FN ikke ønsket i Irak

Den irakiske modstand mod den amerikanske besættelse har nu også ramt FN, som så at sige er blevet deltager i besættelsen ad bagdøren.

1. maj erklærede den amerikanske præsident i en tale kamphandlingerne i Irak for afsluttet – krigen forbi. Overskriften på talen var ifølge Det Hvide Hus’ hjemmeside “President Bush Announces Combat Operations in Iraq Have Ended”.

Bush ankommer i fuldt militærdress til USS Abraham Lincoln i Stillehavet 1. maj

I talen sagde Bush: “Større kamphandlinger i Irak er afsluttet. I kampen om Irak har De Forenede Stater og vore allierede sejret. Og nu er vores koalition i færd med at sikre og genopbygge dette land”.
Det blev over hele verden som en sejrerklæring: krigen var forbi, ‘fjenden’ besejret, en periode med ‘fredelig genopbygning’ begyndt.

Det var ønsketænkning. Krigen mod besættelsesmagterne fortsatte som guerillakrig, som er vokset i omfang og intensitet på trods af omfattende amerikanske og allierede militæroperationer og oprydningsaktioner med hundredvis af dræbte, tusindvis af sårede civile og tusindvis af fangne irakere til følge. Amerikanere dræbes dagligt i kamphandlinger, britiske soldater er mål for angreb, og også partnere i krigskoalitionen som Danmark, der har været med hele vejen, og Spanien, der er kommet for med militærmagt at ‘hjælpe med genopbygningen’ har mistet soldater i kamp.

FN bombesprængt i Bagdad

Samme dag som FNs hovedkvarter i Bagdad blev ramt af en massiv bombe, som dræbte mindst 19, indbefattet FN-chefen i Irak, brasilianeren Sergio Vieira de Mello, og sårede mere end hundrede, offentliggjorde Det Hvide Hus et interview med George Bush på Armed Forces Radio and Television Service, hvor han reviderede sine udtalelser. Bush afbrød intervieweren, som spurgte om hans 1.maj-erklæring og sagde, at det drejede sig om
– Større militæroperationer, for vi gennemfører stadig kamphandlinger. Det er en anden slags kampmission, men det er alligevel aktiv kamp, bare spørg drengene derovre, som dræber og bliver beskudt.
Se Washington Post 19. august Bush Revises Views On ‘Combat’ in Iraq

For at gøre sagen helt klar, bedrev webmasteren i Det Hvide Hus historieforfalskning og ændrede overskriften på Bushs første maj tale, så den nu lyder President Bush Announces Major Combat Operations in Iraq Have Ended (‘Præsident Bush meddeler at større (!) kamphandlinger i Irak er ovre’)

Bag den omhyggelige amerikanske manipulation ligger den kendsgerning, at krigen ikke er forbi, men at den har skiftet karakter til det irakiske folks legitime modstandskamp mod USAs og dets allieredes ulovlige besættelse af landet og udplyndring af dets rigdomme.

USA har efter Saddam Hussein-styrets fald appelleret til en lang række lande om at deltage i besættelsen (en række lande som Spanien og Polen har allerede sendt tropper), og har meddelt at FN skulle spille en større rolle i ‘genopbygningen’.

Den 14. august vedtog Sikkerhedsrådet at oprette en FN Hjælpemission til Irak (UNAMI), som den erfarne diplomat de Mello blev sat i spidsen for. Samtidig udtalte Sikkerhedsrådet sin støtte til den amerikansk-indsatte lakajadministration (‘regeringsrådet’) og betegnede det som ‘et vigtigt skridt’ hen imod skabelsen af en international anerkendt, repræsentativ regering. Denne resolution blev vedtaget med 14 stemmer for (indbefattet hovedparten af de lande, der modsatte sig den amerikanske krig) og kun én stemme – Syriens – imod.
Se Security Council Establishes UN Assistance Mission In Iraq, Welcomes Creation Of Governing Council As ‘Important Step’

Det er næppe forkert at opfatte bombningen af den ny FN-mission som et klart signal om at FN-deltagelse i den amerikanske besættelse og ‘genopbygning’ af Irak ikke er velkommen og vil blive bekæmpet på samme måde som den amerikanske og britiske besættelsesmagt bliver bekæmpet.
FN har i forvejen ikke noget godt ry i Irak efter 13 års dødbringende sanktioner, påtvunget af USA, som har kostet mere end 1½ million irakere livet.

Den tidligere chef for FNs Olie-for_Mad-program i Irak Denis Halliday, som ligesom Hans von Sponeck trak sig fra posten i protest mod konsekvenserne af sanktionspolitikken, siger i en kommentar til bombningen:

– Vi tænker alle på FN som denne velmenende størrelse, men i Irak holdes FN ansvarlig for en stor del af det irakiske folks lidelser. FN er især blevet korrumperet af Sikkerhedsrådet. Resolutioner om Israel sættes ikke igennem. Vi elsker at tale om vores gode humanitære arbejde – og der er bestemt nogen sandhed i det, gode mennesker der forsøgte at hjælpe irakere er netop blevet dræbt – men FNs generalsekretær har gennemført programmer, som i sig selv er uforenelige med FNs charter.

Denis Halliday siger her nogle væsentlige sandheder, som ikke må blive udtalt i den almindelige fordømmelse af bombningen af FN-bygningen i Bagdad fra statsoverhoveder verden over, hvoraf mange benytter lejligheden til at kræve flere besættelsestropper og en større rolle til FN i besættelsen af landet.

Sergio de Mello

FN er så at sige blevet en besættelsesmagt og medskyldig i den fortsatte amerikanske krig og besættelse ad bagdøren.
Selvom FN-chefen de Mello var skeptisk over for den amerikanske krig, og selvom han har kritiseret den amerikanske internering af fanger på Guantanamo-basen, roste han (ifølge Eman Ahmed Khammas, meddirektør for Occupation Watch Center i Irak) det amerikansk indsatte regeringsråd og stod på venskabelig fod med den amerikanske koloniadministrator Paul Bremer.

Hun siger:
‘FN har ikke noget godt navn og rygte her. Mange anser FN for at være ansvarlig for de sidste 13 års lidelser, sanktionerne og hundredtusinders død. På trods af nogle udtalelser forholdt FN sig stort set tavst, da Irak blev angrebet. I den seneste måned har FN stået på god fod med de amerikanske autoriteter. Dette er måske, måske ikke, grundene til dette angreb, men hvis det er modstandskamp, og det kan det vel være, kan godt være, så er dette nogle af de ting ved FN, der er utilfredshed med. Før invasionen var FN lammet og stoppede ikke det amerikanske angreb. Nogle mener, at det er en underafdeling af den amerikanske regering. Sikkerhedsresolution 1483 lagde grundlæggende et legalt slør over besættelsen og legitimerede angrebet på Irak. Det er en skam, fordi FN gør et godt arbejde gennem UNICEF, UNESCO, UNDP og WHO …

FNs deltagelse giver et politisk figenblad for den ulovlige besættelse. Ifølge Geneve-konventionerne er det besættelsesmagterne (USA, UKs Australien og Danmark), der har pligt til at sikre det irakiske folks humanitære behov. Det er ikke FNs pligt – og FN bør ikke deltage, men trække sig ud af Irak, indtil USA ophører med at besætte landet.

Bush, Blair, Fogh og Co. løj om de irakiske masseødelæggelsesvåben, som var deres hovedargument for krigen. Våbnene eksisterede ikke. Hvad der havde været af masseødelæggelsesvåben var blevet tilintetgjort af FNs våbeninspektioner og af Saddam-regimet selv. Det viser sig, at Saddam-styret havde fulgt (adlydt!) FNs vedtagelser.
Alligevel blev der krig. Alligevel er Irak besat.
Derfor fortsætter modstandskampen. Derfor er den amerikanske ‘genopbygningsplan’ i dyb krise. Derfor trækkes FN med ud i det irakiske hængedynd.

Netavisen 21. august 2003