De værdiløses værdier

Kommentar
Kommunistisk Politik 16, 2003

Det går for langsomt med at afmontere de sølle tiloversblevne rester af den gamle danske velfærdsmodel, mener en gruppe venstrefolk med den københavnske borgmester Søren Pind i spidsen. Selv om Foghs minimalstat er godt på vej, og selvom gruppen ‘anerkender de store resultater, som Fogh-regeringen har opnået’ i den retning, brugte den sommeren til at give partilederen Fogh et spark ved at udarbejde 10 teser, der angiveligt udtrykker de borgerlige værdier og i al fald vil have fremskyndet angrebene på velfærdens rester.

De velstilledes skatter skal formindskes (‘Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv’), den offentlige sektor minimaliseres (‘ Det er vigtigere, at skatten falder, end at den offentlige sektor vokser’), sikringsordningerne skal fjernes helt eller nedbarberes yderligere (‘Det er vigtigere, at skatten falder, end at overførselsindkomsterne stiger’), markedskræfterne skal straffe de arbejdsløse (‘Det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst’), de velstillede skal have ‘frie valg’, de fattige berøves grundlæggende ydelser (‘Det er vigtigere, at der er offentlige fritvalgsordninger, end at det offentlige har monopol på, hvordan en given ydelse skal udformes’) Osv.

De ti teser er et katalog over angreb på arbejderne, de arbejdsløse, det store flertal af danskere, forklædt som ‘værdier’ og ‘værdidebat’. Det er der ikke tale om. Der er tale om et forsøg på kamuflering af rendyrket borgerlig klassepolitik.

Fogh afviste sine oprørere på stedet. Ikke af ideologiske eller politiske grunde, for han og regeringen er fuldstændig enig, og har taget kæmpeskridt mod minimalstaten i de 19 måneder, den har været ved magten. Grunden er taktisk: Det må ikke antydes, at velfærdsstaten er væk, eller skal væk. For så taber Fogh og Co. det næste valg. Med andre ord er ordkamuflagen ikke god nok. Fogh og hans spindoktorer er bedre til at formulere dem.

Fogh snakker også om værdier. I det fælles brev han offentliggjorde i januar sammen med Tony Blair og 6 andre europæiske statsledere til støtte for en krig mod Irak hed det:

‘Det egentlige bånd, som forener USA og Europa, er de værdier, vi står sammen om: demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Disse værdier førtes over Atlanten af de mennesker, der sejlede fra Europa for at hjælpe med at skabe USA. Værdierne er i dag mere truet end nogensinde.
Det irakiske regime og dets masseødelæggelsesvåben udgør en klar trussel mod sikkerheden i verden.(…) Herved har vi sendt et klart, fast og utvetydigt budskab om, at vi ønsker at frigøre verden for den trussel, som Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben udgør.’

Minimalstaten til intern brug, tøjlesløs aggression udadtil: Dette er den værdiløse reaktions ‘værdier’. Det hele baseret på løgn og massebedrag, produceret af professionelle propagandister, for det er opskriften på at vinde et valg, eller påtvinge klassekrig indadtil og oliekrig udadtil. Omsat til praktisk politik er det en opskrift på masseødelæggelse, destruktion, død, forarmelse, fattigdom for det store flertal – og forgyldning af en snæver gruppe af ustyrligt rige.

Når det kommer til stykket har hverken regeringen Fogh eller venstreoprørerne selvstændige ‘værdier’: De efterplaprer ‘den amerikanske model’, som de er i færd med at indføre i moderat tillempet form, som det er sket i alle de europæiske lande og i alle EU-landene, hurtigst i de tidligere østbloklande, som nu i mere end et årti har oplevet råkapitalismens katastrofale konsekvenser.

Bag de oversatte og tillempede amerikanske fraser er der et mareridt af grådighed, løgn, kynisme, af elendighed, nød, fattigdom og udækkede behov. Ikke for et beskedent mindretal, men for en betydelig del af befolkningen, en del som stadig vokser. ‘Frihedens’ og ‘Valgfrihedens’ land er – som alle kapitalistiske lande – et paradis for de få, en skærsild for de fleste og et helvede for de ulykkelige.

Fogh-regeringen har gjort diskrimination (af indvandrere og flygtninge, af arbejdsløse og bistandsmodtagere) ‘legitim’ og ‘acceptabel’, mens den tegner sig selv som ‘frihedens’ forsvarer og moralens og lovens vogter. Den har gennemtrumfet sin politik på det racistiske og fundamentalistiske DFs stemmer, assisteret af en ‘opposition’, hvis inderligste håb er et ‘fornyet samarbejde hen over midten af dansk politik’. Den konservative partileder Bendt Bendtsen har sendt signaler i netop den retning. Kursen mod minimalstaten fortsætter på ‘bred basis’, den globale aggressionspolitik og dansk deltagelse i besættelsen af Afghanistan og Irak har et ’solidt flertal’.

Vi har et problem: Reaktionen har hugget sproget, og fylder positive ord med negativt indhold, og omvendt. Udbytning bliver til frihed. Solidaritet og fælles kamp til slaveri.

‘Værdier’? Det er et røgslør over røveri ved højlys dag.

Netavisen 18. august 2003