Strejkedag på gymnasierne – med bred støtte

Stort set alle landets gymnasier deltager i den landsdækkende protestdag imod besparelser på gymnasierne. Over hele landet bliver gymnasierne i år skåret på. Brugerbetaling og højere klassekvotienter, er med i de fleste amters budgetforslag. Gymnasieelevernes krav er, at besparelserne stoppes, og at regering og folketing tager ansvar for gymnasieuddannelsen, bl.a. igennem indførsel af et loft på klassekvotienten. I alle amter er der hele dagen aktioner og demonstrationer mod forringelserne.

Gymnasieeleverne oplever stor opbakning til aktionen imod nedskæringer. Støtteerklæringerne vælter ind. Både handelsskoleelevernes organisation, de tekniske skoleelevers organisation og HF’ernes landssammmenslutning støtter protesterne. Samtlige organisationer støtter kravet om et loft på klassekvotienten og modstanden mod brugerbetaling.
Også lærerne i København og formanden for gymnasielærerne har udtrykt støtte til aktionen

LAK:
Landssammenslutning Af Kursusstuderende er enige i DGS’s krav om en god og gratis uddannelse for alle. De voldsomme besparelser rammer ikke kun gymnasieeleverne, men også LAK’s medlemmer, landets Hf-studerende. De Hf-studerende bliver blandt andet ramt ved at der igen i år sidder alt for mange kursister i alt for små lokaler og ved en voldsom centralisering, og i flere tilfælde lukning af landets voksenuddannelsescentre og Hf-skoler. Tidligere gik det ude over Vallensbæk HF, og nu er det Ranum HF der har udsigter til lukning. Denne udvikling, både på gymnasierne og på HF sker til trods for at søgning til begge uddannelser stiger.

– De gentagne besparelser på uddannelsesområdet vil påvirke det faglige niveau på uddannelserne i så høj en grad at de Hf-studerende, såvel som gymnasieeleverne, vil forlade skolen med langt færre kompetencer end man kunne ønske, udtaler Ditte Marie Thejsen, formand for LAK.

– Regeringens ønske om at mindske frafaldet på de videregående uddannelser stemmer ikke overens med planen om spare ned til den sidste øre på ungdomsuddannelserne. Når ungdomsuddannelserne bliver forringede i den størrelsesorden som det sker lige nu, vil frafaldet på de videregående uddannelser kun stige, idet man ender ud med unge der ikke har modtaget undervisning under ordentlige forhold, og som derfor ikke har lært de ting man kunne forvente, fortsætter hun.

LAK mener at besparelserne er vanvittige og at DGS’s initiativ til aktionsdag er både meget nødvendigt og rigtigt. Også Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) bakker op Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings strejke .

LH:
LHs formand Mathias Nørvig udtaler:
– LH støtter op omkring strejken fordi vi mener at spareiveren overfor ungdomsuddannelserne har nået et urimeligt niveau. Handelsskoleeleverne har oplevet at klassekvotienterne år efter år er øget, og vi ser nu samme uheldige udvikling på landets gymnasier. Ingen kan være tjent med at elever stuves sammen over 30 i hver klasse.

Det betyder lærerne får mindre tid til den enkelte elev – at arbejdsmiljøet for såvel lærere og elever forringes. Den fremtid som gymnasierne går i møde vil være præget af mangel på basale ting som rengøring, opvarmning af lokaler om vinteren, nyindkøb og investeringer.

Alt i alt betyder det en forringelse af uddannelserne. Og som handelsskoleelever kan vi ikke tillade at de forringer forholdene for vores medstuderende på det almene gymnasium.

Danske elever og studerende er ikke er underlagt arbejdsmiljøloven, hvilket åbenbart betyder at man kan gøre som man har lyst over elever og studerende.

LH mener det er en meget uheldig udvikling, idet elevernes arbejdsforhold efterhånden er blevet så ringe – studie- som miljømæssigt – at kvaliteten af uddannelserne er i fare for at forringes til et niveau under vore nabolandes.

Jeg frygter at konkurrencedygtighed i fremtiden er noget danskerne taler om når vi nævner andre nordiske lande og deres uddannelser – vi mister i hvert fald vores om få år, hvis udviklingen fortsætter.

Det ligger så langt fra de fine ord om uddannelse som vejen frem og om uddannelse som satsningsområde. Uddannelse er Danmarks råstof, og fortsætter den negative udvikling på uddannelsesområdet skyller vi dette råstof det ud med badevandet.

Gymnasielærerne i København deler elevernes bekymring for de mange besparelser på gymnasierne. Besparelser vil ifølge lærerne selv skade fagligheden og skabe social skævvridning i gymnasiet.

Også i Københavns Kommune er der i år besparelser. Kommunen skal bl.a. finde 1,2 mio. kroner igennem rammebesparelser på gymnasierne, og der er forslag om at fjerne den tredje idrætslærer. Derudover medfører det stigende elevtal i kommunen, at klassekvotienten vil stige de næste par år, hvis der ikke sker en udbygning af gymnasierne.

– Vi er meget bekymrede over udviklingen, siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL-København,
– Nedskæringerne betyder, at undervisningen bliver stærkt forringet. Det er helt umuligt lave spændende undervisning og højne niveauet i gymnasiet, når der sidder mere end 28 elever i klasselokaler, som er bygget til 24.

De foreslåede besparelser vil uundgåeligt være til skade fagligheden i gymnasiet, mener gymnasielærerne og påpeger, at det er paradoksalt i en tid, hvor debatten om fagligheden i gymnasiet kører på højtryk.
– Mange steder skærer man på lærernes øvrige tid, studieture og hæver klassestørrelserne. Netop sådanne besparelser er alle til skade for undervisningen og fagligheden i gymnasiet, mener Annette Nordstrøm Hansen.

Ikke kun Københavns kommune er ramt af besparelser. Over hele landet oplever elever og lærere, at der skæres på gymnasierne. Og besparelserne bliver større år for år.
– Vi forstår fuldt og helt elevernes frustration, og deler deres bekymring over nedskæringstendensen. Det er positivt at se, at gymnasieeleverne reagerer på besparelserne. Det er på høje tid, at nogen råber politikerne op, siger Anette Nordstrøm Hansen.

Netavisen 10. september 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne