DKP om Chile – før og efter kuppet

Dokumentation omkring Chile

Partiet DKP var ligesom sit broderparti i Chile siden SUKP’s 20. kongres i 1956 en erklæret tilhænger af tesen om den ‘fredelige overgang’ til socialismen. Det udmøntedes efter kuppet i Chile i partiprogrammet fra 1976 (‘Det antimonopolitiske demokrati’).

DKP’s illusioner om den borgerlige statsmagt fremgår i al pinlig tydelighed af nedenstående klip fra Land & Folk i perioden før og efter kuppet 11. september 1973. Det er blot en brøkdel af den righoldige dokumentation af revisionistiske fejltagelser.

Allerede længe før kuppet advarede de danske marxist-leninister derimod mod katastrofekursen og kritiserede ‘den chilenske vej’.

Se f.eks. John Max Pedersen: Demokratisk socialisme (Arbejderbladet oktober 1972).

Særlig infam var DKP og Land&Folk, da det efter kuppet søgte at gøre ‘venstreekstremisterne’, d.v.s. kritikerne af Allende-regeringen på venstrefløjen, til hovedskyldige i kuppet.

Se også Den ‘chilenske vej til socialismen’ 2003

Før kuppet skrev Land & Folk f.eks.:

“…Også i Chile skal der nok være mange, der ønsker arbejderne bevæbnet, og som ikke stoler på militæret … Situationen er jo den meget ejendommelige, men altså foreliggende, at militæret i Chile ikke spiller det yderste højres spil. Officerskorpsets flertal ønsker legaliteten overholdt.”
(Gelius Lund 7.-8. juli 1973)

“…Ifølge telegrammerne har Allende nu omdannet den chilenske regering, med optagelse af de tre værnschefer. Det er alt på ét bræt, og det er umuligt fra Danmark at overse konsekvenserne. Hvis folkestyrets præsident hermed har bragt de væbnede styrker fast på folkefrontens side, så har han fået både i pose og sæk – folkefronten vil få en styrke, som vil gøre borgerkrigsplaner til fantasterier.”
(Leder 10. august 1972)

“…Om militæret er en reaktionær eller progressiv kraft afhænger af de konkrete forhold i det enkelte land. I Chile har militæret indtil nu vist sig at være en forbundsfælle for folkefronten, i hvert fald en del af militæret …”
(11.-12. august 1972)

Efter kuppet sagde Land & Folk:

“…Men alle disse forsøg (på at styrte Allende-regeringen, red.) var forgæves, indtil det lykkedes at inddrage Chiles væbnede styrker i rænkespillet. I denne manøvre fik reaktionen god hjælp af superrevolutionære provokatører, der med ulydigheds-opfordringer til menige soldater gjorde det muligt for kupmagerne at presse vaklende officerer over på deres side …”
(Leder 13. september 1973)

“… Men det var venstreekstremisternes virksomhed i de væbnede styrker, der skabte de største vanskeligheder for folkeregeringen, og som muligvis har givet gorillaerne det afgørende skub i kampen om officersflertallets gunst.”
(14. september 1973)

Se også

Carl Madsen: Drag lære af Chile

Chile 73: Reformisme – Porten til fascisme

Kommunistisk Politik 20, 2003