Forbrydere i front

11.09.73 – 11.09.01

Leder
Kommunistisk Politik 18, 2003

Augusto Pinochet er stadig ikke blevet straffet for sine forbrydelser mod det chilenske folk og mod menneskeheden.

Chilensk student i kamp mod militæret 11. september 1973

Hans bagmænd i USA – som fhv. udenrigsminister Henry Kissinger – Krigsforbryder med stort K – er stadig æresdoktor ved adskillige universiteter. Ikke én amerikansk politisk eller militær leder er blevet anklaget for atombomberne over Japan, massakrerne i Korea og Vietnam, eller disse års massedrab på militære og civile i ulovlige krige …

Politisk forbrydelse betaler sig, hvis forbryderne er magtfulde nok, og de folkelige modstandskræfter ikke stærke nok.
30-års-dagen for det fascistiske kup i Chile er blevet mindet verden over den 11. september. Generalernes skyld og den amerikanske regerings skyld er for længst blevet fastslåede kendsgerninger.

Men hvad var forbrydelsen i Chile? Det var selvfølgelig, at en folkevalgt regering blev væltet af et amerikansk-støttet generalskup og afløst af et brutalt militærdiktatur. Det var at titusinder blev slået ihjel. At mere end 600.000 blev fængslet eller sat i kz-lejre. At utallige forsvandt sporløst. At mere end 1million mennesker blev drevet i landflygtighed.

Det var også en forbrydelse – om ikke så iøjenfaldende, så ikke mindre katastrofal for millioner af mennesker – at generalernes Chile blev nyliberalismens første laboratorium. Med brutal magtudfoldelse blev alle demokratiske strukturer undertrykt og en massiv
samfundsmæssig omstrukturering fandt sted efter Milton Friedmans, Friedrich von Hayek og de superkapitalistiske nobelprisøkonomers ideer: markedskræfterne fik frit løb.

Det chilenske eksperiment blev en ‘model’ for hele Latinamerika – og elementer fra modellen som deregulering, fleksibilisering, minimalstat og det fri markeds dominans er nu universelle.
Den chilenske model blev forbilledet for IMFs og Verdensbankens ’strukturtilpasningsprogrammer’ og er det grundlag, som Verdenshandelsorganisationen WTO under en ring af fornyede folkelige protester er ved at videreudvikle under sit møde i Cancun, Mexico.

Den nyliberale økonomiske model blev påtvunget folkene i blod. Den 11. september 2001 med angrebene på New York og Pentagon er en direkte forlængelse heraf.

Her er skyldsspørgsmål fortsat usikre: Hvem stod egentlig bag?
Tony Blair og Mogens Lykketoft erklærede sig overbevist af det amerikanske bevismateriale – nok til at tilslutte sig den i forvejen planlagte krig i Afghanistan, angiveligt mod Osama bin Laden og Al Qaeda. Efter ‘beviserne’ mod Saddam Husseins
masseødelæggelsesvåben, der skulle begrunde den næste krig, har mange en nagende tvivl med tilbagevirkende kraft. En seriøs offentlig undersøgelse af 11.09 savnes …

Knusende sikkert er derimod, at 11/9 2001 kom mere end belejligt for at realisere de amerikanske neokonservatives planer om skabelsen af det 21. århundredes globale imperium.

Uden en sådan gigantkatastrofe kunne krigspræsidenten Bush i alliance med slagteren Sharon og juniorpartner Blair ikke have iværksat deres ‘krig mod terror’, som verden og verdens folk har lidt under lige siden. Den 11.9. 2001 havde samme betydning som nazisternes Rigsdagsbrand – uden at det dermed er sagt, at det var den amerikanske regering selv, som stod bag.
Men der er rigeligt belæg for at hævde, at der ikke blev grebet ind mod angrebet af de instanser, som kunne have hindret det.

Den økonomiske side af 11. september 2001 er ikke mindre forbryderisk end efter Chiles 11. september: det er nyliberalisering og imperialistisk globalisering påtvunget med militærmagt. Den ‘chilenske’ model som eksportvare i en sky af klyngebomber og depleteret uran. Den internationale accept af den stærkeres ret til at røve andre landes og deres folks ressourcer med våben i hånd.

Afghanistankrigen har kostet titusinder af menneskeliv. Irak-krigen er opgjort til mindst 40.000 – soldater og civile. Den betegnes af den amerikanske krigshøvding som ‘en af
historiens mest humane’!

Og de er kun pantet på klodens milliardmassers lidelser under de ustraffede Krigsforbryderes lovløse globale regimente.

Kald det superkapitalisme. Kald det imperialisme. Det er født i blod, det næres af menneskeblod – og det kan kun stoppes af folkenes voldelige oprør – af revolution, under revolutionære kommunistiske partiers ledelse. Det er historiens lære, igen og igen. Også Chile ’73.

Netavisen 11. september 2003