Trafik med social slagside

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at prisstigningerne på at tage toget eller bussen ligger 96 pct. over den almindelige prisudvikling de seneste 20 år.

At den kollektive trafik skranter alvorligt, og passagerne (dvs. de, der har råd) flygter fra den kollektive trafik og i stadigt stigende omfang tager bilen kommer ikke bag på nogen. Det er en logisk følge af den politik, som de såkaldt ansvarlige politikere, fra S og SF og ud på højrefløjen, har ført på statsligt, såvel som amtsligt og kommunalt plan i årevis.

Det er langt fra alle der har råd til at have bil, selvom omkostningerne ved at køre den nu bliver mindre end ved at tage bus eller tog. Af samtlige landets familier (husstande) har 45 % ikke bil. I storbyen København (Københavns Kommune) er det næsten tre fjerdedel af familierne (73%), der ikke har bil.

Der har været mange forsøg på at forklare flugten fra bus og tog til privatbiler. Men forklaringen er simpel nok: Privatbilismen er blevet forkælet på den kollektive trafiks bekostning gennem de sidste to årtier. Den kollektive trafik er inde i en ond spiral: Vildt stigende priser og ringere service på en og samme tid. Resultat: Mere privatbilisme.

De idelige nedskæringer indenfor den kollektive trafik, herunder de seneste års udliciteringer/privatisering af togdrift, af bybusser og rutebiler, er en af forklaringerne. De har medført serviceforringelser, nedlæggelse af ruter, langt færre afgange osv., osv. samt forringede arbejdsforhold og øget arbejdspres for bybuschauffører og togpersonale. De ligeså idelige takststigninger, der synes at stå i omvendt forhold til de evindelige forringelser, er en anden.

Jo dårlige den kollektive trafik er blevet, jo dyrere. Priserne på tog og busbilletter har ikke kun fulgt den almindelige prisudvikling de seneste godt 20 år (siden 1981), viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik .De er steget langt voldsommere. Prisen for at tage med bus er steget med 96 pct. mere end den almindelige prisudvikling.
Det er blev næsten dobbelt så meget dyrere end alt andet.
Denne prispolitik har bevidst og systematisk drevet privatbilismen frem.

Samtidig lurer nye eksplosive prisstigninger lige om hjørnet. Der er varslet prisstigninger på op mod 18 pct. alene som følge af, at Fogh-regeringen har besluttet pr. 1. januar at skære et statligt tilskud til den kollektive trafik væk. Billet- og kortpriser stiger med mindst 10-12% landet over. Og endnu mere i hovedstadsområdet.

Det vil medføre en yderligere, forstærket flugt fra den kollektive trafik og fremme privatbilismen, det trafikale kaos, bilosen, forureningsproblemerne mv

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) frygter konsekvenserne:
– Vi skræmmer passagererne væk og sætter den negative spiral i gang, hvilket på sigt kan betyde, at vi eksempelvis må skære endnu flere buslinjer væk, må HURs formand Mads Lebech (K) indrømme. Han kan ikke mindst takke sin egen regering – men også de foregående.

Alleværst vil studerende i hovedstadsområdet, der rejser langt for at komme i skole, blive ramt. En studerendes månedskort til alle zoner risikerer at stige med hele 44,6 procent.
Parterne i HUR har fundet 50 millioner kroner, som skal bruges til at afbøde takststigningen, efter at regeringen har inddraget sit tilskud på cirka 100 mio. kr., men der gælder særlige regler for studerende. De får et tilskud fra SU-styrelsen, men her vil man ikke ændre på tilskudsreglerne.

København tynges i forvejen af dårlig trafik. De ny prisstigninger vil ødelægge endnu mere – og samtidig ødelægge enhver indsats for at bedre bymiljøet.
Bedre ser de ikke ud i de større provinsbyer og i amterne, hvor der også kan ventes nye forringelser af den kollektive trafik i forbindelse med budgetterne for år 2004.

Trafik har social slagside – det er dem, der har mindst råd, der betaler dobbelt, flere gange. Og privatiseringernes lovede velsignelser er udeblevet – også på dette område. I stedet for billigere priser og bedre service er det omvendte tilfældet, samtidig med at transportpersonalets arbejds- og lønforhold er blevet stadig ringere.
Til gengæld sættes hastigheden op på motorvejene.

Netavisen 11. september