DGS: Landsdækkende aktionsdag for en GOD og GRATIS uddannelse!

Efter henvendelser fra elever i hele landet, opfordrer Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) nu til strejke og landsdækkende aktionsdag onsdag d. 10. september 2003 mod de massive nedskæringer på gymnasierne. Målet med aktionen er, at kæmpe imod de amtslige besparelser, og sætte fokus på Folketingets ansvar for gymnasieuddannelsen. Allerede nu har størstedelen af de danske gymnasier givet tilsagn om, at deltage i protesterne, og mange regioner laver i de næste par dage lokale happenings og aktioner.

– Besparelser på gymnasierne er desværre ingen ny tendens. De sidste par år har gymnasieelever oplevet store forringelser af deres uddannelse: Stigende klassekvotienter og øget brugerbetaling er hverdag mange steder i landet!
Det er helt forståeligt, at man bliver frustreret over denne situation. Nedskæringerne rammer jo der hvor vi, som elever kan mærke dem tydeligst: I klasselokalerne på de danske gymnasier, udtaler formand for gymnasieeleverne Nanna Westerby.

Ifølge en rundspørge fra DGS og Gymnasieskolernes Lærerforening, er der besparelser på gymnasierne i stort set alle amters budgetforslag; nogle steder er der foreslået besparelser på helt op til 19 mio. kr. Især brugerbetaling i form af kopiafgift og højere klassekvotienter er konsekvenserne af de mange spareforslag i de amtslige budgetter.
Gymnasieeleverne frygter, at netop sådanne forslag rammer socialt skævt og vil være med til at styrke den sociale arv i gymnasiet.

– Brugerbetaling og højere klassekvotienter rammer dem, der i forvejen har det hårdt i gymnasiet, og alle ndersøgelser viser, at det er elever fra ikke-akademiske hjem, og økonomisk dårligt stillede hjem. I en situation, hvor den sociale arv stadig spiller en stor rolle i gymnasiet, er sådanne besparelser uacceptable, siger Nanna Westerby.

Forslag om højere klassekvotienter og brugerbetaling i form af kopiafgift er de sidste par år blevet mere almindelige. Klassekvotienten har været stigende, siden et loft på klassestørrelsen blev fjernet i lærernes overenskomst i 1999. Det samme gælder for brugerbetalingen i gymnasiet. DGS påpeger, at flere elever i klasselokaler bygget til 24 og brugerbetaling, som tvinger elever ud i erhvervsarbejde vil være til skade for fagligheden i gymnasiet.

– Gymnasieeleverne har længe hørt på fine ord og visioner fra politikere. Nu er det på høje tid, at regering og Folketing viser, at investering i uddannelse er en realitet, frem for et tomt slogan i valgtid, siger Nanna Westerby, og fortsætter: – Hvis regeringen ønsker en høj faglighed, virker det helt absurd, at man lukker øjnene for forringelsen af den gymnasiale uddannelse.

– De amtslige besparelser er til skade for en høj faglighed: dårligt arbejdsmiljø, for mange elever om for få lærere, og mindre forberedelsestid for lærerne vil naturligt have katastrofale konsekvenser for den nationale standard.

DGS fremhæver, at de forringelser, som netop nu finder sted i amterne, ikke er et resultat af amters sparelyst, men i høj grad et resultat af de økonomiske retningslinjer der dikteres fra Christiansborg. Dårlige amtsaftaler og skattestop, gør det umuligt for amterne at imødekomme de større elevtal og de stigende udgifter og tvinger amterne til at skære ned.

– Alle undersøgelser viser, at et elevtallet i gymnasiet er stadigt stigende. Det er nu, man skal sætte ind, hvis man vil sikre en ordentlig standard i gymnasiet, siger Nanna Westerby:
– Vores krav er, at der indføres et loft på klassekvotienten, at brugerbetalingen stoppes og at investeringer i uddannelse bliver en realitet, frem for et tomt slogan for politikerne.

Det sker konkret:

– Flere end 28 elever i klasserne
– Mere brugerbetaling – typisk 500 kr. pr. elev.
– Færre eller ingen studierejser
– Mindre tid til sociale og ekstra-faglige aktiviteter.
– Dårligere rengøring og færre vikartimer.
– Mere egenbetaling på transport

Se mere på
DGS’ hjemmeside

Netavisen 8. september 2003