Metal gør op med storkonflikt

– Jeg foreslår en mere intelligent og ansvarlig metode, udtalte den afgående formand Max Bæhring, Dansk Metal, på den nyligt afholdte kongres.

Eks-formanden er bekymret for, at storstrejker koster arbejdspladser. Der er angiveligt brug for en fornyelse i form af en langsom optrappet strejke. Det vil parterne en ekstra chance for at finde et resultat med forligsmandens hjælp, mener Max Bæhring, som ikke gør sig den ulejlighed at forklare, hvorfor flere måneders forhandling og efterfølgende fire ugers mægling i forligsinstitutionen ikke burde have afklaret de modsatte interesser.

Max Bæhring er ikke ene i fagbevægelsen om dette syn på strejkevåbenet. For en måned siden advarede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet slagteriarbejderne at tage strejkevåbenet i brug med samme begrundelse: Det kan koste arbejdspladser.

Det er betegnende, at der ikke har været en eneste udtalelse fra arbejdspladserne, der bakker op om de to forbunds opfattelser. Til gengæld er holdningen blevet bifaldet af en lang række arbejdsgivere.

“Onde tunger” vil hævde, at det klart viser, at forbundene er mere bekymret for pensionskassernes investering i aktier end for medlemmernes interesser.

I første omgang har SiD kritiseret Max Bæhrings udtalelser op til Metal-kongressen. Nu lyder der andre toner: SiD og Dansk Metal er nu enige om, at en konflikt skal ramme modparten uden at tage hele samfundet som gidsler, erklærer Fagbladet.
‘Ender overenskomstforhandlingerne til foråret uden resultat, bør der i første omgang kun varsles strejke mod et begrænset antal virksomheder. Senere kan man så vælge at optrappe, hvis det bliver nødvendigt’, hedder det nu fra SiD.

Hvem ‘tager samfundet som gidsler’ i en konflikt? Arbejderne? Arbejdsgiverne?
Sid og Metal fraskriver sig ikke bare arbejdernes strejkeret – men også den moralske ret til protest. Det er krybende kapitulation og forræderi!

Netavisen 10. september 2003