindgyde
Faglig kommentar, Kommunistisk Politik 20, 2003
Fagpolitisk sporskifte? Kommunistisk Politik 20, 2003
En analyse af Faligt Ansvars platform:
“Fagpolitisk sporskifte”.

Netavisen 24. oktober 2003