Et utilsløret overklassebudget

Leder
Kommunistisk Politik 17, 2003

Som klassestatens budget er finansloven en årligt tilbagevendende manøvre i folkebedrag, udført af de skiftende regeringer. Hvor socialdemokraterne søger at skjule de indbyggede og automatiske angreb på arbejderklassen og det store flertal (bl.a. fordi midlerne til opretholdelsen af klassestaten og dens magtapparat simpelthen videreføres fra år til år, med justeringer), så kan Fogh og hans overklassekriger-regering ikke lade være med åbent at angribe arbejderklassen, ungdommen, de fattigste og de fleste. Den søger tilmed at gøre en dyd ud af gennemførelsen af sin nyliberale, borgerlige klassepolitik.

Sidste år var det ikke mindst flygtninge og indvandrere, som kom til at bløde. I år er fokus flyttet til de arbejdsløse. Det vil sige til den samlede arbejderklasse, for alle arbejdere bliver arbejdsløse, før de kastes på en i fremtiden stadig mere udhulet pension.

800 millioner vil regeringen spare på de arbejdsløse fra næste år, stigende til 1.2 mia. året efter – svarende til ca. 5 pct. af de nuværende udbetalinger. Nøjagtig hvordan er til diskussion, men regeringen går bl.a. efter de supplerende dagpenge. Desuden vil den nedsætte revalideringsydelsen, beskære SU’en, den kollektive trafik bliver dyrere, hjemmeservice-ordningen, børnefamilieydelsen og boligstøtten beskæres og forringes, u-landsstøtten barberes endnu længere ned o.s.v. Forskellige byfornyelsesprojekter får frataget 900 mio. kr. om året de næste fire år.

Ud over alle disse klassetiltag sender man et målrettet spark efter fagbevægelsen og den kritiske og uafhængige tidsskriftspresse ved at fjerne portostøtten. Det har samme formål som nedlæggelsen af en række råd, nævn og organer til kontrol af monopolernes skalten og valten sidste gang: at undertrykke kritik og modstand. Forsøget på at nedlægge Christiania er også et forsøg på at kvæle protesten og visionen om alternativer til den monopolstyrede klode.
Regeringens asociale sparefantasier er et orgie i overklassebrutalitet.

Fogh og Co. søger at sælge finansloven som et skattestop. Det er brutal nedskæringspolitik og brutal omfordelingspolitik fra de fattige til de rige, til monopolerne og til statens voldsapparat.

‘Skattestoppet’ har en kolossal social slagside. Efter den kraftige nedbarbering af formueskatten (en nyliberal EU-politik, som socialdemokraterne som regeringsparti gik i spidsen for) vil Fogh-regeringen med ’skattestoppet’ sørge for at Overdanmark kan feste videre også i en krisetid. Man er allerede begyndt at tale optimistisk om en ‘forbrugsfest’ i 2004. I det omgang, der vil blive festet, er det hos de borgerlige kernevælgere. De stadig flere arbejdsløse, dem på overførselsindkomster, de uddannelsessøgende, børnefamilierne og mange andre er ikke inviteret med – men får regningen.

En ekstra gaveregn forgylder derimod Foghs storkapitalistiske venner. De værdigt trængende banker f.eks. for foræret 400 millioner kr. Statens voldsapparat betænkes også: I forvejen er krigsbudgettet skruet i vejret med den danske deltagelse i krig og besættelse af Irak og Afghanistan, hvor de danske tropper bl.a. skyder civile. Nu er det politiet, der skal forkæles med 500 millioner. Blandt regeringens byggeplaner er ikke boliger, men topsikrede fængsler.

Flertallet af befolkningen rammes fortsat af virkningerne af sidste års finanslov og regeringsaftalen med kommuner og amter – bl.a. i form af nye barske kommunale nedskæringsbudgetter, der sparer på daginstitutioner, skoler og andre samfundsnyttige og ideelt set børne- og familievenlige foreteelser. ‘Forbrugsfesten’ i 2004 skal bestemt ikke omfatte disse. Tværtimod garanterer regeringen at nedturen fortsætter i 2005 og længe efter.

Danmark er i krise med stadig voksende arbejdsløshed, bolignød og simpel menneskelig nød og elendighed til følge. Fogh-regeringen fester og fører krig imens, ude og hjemme.

A.P. Møller kipper med flaget. Aktionærerne scorer rekordprofitter. Det går ufattelig godt for Overklasse-Danmark.

Den vil imidlertid ikke komme til at nyde festen i fred og ro. Overalt i landet, blandt arbejderne, de unge, de arbejdsløse syder og gærer det. Aktioner og protester udvikler sig. Ikke bare mod krig og besættelse, eller mod monopolernes EU-supermagtsprojekt og dens forfatning – men mod den brutale og asociale nedskæringspolitik i alle dens former. En større protest er i gang mod de kommunale budgetter. De unge vil aktionere mod SU-besparelser, uddannelsesreformer, nedlæggelse af 10. klasser, mod bolignød og profit, mod kapitalistisk udbytning og imperialistisk globalisering. Arbejdernes strejkebevægelse vokser . . .

Foghs overklasseprojekt går hårde tider i møde. Hans regering af løgnere mister (som Bushs i USA) hurtigt popularitet. Han skal sikre deltagelse i en upopulær krig og besættelse; et dansk ja til en EU-forfatning, som flertallet er imod; og gennemføre et generalangreb på flertallet af befolkningen og dens levevilkår. Det holder ikke!

Redaktionen den 26. august 2003

Netavisen 29. august 2003