Hjemløs og sulten i Frihedens Land

Af Jay Shaft

Der bliver med raketfart stadig flere hjemløse og stadig flere fattige i USA, mens milliarder af dollars bruges rundt om i verden på okkupation.

Når jeg ser billeder langvejs fra af ligsække, der fyldes op, ser jeg billeder af lig langt tættere på. Forleden dag gik jeg forbi en lokal park, og den lignede en kz-lejr parret med en scene fra et massemord.
Der var folk i laser og bedækket med skidt spredt over det hele. Mindst 20 havde krykker, store bandager eller åbne sår, der ikke var dækket til. De var alle sultne, og et stort flertal af dem var syge.

I hele den by, hvor jeg bor, og i hele landet vokser antallet af hjemløse og desperat fattige med foruroligende fart. Ifølge de sidste nationale optællinger og skøn er stigningen på mindst 35-45 pct. De er sket over de seneste to år, med den største stigning i 2002 og især de første seks måneder af 2003.
Når dertil lægges de lige netop overlevende eller dem, der lever på grænsen til hjemløshed og fattigdom, begynder vi at skimte en alarmerende tendens, som ikke viser tegn på at forsvinde. Mere end 30 procent af amerikanerne lever på randen af absolut fattigdom. En masse tager ikke skridtet fuldt ud og får madkuponer eller andre former for velgørenhed; de lever på en knivsæg af desperation og sult.

Jeg har talt med folk, som står for madlagre, suppekøkkener og herberger for hjemløse. Steder som Day Star, Catholic Charities, St. Vincent De Paul og mange andre store velgørenhedsinstitutioner. De beretter alle, at de har bevidnet en enorm forøgelse af folk, som ville dø af sult eller ikke have noget tøj, hvis det ikke var for deres tjenester.
Det mest chokerende syn er hjemløse og udsultede børn, som lever klods op af de rigeste kvarterer! Lige midt i det ‘humanitære’ Amerika, hjemsted for verdens største ‘humanitære’ og ‘befriende’ kraft (eller er det KRÆFT?).

Dette land kaster stadig flere af vore medborgere ud på kanten af hjemløshed og desperat fattigdom. Det ser i tilgift ud til, at vi har drevet talløse andre ud over kanten og ned i det bundløse hul af nød og fortvivlelse. Du behøver bare at se dig om, slå øjnene op, og du vil se det endeløse hav af sultne og forarmede.

Jeg har set flere og flere børn og familier på gaden eller i madlagre og i rækker ved uddeling af madrationer. At verdens rigeste land tillader det at ske, er kvalmende! Vi vender det blinde øje til børn, der dør af sult, fordi det er nemmere at tolerere det end gøre noget ved det!

Vi har ikke råd til at hyre lærere, bygge nye skoler eller bare vedligeholde dem, vi har. Vores børn glider stadig længere ud i analfabetismens og forsømmelsens øde. Vi ligger lavest blandt alle industrialiserede ‘førsteverdenslande’ med hensyn til læsefærdighed! Mange lande i den ‘tredje’ verden har mindre analfabetisme end USA.
Vi er på vej til at gøre verdens rigeste land til en tredjeverdenssump. Dette land nedsynker i et morads af druknende fattige og af såkaldt ‘økonomisk anstrengte’. De rige køber imens stadig større dollargrin og huse med forsvarlige låse for at holde vraggodset og efterladenskaberne af de udstødte ude.

Hjemløsheden sætter rekord

3,5 millioner mennesker, hvoraf 39 % er børn, er hvert år uden nogen bolig. 60 % af alle nye hjemløse er enlige mødre med børn.
Stadig flere byer, indbefattet Los Angeles, Seattle og Atlanta, kriminaliserer de hjemløses aktiviteter, ifølge Den Nationale Koalition af Hjemløse. Mere end 60 byer gennemfører skridt til at gøre det ulovligt at tigge eller sove på gaderne, at sidde i en ventesal i mere end en time, eller skrå over en parkeringsplads, hvis vedkommende ikke har en bil parkeret.

I 2002 rapporterede den amerikanske borgmester-konference en stigning på 19 pct. i antallet af anmodninger om tag over hovedet på grund af hjemløshed i 25 undersøgte byer. Antallet af familier med denne anmodning steg med 20 %. I gennemsnit blev 30 % af disse ansøgninger om bolig ikke imødekommet, for familiers vedkommende 38 %. I 60 % af disse byer måtte nødherberger afvise familier på grund af pladsmangel, mens 56 % meddelte, at de afviste øvrige hjemløse.

Folk er hjemløse i mindst 6 måneder i gennemsnit. 82 % af byerne rapporterede en stigning i den tidsperiode, folk er hjemløse. 41 % af alle hjemløse er enlige mænd, 41 % familier, 13 % enlige kvinder og 5 % mindreårige uden voksne tilknyttede. Af de hjemløse vurderes 50 % til at være afrikanske amerikanere, 35 % hvide, 12 % latinamerikanske, 2 % indfødte amerikanere og 1 % asiater.
I gennemsnit lider 23 % af sindssygdom, 38 % af misbrug, 10 % er krigsveteraner og 22 % har arbejde.

Mere end 40 % af de hjemløse er berettiget til invalideydelser, men kun 11 % får disse. De fleste kan få madkuponer, men kun 37 % får disse. De fleste hjemløse familier er berettiget til velfærdsydelser, men kun 52 % får dem rent faktisk.
Offentliggjorte undersøgelser viser, at de fleste hjemløse familier har en enlig kvinde i alderen mellem 26 og 30 som overhoved. Hun har aldrig været gift og har to børn.

Mangelen på boliger, der kan betales, er hovedårsagen til hjemløsheden, med sindssygdom og mangel på behandling, misbrug, lavtlønsjob, vold, arbejdsløshed, fattigdom, løsladelse fra fængsler, økonomisk tilbagegang, begrænsede evner og nedskæring af offentlige ydelser som de øvrige vigtigste årsager.

I gennemsnit måtte folk vente i 19 måneder på at få offentlig indkvartering. Børn er ofte blandt den nødtørftigt husede befolkning (der undertiden regnes blandt de boligløse, fordi de ikke har egen bolig, o.a.), fordi boligløse forældre ofte anbringer deres børn hos venner eller slægtninge for at undgå, at de skal stå på gaden.

På et tidspunkt, hvor der er et større antal hjemløse personer og familier og flere, der står i fare for at blive det, end nogensinde, har præsident Bush i sit budget for 2004 ikke foreslået flere midler til at møde deres behov. Hans budget bevarer niveauet i de fleste hjælpeprogrammer, et niveau så pinligt utilstrækkeligt, at et rekordstort antal mennesker hvert år nægtes ydelser, der kan sikre deres overlevelse.

Ved forelæggelsen af 2004-budgettet erklærede præsident Bush, at ‘Menneskelig medfølelse ikke kan opgøres i dollars og cents’. Det kan de 1,35 millioner børns uhørte lidelser heller ikke, hvis liv slås i stykker af at miste bolig og sundhedspleje i år, eller deres forældres sorg, som mod alle odds kæmper for at give stabilitet og håb, eller frustrationen og smerten hos dem, som arbejder, men ikke har råd til en bolig, eller frygten hos dem, hvis blotte overlevelse er truet på grund af deres helbredstilstand, kombineret med mangelen på en bolig.

Hunger i vækst, især for børn

I 2001 angav regeringstal, at antallet af amerikanere, som ikke havde sikkerhed for føden hver dag eller var sultne eller risikerede at være det, var 33,6 millioner. Sidste år anslås yderligere 5-10 millioner at være kommet til, som nu er truet af fødemangel og udsultning.

Den førnævnte undersøgelse af 25 byer fortalte om en forøgelse af anmodningerne om akut fødevarehjælp på 19 % i 2002. Samtlige byer rapporterede dette. Familiers anmodninger om hjælp steg med 17 %, for ældres vedkommende med 19 %. 48 % af madanmodningerne kom fra familier med børn. 38 % havde arbejde, da de ansøgte om mad. I 2002 blev 16 % af alle anmodninger om føde afvist pga. manglende ressourcer. 14 % af familierne fik ikke dækket deres behov.

Hovedårsagen til sult var høje huslejer og boligudgifter, som sammen med lavtlønsjob, arbejdsløshed, økonomisk nedtur, udgifter til medicin og sundhed, fattigdom eller mangel på indtægter, misbrug, offentlige besparelser, børnepasningsudgifter, psykiske problemer og begrænsede evner til at klare sig blev angivet som de vigtigste grunde til sult.

Ifølge America’s Second Harvest, en gruppe som vil afskaffe sult og nød, er én ud af fire i madkøerne et barn. Over ni millioner børn modtager mad fra America’s Second Harvest. Ifølge nogle undersøgelser og delrapporter for de første seks måneder i 2003 må mere end 40 millioner mennesker i USA anmode om deres daglige mad eller tilskud til deres ernæring.

Fattigdom og arbejdsløshed vokser alarmerende

Fra 2001 til 2002 voksede den officielt fattige del af befolkningen til 11,7 % – eller 32,9 millioner mennesker – fra 11,3 % og 31,6 millioner. Fattigdomsraten var i 2002 på 13,9 %, svarende til omkring 35,1 millioner amerikanere, som lever i fattigdom, hvoraf mere end 14 millioner er børn. I 2003 ventes fattigdomsraten at være på 14,2 % eller 35,8 millioner mennesker (US Census Bureau).

18 % af de amerikanske børn, næsten 15 millioner, lever i fattigdom – det vil sige, at deres forældres indtægter ligger på eller under den føderale fattigdomsgrænse. Det er omtrent det samme antal som i 1980. 8 % af USA’s børn, 6 millioner, lever i ekstrem fattigdom. Det er en stigning på 19 % siden 2000. Disse børns forældre ligger på halvdelen af det føderalt fastsatte fattigdomsniveau – eller 8.980 dollars for en familie på fire. 39 % af de amerikanske børn, 28 millioner, lever i lavindkomstfamilier. Det er 3 % stigning siden 2000.

Ifølge de seneste tal fra Arbejdsministeriet (3/7 2003) er der nu 9,2 millioner arbejdsløse, og hvis man medregninger dem, som ikke modtager nogen form for understøttelse eller bistand, er tallet 13,9 millioner. Den gennemsnitlige arbejdsløshed er vokset i de seneste to år: I 2001 var raten 4,8 %, så sprang den til 5,7 % i 2002 og til 6,5 % i 2003.

57 % af de afrikansk amerikanske børn, 64 % af de latinamerikanske og 34 % af de hvide børn er fra lavindkomstfamilier.

68 % af alle arbejdere, som modtager tidsbegrænset understøttelse, har opbrugt deres understøttelsesmuligheder, før de finder et nyt job.

Mere end 35 stater har beskåret deres velfærdsprogrammer. Mange enlige mødre har mistet deres børnepasning, kan derfor ikke finde eller bevare beskæftigelsen og står i akut fare for at miste deres bolig.

Der bruges fire milliarder dollars om måneden på at besætte Irak, og 1,9 milliarder på besættelsen af Afghanistan. Amerika hælder penge i besættelse af fremmede lande, mens de programmer, som er et sikkerhedsnet for USA’s fattigste borgere, beskæres. Hvis USA brugte bare tre måneders udgifter til besættelserne, kunne sult og hjemløshed udryddes helt i ti år. Hvis USA brugte bare 25 % af sit årlige militærbudget, kunne sult og hjemløshed fjernes på hele kloden. Kun 10 % af militærbudgettet kunne give alle studenter en universitetsuddannelse på fire år.

Fortsætter denne krise, står vi i fare for faktisk at få mere sult og hjemløshed end i nogle af landene i den tredje verden. Den militære ekspansion og besættelserne må stoppe, så vi kan redde vores fremtid, før det er for sendt at bremse lavinen af fattige og sultende.

Jay Shaft er medlem af Coalition For Free Thought In Media.
Artiklen er oversat og forkortet af Kommunistisk Politik.

Artiklen i sin helhed på engelsk:

Homeless And Starving In The Land Of The Free

Fotos: Hjemløse i San Francisco

Baggrunds-sider om hjemløshed og fattigdom i USA

http://www.nationalhomeless.org/index.html

http://www.nlchp.org/

http://www.secondharvest.org/whoshungry/current_stats.html

http://www.urban.org/

http://www.nccp.org/

http://www.census.gov/

http://www.cbpp.org/index.html

Netavisen 14. august 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater