Israel løber løbsk – USA giver grønt lys

“Denne mand er den største forhindring for fred og derfor er Israel fast besluttet på at få ham fjernet fra den politiske arena“, gentog slagteren og den internationale krigsforbryder Ariel Sharon i det israelske parlament den 20. oktober. Han talte om den folkevalgte palæstinensiske præsident Yassir Arafat, som Israel vil af med.

Bush-regeringens nærmeste allierede i Mellemøsten lagde dermed op til ny forbrydelser under dets voldsomme luftangreb på Gaza-striben, som palæstinenserne betegner som en ‘massakre’ med mindst 10 dræbte og over hundrede sårede. På en enkelt nat gennemførtes ikke mindre end fem angreb, der alle efterlod civile døde og sårede, herunder mange børn.

Sårede palæstinensiske børn efter luftangrebene på Gaza

Mens Sharon i ord holder fast ved den såkaldte ‘køreplan for fred’, der for længst ligger begravet under ruinerne på Vestbredden og Gaza, handler han i strid med al international ret og på trods af en hel verdens fordømmelser for at realisere drømmen om et Storisrael på palæstinensernes bekostning.

Sharon er løbet løbsk – og USA har givet grønt lys.

USA har i FN forkastet en resolution, som udtrykkeligt ville forbyde den israelske regering muligheden for at dræbe eller eksilere Arafat.

USA vil ikke fordømme apartheidmuren og dens illegale annektering af mere palæstinensisk jord, der udelukker en to-stats-løsning. Tværtimod ser USA ud til at opmuntre både murbyggeriet, nye bosættelser og den skærpede undertrykkelse, som Israel gennemfører i de besatte områder under påskud af kamp mod terrorisme, med ulovlige henrettelser af ledende modstandsfolk og talrige drab på civile.

Seriebombningerne følger efter det barbariske angreb på Rafah-flygtningelejren i det sydlige Gaza sidste weekend, der dræbte 10 palæstinensere og sårede mere end 80, de fleste teenagere og børn, og efterlod 1500 palæstinensere hjemløse, da de israelske besættelsesstyrker sprængte deres huse. Det lignede en gentagelse af massakren i Jenin.

Oberst Eyal Eisenberg, øverstkommanderende for aktionen, benægtede ifølge avisen Haaretz at militæret har været for hårdhændede i deres forsøg på at finde tunneler.
“Jeg ville ønske at folk spørger om hvor mange huse vi IKKE har ødelagt, ikke hvor mange vi HAR ødelagt”, sagde han i et interview på hærens egen radiostation. “Jeg mener at hærens aktion er helt og holdent moralsk korrekt, vi opfører os langt bedre end nogen anden hær i verden”.
Samme toner kunne man høre fra nazihærførere i sin tid.

Fra USA og den amerikanske præsident lød der kun anerkendende ord om aktionen: “Israel har ret til at forsvare sig selv’, siger man. Men hvad atommagten og terrorstaten Israel laver i Palæstina er ikke selvforsvar, men besættelse, undertrykkelse, aggression mod et forsvarsløst folk, åbenlyst i strid med international ret.

USA gav også Israel grønt lys for det uprovokerede luftangreb mod Syrien for to uger siden. Igen forhindrede USA en FN-fordømmelse af denne aggressionshandling, der sigter på at øge spændingen i Mellemøsten og måske at fremprovokere en storkrig.
Som en kommentator bemærkede: ‘Bush bombede Syrien – Han er lige så skyldig som hvis han selv havde siddet ved rorpinden i et af F16-flyene.’
Det er utænkeligt at Israel angreb Syrien uden samtykke fra USA.

Kendsgerningerne taler deres eget sprog: Israel har i ildevarslende grad optrappet provokationerne mod nabolande, gennemført de voldsommeste militære angreb på palæstinenserne i mange år og er i fuld gang med at annektere store dele af Gaza. Det hele sker med amerikansk støtte.

Kritikken af Israel er spag. De europæiske lande, Danmark indbefattet, holder stort set kæft. Og kritikken af USA som bagmand og opmuntrer af den israelske aggression, kommer slet ikke frem.

Intetsteds viser den såkaldte krig mod terror sig i mere grotesk form end i forholdet til palæstinenserne: Et helt undertrykt, statsløst og forsvarsløst folk bliver ofre for en røverkrigsdoktrin.

Se også:
Israel annekterer dele af Vestbredden Af Palæstina Fredsvagter
Rafah: Som ramt af jordskælv Palæstina Fredsvagter

Netavisen 21. oktober 2003